Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

»Historien om Danmark« er rendyrket public service

»Måske kan DR ligefrem medvirke til at gøre historie og arkæologi cool igen.«

Foto: Henrik Schilling. Skrydstrupkvinden får undersøgt sin hårpragt. Arkivfoto: scanpix
Læs mere
Fold sammen

Hvordan blev Danmark til Danmark? Hvor kom de første indbyggere fra, hvordan levede de, og hvordan blev de til os henover årtusinderne? Det er spørgsmål, der optager mange, og nu har DR sat sig for at besvare dem i »Historien om Danmark«.

Og tak for det. Resultatet er blevet en ambitiøs produktion, der er flot fortalt og visuelt stimulerende udover det sædvanlige. Foreløbig er der sendt to udsendelser i rækken. I den første var vi vidne til, hvordan vores landskab blev dannet, og de første stenaldermennesker levede. Og i søndags handlede det så om bronzealderen, og hvordan indførelsen af ædle metaller betød, at vi kunne handle med hinanden på det kontinent, der i dag kaldes Europa.

Læs også: »Det er imponerende så meget feministisk debat “Historien om Danmark” allerede har fremkaldt«

Her fik vi også et interessant indblik i, hvordan arkæologer arbejder og via DNA-analyser har kunnet bestemme, hvor Skrydstrupkvinden med den fantastiske hårpragt kom fra. Ikke kun ædle metaller blev udvekslet i den driftige bronzealder; det blev gener også. Skrydstrupkvinden var indvandret fra Sydtyskland ligesom Egtvedpigen.

Samtidig blev det gjort klart, at vi langt fra ved alt om vores forhistorie. Hvert nyt fund og udvikling af teknologi åbner for nye spørgsmål, og man kan håbe, at serien kan inspirere yngre generationer til at være med til at finde svarene. Måske kan DR ligefrem medvirke til at gøre historie og arkæologi cool igen og inspirere unge til at søge viden om deres rødder. Eller bare til at se TV igen – måske kan man også lære noget der.

Det har ellers længe været sådan, at når vi var samlet omkring fjernsynet, var det omkring udsendelser som X Factor, Gift ved første blik og Melodi Grand Prix. Underholdning, som man kan have mange holdninger til, eller omkring fodbold og håndbold i forbindelse med diverse slutrunder.

»Historien om Danmark« vil heldigvis mere end at underholde. Ikke siden vi havde fortællere som Palle Lauring, Erik Kjersgaard og Paul Hammerich, er danmarkshistorien blevet udlagt, så den vækker nysgerrighed og skaber fælles oplevelser. Og det endda i en tid, hvor der – modsat dengang – er mange konkurrerende kanaler og tilbud. Det sidste gør bestemt ikke bedriften mindre.

Selvfølgelig er der dem, der mener, at det er politisk bestillingsarbejde, og at der er for mange nationalistiske overtoner i »Historien om Danmark«. Men man kan også se serien som båret af fædrelandskærlighed, og hvad er der egentlig galt i det? Den er også blevet klandret for at fremme en reaktionær ligestillingsdagsorden og endog for at være racistisk, men der skal som bekendt ikke meget til, før folk rider løs på deres respektive kæpheste.

DRs public service-opgave er at oplyse, udfordre og samle, og det sker sjældent, at en udsendelse kan alle tre ting på én gang. Det kan »Historien om Danmark«, og derfor bliver den fulgt af godt en million danskere. Udsendelserne viser, at man ikke behøver at tale ned til folk for at få alle med, og at det ikke kun er Matador, der kan minde os om, hvem vi er.

Den viser os også, hvad public service er, og hvorfor vi har et Danmarks Radio. Det sidste kan man godt komme til at glemme af og til, men p.t. ikke om søndagen.