Skal biblioteket være kulturhus, eller skal private tage over?

»Bibliotekerne er inde i en kæmpe forandringsproces,« siger kulturminister Mette Bock, som sammen med kommunerne lægger op til en debat om bibliotekets fremtid. CEPOS foreslår, at private overtager digitale udlån. En idé, som ministeren – på sigt – ikke vil afvise.

Antallet af besøgende på bibliotekerne er stigende og nu oppe på over 38 millioner besøg årligt. Bibliotekerne er dermed en af landets største kulturinstitutioner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Har man besøgt biblioteker forskellige steder i Danmark, ser man, at de er meget forskellige.

Nogle summer af liv, fordi de er gjort til kulturhuse med koncert- og teatersale, righoldige kulturprogrammer og mødelokaler. Andre fremstår mere som traditionelle biblioteker, hvor udlån af litteratur er hovedaktiviteten.

Men én udfordring er fælles for dem alle. Udlånet af trykte bøger og andet fysisk materiale, som stadig er bibliotekernes hovedaktivitet, falder i rask tempo, mens udlånet af e-bøger og lydbøger via E-reolen stiger – bare i juli steg det med 30 pct. til 350.000.

»Bibliotekerne er inde i en kæmpe forandringsproces,« siger kulturminister Mette Bock (LA), som sammen med Kommunernes Landsforening (KL) har sat gang i en debat om bibliotekernes fremtid.

Hun lægger »ikke nødvendigvis« op til en ændring af biblioteksloven, som pålægger bibliotekerne at »fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed«.

Mette Bock

»Udlån af boremaskiner, fiskeudstyr og bageforme falder uden for formålet.«


»Det er rigtigt fint, men digitaliseringen har skabt nogle forandringer, som vi må forholde os til,« siger Mette Bock.

For hende er det afgørende, at bibliotekerne holder fast i formålet at sikre adgangen til litteratur, hvad enten det er i form af trykte bøger, e-bøger eller lydbøger. Men derudover ser hun mange udviklingsveje for de kommunalt ejede biblioteker.

»Vi har set, at kommunalreformen har betydet, at nogle kommuner overvejer antallet af biblioteker og gør biblioteker til kulturhuse, hvor man ikke kun har bogudlån, men også litteraturkredse, foredragsvirksomhed, it-hjælp til ældre borgere og andre aktiviteter. I andre kommuner bevarer man små biblioteker i lokalsamfundene ved at gøre dem »førerløse« – altså uden betjening og faste åbningstider – og giver borgerne mulighed for selv at kunne lukke sig ind med sygesikringsbevis,« siger Mette Bock.

»Biblioteket er inde i en kæmpe forandringsproces,« siger kulturminister Mette Bock, der lægger op til en debat om bibliotekets fremtid. Mange kommuner har sammenlagt biblioteker og bygget kulturhuse med bibliotek, scene, møderum og andre faciliteter, som her på børneafdelingen på biblioteket på Kulturværftet i Helsingør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Sammen med formanden for KLs Kultur-, Erhverv- og Planudvalg, Leon Sebbelin (Rad.), har Mette Bock afholdt fire møder på virksomheder og uddannelsessteder forskellige steder i landet. Alle steder var meldingen:

1) Man ønsker adgang til litteratur – både trykte bøger, e-bøger og lydbøger.

2) Der er et stort behov for fysisk at samles om litteratur i læsekredse, ved forfattermøder etc.

3) Man vil have adgang til vejledning fra bibliotekarer.

»En gymnasieelev sagde, at hvis han skulle skrive om f.eks. Nordkorea og googlede »Nordkorea«, blev han kastet ud på et frådende hav af artikler og bogtitler. Det var uoverskueligt for ham. Hvis han derimod gik på biblioteket og spurgte en bibliotekar, så fik han en vejledning, så han kunne bruge sin tid fornuftigt.«

Spørger man Mette Bock, om biblioteket kan blive for folkeligt og kulørt, f.eks. med udlån af bageforme, og dermed gå på kompromis med litteraturen, så er svaret ja.

»Jeg kan ikke trække en præcis grænse, men det er sundt at kigge på bibliotekernes formål, og her vil jeg sige, at udlån af boremaskiner, fiskeudstyr og bageforme falder uden for formålet. Omvendt skal man ikke lave en udtømmende liste over tilladte aktiviteter. Vi har kommunalt selvstyre, og der skal være en fleksibilitet. Men man kan ikke bare opfinde nye opgaver, og derfor er denne diskussion så vigtig.«

Folk vil mødes om bøger

Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening, hæfter sig ved, at antallet af besøgende på bibliotekerne er stigende og nu oppe på over 38 millioner besøg årligt. Bibliotekerne er dermed en af landets største kulturinstitutioner.

