Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til kommentarer på debat@berlingske.dk.

Det er bizart, at danske biblioteker ikke bruger alle kræfterne på at fremme læsningen

Næsten hver femte voksne dansker åbner aldrig en bog. Et fokus på at styrke læsningen burde være en primær opgave for alle landets biblioteker.

Foto: LISELOTTE SABROE

»… en stærk læsekultur er det vigtigste, hvis mennesker og samfund skal løftes. Digitale medier er vidunderlige og ikke mindst besættende, men de lever bedst i samspil med den dybe indsigt, som den længere tekst leverer.«

Således skrev Gyldendals direktør Morten Hesseldahl her i avisen for få uger siden, på baggrund af den nye aftale på folkeskoleområdet. Morten Hesseldahl glæder sig over, at der nu er markant mere fokus på at styrke børn og unges læsefærdigheder. Men han påpeger samtidig, at der også er brug for at slå et slag for læsningen i den voksne danske befolkning, hvor næsten en femtedel aldrig åbner en bog. Et fokus på at styrke læsningen burde være en primær opgave for alle landets biblioteker.

Imidlertid er læseindsatsen en opgave, som mange biblioteker har det svært med. Bibliotekernes brancheforeninger har gennem flere år agiteret for en ny bibliotekslov med et reduceret fokus på læsning og bøger. Ønsket er, at bibliotekerne fremover i stedet skal være ramme om en ikke nærmere specificeret »demokratisk debat«.

Set udefra virker denne nyorientering af bibliotekernes formål misforstået. For skiftende kulturministre, senest Mette Bock, har gentagne gange over for bibliotekerne præciseret, at de klassiske opgaver med folkeoplysning, litteraturformidling og udlån af bøger, i både trykt og digital form, fortsat er bibliotekernes formål. Og alle undersøgelser viser, at danskernes forventninger til biblioteket fortsat er tæt koblet op på bøger, læsning og litteraturformidling. Derfor er det nærmest bizart, at bibliotekerne ikke vælger entydigt at fokusere alle ressourcer på at fremme læsningen.

Disruptionrådet påpegede for et par uger siden, at mange danskere vil være nødsaget til at lade sig efteruddanne og omskole, hvis de skal kunne forblive i lønnet arbejde i de kommende årtier. Den nødvendige omstilling vil vanskeligt kunne gennemføres med dårlige læseevner. Derfor er der brug for en markant opprioritering af læseindsatsen. Alligevel har mange kommuner haft kig på bibliotekerne som oplagte mål for nedskæringer. I en presset økonomi ligger det lige for at gøre biblioteket til et forsamlingshus med en indbygget borgerserviceskranke.

Derfor er det glædeligt at folkeskolerne, med den nye aftale, så tydeligt fokuserer på læseindsatsen, men der er brug for et tilsvarende fokus på den voksne befolkning. Hvis Danmark skal kunne klare sig i konkurrencen og have vækst og velstand, skal vi være en nation af stærkere læsere. Selvom indlæring af viden i dag kan ske på flere måder, er den mest effektive stadigvæk gennem læsningen af det skrevne ord. Evnen til at læse er en færdighed, som skal trænes og stimuleres livet igennem.

Derfor er det mit klare håb, at den nært forestående revision af biblioteksloven vil formulere et klart og entydigt formål for bibliotekerne: det skal handle om læsning, dannelse og folkeoplysning. Og her er bøgerne mere end blot et middel. Biblioteket er mere end bøger, men det er mest bøger - både de trykte og de digitale.