Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til kommentarer på debat@berlingske.dk.

Klask i numsen og skuddræbte ulve – syv citater der fik danskerne op af stolen i 2018

Flyrejser, hvidvask og obligatoriske håndtryk stod øverst på dagsordenen i året, der gik. Berlingske samler op på syv centrale citater, der lyste op i den danske samfundsdebat.

»Selv om undersøgelsen, der er foretaget af et uafhængigt advokatfirma, konkluderer, at jeg har levet op til juridiske forpligtelser, så mener jeg, at det er bedst for alle parter, at jeg stopper,« sagde Thomas Borgen, nu forhenværende direktør i Danske Bank, i september 2018 i forbindelse med sagen om omfattende hvidvask. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Hvidvasken

»Selv om undersøgelsen, der er foretaget af et uafhængigt advokatfirma, konkluderer, at jeg har levet op til juridiske forpligtelser, så mener jeg, at det er bedst for alle parter, at jeg stopper.«
Thomas Borgen, forhenværende direktør i Danske Bank, i september 2018.

Ansvarsfølelsen var til at overse, da nordmanden Thomas Borgen i september i en pressemeddelelse bebudede, at han stoppede som direktør for Danske Bank efter Berlingskes afsløringer af omfattende hvidvask i bankens estiske filial. Ved at forsvare sig med at have levet op til juridiske forpligtelser udløste Borgen en endnu uafsluttet offentlig debat om bankernes evne til at leve op til lovens ånd snarere end lovens bogstav. Danske Bank-skandalen har udviklet sig til et fortløbende mareridt og en imagemæssig katastrofe for Danmarks største bank. Så længe bankledelsen som Thomas Borgen forsøger at dukke sig for ansvaret, vil bankens imageproblemer fortsætte i 2019.

Liberale kvababbelser

»UNDSKYLD! Det er 100 pct. og ene og alene mit ansvar. Jeg tager tævene, og de er fortjente. Kritikken er 100 pct. i orden. Det har ganske enkelt ikke været værdigt - og jeg beklager dybt overfor jer alle. Uden forbehold. Jeg bøjer nakken. Jeg har fejlet.«
Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). Januar 2018.

Som leder af Liberal Alliance følte Anders Samuelsen sig kaldet til at komme skuffede vælgere i møde med en ydmyg undskyldning, da han trods forudgående løfter om skattelettelser måtte erkende, at der i begyndelsen af 2018 ikke var flertal for regeringens skattereform. I stedet pegede Samuelsen på en sænket registreringsafgift på biler, afgiftslettelser for at retfærdiggøre LA’s fortsatte tilstedeværelse i regeringen. Hvorvidt Anders Samuelsen kan overbevise borgerlige danskere om at sætte kryds ved Liberal Alliance i håbet om liberale fingeraftryk på regeringens politik, er stadig åbent. Godt et år senere lægger meningsmålinger op til en snæver afgørelse mellem rød og blå blok, når danskerne i løbet af 2019 skal til valg. Dansk Folkeparti kan igen blive tungen på vægtskålen og muligvis tvinge Anders Samuelsen ud i nye undskyldninger.

Alternative fakta

»Det handler om at lade være med at flyve så meget i sommerferien, fordi det er simpelthen så CO2-tungt. Men så handler det også om at give danskerne mulighed for at holde ferie i Danmark, som jo er et skønt land.«
Carolina Maier, politisk ordfører for Alternativet.

Opfordringen til danskerne fra Carolina Maier lød oprigtig i et interview med DR i juli. Godt tre måneder senere fik Alternativets politiske ordfører en gevaldig rusketur i den offentlige debat, da oplysninger om hendes talrige private flyrejser til eksotiske destinationer kom for dagens lys. Pludselig måtte partiets ledende politikere forklare, hvordan de storslåede klimapolitiske visioner harmonerer med dykkerferier på den anden side af kloden. Kort forinden var Alternativets Niko Grünfeld trådt tilbage som kulturborgmester efter en mildest talt uheldig sag om fejlagtige CV-oplysninger og dyr indretning af borgmesterkontoret på Københavns Rådhus.

Håndtrykket

»Håndtrykket er den måde, man hilser på hinanden i Danmark. Det er nu engang den måde, vi udviser respekt for hinanden her i landet. Derfor er det en helt naturlig del af en sådan ceremoni.«
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i august.

