New York Times sætter Dokk1 i Aarhus på verdenskortet

Biblioteker verden over har genopfundet sig selv. Nye fashionable biblioteker tegnet af stjernearkitekter er magneter for både lokale indbyggere og turister. Dokk1 i Aarhus er et eksempel på denne globale trend.

jeve
Dokk1 ved Aarhus havde i 2017 et besøgstal på 1.346.806. Bygningen, der er tegnet af arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen, blev indviet i 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Rasmussen

For omkring bare ti år siden var bibliotekerne udfordret af den ny teknologi. Google, e-bøger og offentlig Wi-Fi truede bibliotekernes stærke og århundreder gamle medie: Den trykte bog.

»Bibliotekerne kæmpede for deres overlevelse,« siger formaden for American Library Association, Loida Garcia-Febo, til The New York Times.

Men overlevelseskampen har givet resultat. Bibliotekerne har genopfundet sig selv med masser af nye tilbud som mødelokaler, kulturprogrammer, cafeer, kunstudstillinger, plads til studerende og særlige tilbud til børn og unge. Og den trykte bog spiller stadig hovedrollen.

»Bibliotekerne udviklede disse fantastiske initiativer, som de nu har sat i værk,« siger Loida Garcia-Febo til The New York Times, som udpeger det nye bibliotek ved havnen i Aarhus som et af de globale mønsterekesmepler på nye biblioteker.

Helsinkis nye centralbibliotek, Oodi, blev indviet i 2018. Det har kostet ca. 750 mio. kr. og er tegnet af den finske tegnestue ALA. Fold sammen
Læs mere
Foto: Markku Ulander.

Verden over har man som i Aarhus bygget nye prægtige biblioteker, centralt placeret i store byer og ofte tegnet af stjernearkitekter. Biblotekerne bliver vartegn, som tiltrækker både lokale indbyggere og turister, og ofte indgår disse nye kulturcentre som en central del af byfornyelse og udvikling af ny infrastruktur.

Dokk1 i Aarhus, der er er tegnet af arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen, blev indviet i 2015 og ligger centralt midt i Aarhus ved havnen. Bygningen har foruden et stort bibliotek et væld af funkitioner, bl.a. mødelokaler, studiepladser, udstillingslokaler, koncertsal, læsesal og Borgerservice. Hertil kommer, at man kan tage byens nye letbane lige til døren.

Ifølge Loida Garcia-Febo tilbyder flere af de nye biblioteker gratis faciliteter til det voksende antal små selvstændig erhvervsdrivende, bl.a. arbejdsområder med tekniske faciliteter som Wi-Fi og printere samt særlige business-bibliotekarer.

Udover Dokk1 nævner New York Times bl.a. centralbiblioteket i Helsinki, Oodi, som blev indviet i 2018, centralbiblioteket i Calgary i Canada, der som i Aarhus er forbundet med et nyt letbane-net, Nationalbiblioteket i Qatar, som åbnede i 2018, og biblioteket Deichman Bjørnvika midt i Oslo, der åbner næste år, som eksempler på den globale bølge af nye biblioteker.

Bibliotekerne har ikke droppet bogen

Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening, siger, at det er lykkedes bibliotekerne af finde en ny rolle i den digitale verden.

De danske biblioteker havde i 2018 ikke mindre end 38 mio. besøgende, det samme som i 2017. Til gengæld faldt udlånet af trykte bøger og andet fysisk materiale med 16 pct. fra 2015 til 2018.

Quatars nye nationalbibliotek blev indviet i 2018 og er tegnet af den kendte hollandske arkitekt, Rem Koolhaas. Hver måned er der 80-90 gratis arrangementer, bl.a. en klassisk koncert med Qatar Philharmoniske Orkester, på biblioteket. Hver torsdag er biblioteket åbent i fire timer for kvinde. Bibliotektet rummer bl.a. musikstudier, børnerum og TV-faciliteter. Fold sammen
Læs mere
Foto: KARIM JAAFAR.

»Vi bruger biblioteket og andre kulturtilbud på en anden måde end tidligere, og det er lykkedes bibliotekerne at omstille sig. Det er Dokk1 i Aarhus et af de fremmeste eksempler på. Udover alle bøgerne har de alle de digitale tilbud med udlån af digitale bøger som et centralt tilbud. Borgerne vil noget mere end blot at læse. De vil deltage i arrangementer og mødes, og det tilbyder Dokk1 - ligesom man gør det på mange andre biblioteker, bl.a. i Herning og Helsingør,« siger Michel Steen-Hansen.

De nye biblioteker har været kritikseret for at satse på kulturarrangementer, cafeer, udstillinger, Wi-Fi og legepladser i stedet for at satse på bibliotekets DNA, bogen, men den kritik afviser Michel Steen-Hansen:

»Bogen og læsning er stadigvæk det centrale, men vi læser i dag på forskellige måder, og det har bibliotekerne forstået på et tidligt tidspunkt. De favner folks læse- og medievaner i en ny verden. Vi bruger nogle gange trykte bøger, andre gange hører vi lydbøger og læser e-bøger, og nogle gange ser vi en TV-serie. Bibliotekernes udgangspunkt er, at folk skal læse noget mere.«