Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Siden midten af 2010erne har vi været vant til at høre og tale meget om populistiske strømninger. Mest om højrepopulisme, men samfundsforskere har også længe interesseret sig for den venstreorienterede variant. For populismen findes ikke kun til højre, og på tværs af det ideologiske spektrums farver og afskygninger er der nogle forenende træk.