»Det sker, samtidig med at man kan sidde hjemme i sofaen og låne e-bøger og lydbøger på biblioteket. Jeg tror, at  det er en reaktion på det digitale samfund. Vi har brug for at mødes om noget. Der er sket en voldsom stigning i antallet af læsekredse, hvor folk læser en bog og mødes for at tale om den. Der er også en vækst i antallet af forfatterforedrag og sådan noget som skriveværksteder, workhshops og lytteklubber, hvor man mødes for høre et album,« siger Michel Steen-Hansen.

Michel Steen-Hansen

»Vi har 98 kommuner, og man gør det meget forskelligt. Men helt grundlæggende er litteraturen bibliotekets kerneopgave, og det vil den også være fremover.«


Han peger også på en anden tendens, der peger i samme retning: Bibliotekerne bruges som rum til forskellige aktiviteter.

»Studerende er f.eks. en stor brugergruppe. De bruger biblioteket til at studere i og mødes i, og i den forbindelse trækker de også på bibliotekarerne. En anden stor brugergruppe er foreninger. I Aarhus har de f.eks. over 200 partnerskaber. Her er tanken, at biblioteket faciliterer aktiviteter, understøtter civilsamfundet og stiller personale til rådighed til noget af det.«

Spørger man Michel Steen-Hansen, om litteraturen ikke risikerer at drukne i mødeaktivitet og cafestøj, svarer han nej.

»Når mediebilledet ændrer sig, bliver vi også nødt til at ændre litteraturformidlingen. Vi har 98 kommuner, og man gør det meget forskelligt. Men helt grundlæggende er litteraturen bibliotekets kerneopgave, og det vil den også være fremover, men formen vil ændre sig. Man skal måske lokke folk ind på nye måder med skriveværksteder, forfatterforedrag, lyrikbingo og mange andre ting.«

Udlånet af trykte bøger og andet fysisk materiale, som stadig er bibliotekernes hovedaktivitet, falder i rask tempo, mens udlånet af e-bøger og lydbøger via E-reolen stiger. Fotoet er fra Kulturværftet i Helsingør. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl.

Privatisér udlånet af digitale bøger

Udlån af e-bøger og lydbøger er en udfordring for bibliotekerne, fordi bibliotekernes udlånsplatform, E-reolen, og forlagene har haft svært ved at blive enige om en aftale. Forlagene ønsker at beskytte deres rettigheder til bøgerne, mens bibliotekerne ønsker at stille dem til rådighed for så mange som muligt.

Henrik Christoffersen, forskningschef i den borgerlige tænketank CEPOS, mener, at den teknologiske udvikling gør det nødvendigt at genoverveje bibliotekssystemet.

»Der sker et dramatisk fald i bogudlånet med ca. fem pct. årligt. Der er til gengæld en stigning i udlånet af e-bøger og lydbøger, men det er en aktivitet, som ligger meget dårligt i kommunalt regi, fordi de enkelte kommuner har forskellige ønsker om, hvilke materialer der skal være tilgængelige. Private udbydere som f.eks. Mofibo har mere attraktive tilbud, og for dem ville det være helt ude i skoven at have forskellige udbud i forskellige kommuner, men kommunerne kan ikke gøre det anderledes, fordi det er en kommunal opgave.«

Henrik Christoffersen

»Private udbydere som f.eks. Mofibo har mere attraktive tilbud.«


Henrik Christoffersen siger, at når først en e-platform som Mofibo er produceret, koster det ikke mere at tilslutte hele befolkningen, og det vil være enormt besparende uden at forringe kvaliteten. Han foreslår, at man moderniserer biblioteksvæsenet og overvejer en model inspireret af modellen på filmområdet med Statens Filmcentral.

»Det ville være relevant at kigge på filmmediet. Her har man private udbydere, et kæmpe udbud af film i biograferne, men man har også velfærdssamfundets institution, Statens Filmcentral, som sikrer public service på området, hvor man kan streame f.eks. eksperimentalfilm, som markedet ikke skriger efter. Det er en vigtig samfundsfunktion. Man har en kvalificeret offentlig overvejelse af, at der er noget, som skal være vederlagsfrit til rådighed. Det er public service, og vi bør virkelig genoverveje, hvordan bibliotekernes public service-opgave skal løses,« siger Henrik Christoffersen.

Kulturminister Mette Bock har ikke aktuelle planer om at overlade udlånet af digitale bøger til en privat virksomhed som Mofibo, hvor brugerne betaler for et abonnement, men hun afviser ikke tanken.

»Hvis vi tænker mange år frem, når man f.eks. har fået gennemført nødvendige skattelettelser, så er det klart, at man også skal begynde at tale om brugerbetaling. Men samtidig må vi sige, at i forhold til små børn er det at kunne komme på et bibliotek, låne bøger og læse højt for dem en opgave, som kommer hele vores samfund til gavn på den lange bane,« siger Mette Bock.

To forskellige biblioteker:

Dokk1 i Aarhus: »Viden handler ikke kun om at læse bøger«

Kulturværftet i Helsingør: »Litteraturen kommer altid først«