Hvis man nægter at give hånd til personer af det modsatte køn, kan man skyde en hvid pind efter dansk statsborgerskab. Sådan lød ræssonementet i et lovforslag fremsat af regeringen i sensommeren.  Forslaget, der pålæggger kommende statsborgere at demonstrere deres loyalitet og forståelse for danske værdier med et godt gammeldags håndtryk, under en særlig statsborgerskabsceremoni, blev ikke overraskende genstand for heftig debat. Rundt omkring i landet udtrykte borgmestre fra regeringspartiet Venstre mishag med det, som efter deres opfattelse er en uliberal lov. Det gjorde dog ikke indtryk på daværende integrationsordfører Marcus Knuth. »Nogle af vores tiltag er »uliberale«, men det er nødvendigt for at beskytte et frit samfund, hvor vi kan leve i et demokrati,« erkendte Knuth i Debatten på DR2.

Slaget om ghettoerne

»Det er fem minutter i tolv.«
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i februar.

Sådan lød dommen fra statsministeren, da han i et interview med Berlingske udlagde regeringens ghettopakke som et »historisk« udspil i kampen mod parallelsamfund og ghettodannelse i Danmarks udsatte boligområder. Med en række nye tiltag lancerede regeringen et hårdhændet opgør med de sociale og økonomiske konsekvenser af ikke-vestlig indvandring, der ifølge beregninger fra Finansministeriet koster skatteyderne 36 mia. kr. årligt. Ifølge planen skal udspillet gøre Danmark ghettofrit inden 2030. Til det formål har regeringen bestemt, at kriminalitet begået i særligt udvalgte områder fremover skal straffes dobbelt så hårdt. Det har fået jurister som eksempelvis Birgitte Eiriksson fra tænketanken Justitia til at anklage regeringen for at bryde med princippet om lighed for loven. Under en spørgetime i Folketinget afviste Løkke anklagerne. »Vi har også regler for, hvor stor en bøde du får, hvis du kører så og så meget for stærkt. Og så siger vi samtidig, at hvis du gør det ved et vejarbejde, bliver straffen hårdere, end hvis du kører tilsvarende for stærkt et andet sted.«

Et klap bagi

»De mænd, som jeg og mange andre kvinder bliver ved med at møde i kølvandet på #MeToo, dem der insisterer på, at et klap bagi aldrig har skadet nogen, tog del i den seksuelle revolution i tresserne og halvfjerdserne. De nød det som et smørrebrødsbord, den skandinaviske buffet, hvor man selv kan vælge og vrage. Nu tror de, at #MeToo er ude på at ødelægge frisindet. Og hvis du ikke er enig, er du en af de puritanske snerper, som vi danskere har tradition for at gøre oprør mod.«
Forfatter Dorte Nors i The Guardian i juni 2018.

2018 blev året, hvor #MeToo-bevægelsen for alvor begyndte at rulle. Over hele verden blev magtfulde mænd stillet til regnskab for angivelige seksuelle overgreb, mens forholdet mellem kønnene blev debatteret. Nogle debattører mente, at #MeToo er en belastning for den frie og ubekymrede flirt. Andre så bevægelsen som et tiltrængt opgår med en kultur, der til skade for kvinder i alle aldre har tabuiseret modstanden mod alt fra uønskede tilnærmelser til voldtægt. Forfatteren Dorte Nors satte skub i debatten, da hun i et essay i den britiske avis Guardian pegede på  den danske tradition for frisind, hvis rødder strækker sig tilbage til Grundtvig, som en forklaring på #MeToo-bevægelsens manglende gennemslagskraft i Danmark.

Ulven kommer

»Der er desværre opstået et hysteri, når det kommer til ulve. De bliver fremstillet som nogle store dræbere, og derfor er folk desværre blevet bange, fordi deres børn går i skoven. Men det er fuldstændigt ubegrundet.«
Zoo-direktør Bengt Holst i april.

En voksende ulvebestand i Vestjylland fik i begyndelsen af året danskerne op af stolen og udløste en heftig debat. Ulvens tilhængere mente, at truslen fra det firbenede rovdyr var overdrevet, men det gjorde ikke indtryk på ulvens modstandere, der på facebook organiserede sig i gruppen »Ulvefrit Danmark«. På et dramatisk højdepunkt i ulvedebatten blev en 66-årig mand tiltalt af politiet for at have skuddræbt en ulv i Ulfborg. Bengt Holst fra Københavns Zoo var ikke imponeret, da Socialdemokraternes miljøordfører, Christian Rabjerg Madsen, foreslog at indhegne ulve i reservater. »Det lader til, at politikerne er gået i panik på baggrund af den oppiskede stemning,« sagde han til Berlingske.