Dokk1 i Aarhus: »Viden handler ikke kun om at læse bøger«

Dokk1 i Aarhus skal kunne imødekomme mange slags behov lige fra læsning til flyvning med droner. »Ellers udelukker vi nogle, og vi skal som folkebibliotek være noget for alle,« siger bibliotekschefen.

jeve
Dokk1 ligger lige ud til Aarhus Havn og tæt på byens centrum. Det er tegnet af arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen Architects og blev indviet i 2015. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Rasmussen

Siden hovedbiblioteket i Aarhus i 2015 flyttede til det nybyggede kulturhus, Dokk1 (udtales »dokken«), på kanten af Aarhus Havn, er det daglige besøgstal fordoblet til 3.600-3.700.

Den spektakulære bygning er Skandinaviens største folkebibliotek og rummer alt det udstyr og alle de nye funktioner, som man putter ind i moderne biblioteker i en tid, hvor bogen ikke længere har monopol på viden: Borgerservice, mødelokaler, café, computere, borgerinddragelse, studierum, foredragssale, et stort aktivitetsprogram og selvfølgelig det klassiske bibliotek – her er der også ammerum, tween- og børneområder.

»Vores indgang til biblioteket er, at det skal være et medborgercenter. Det er rammen om civilsamfundet, når det gælder viden, oplysning og kulturel aktivitet, og det har ikke ændret sig med vores nye hus,« siger Marie Østergård, chef for bibliotekerne i Aarhus.

Dokk1 i Aarhus er både hovedbibliotek og Borgerservice. Siden biblioteket i 2015 flyttede fra Mølleparken i midtbyen til den nuværende placering ved Aarhus Havn, er det daglige besøgstal fordoblet til 3.600. Biblioteket rummer, som man kan se her på billedet, både et klassisk bibliotek og en række nye faciliteter som møderum, studierum, foredragssale og læsesal. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Dam Kristensen.

Når man besøger biblioteket er det påfaldende, at der er mange studerende, som bruger studiepladser og studierum, og at der er mange familier i børne- og ungeområderne.

»Verden forandrer sig, og oplysning, viden og kulturel aktivitet findes i mange formater. Vi skal understøtte borgerne i at være aktive deltagere i samfund og demokrati, og det betyder, at vi skal skabe nye former for vidensformidling og være rum for debat og fællesskaber. I dag skabes viden også gennem debatmøder, diskussionsklubber, læseklubber og partnerskaber med borgere og organisationer. Viden handler ikke udelukkende om at læse bøger,« siger Marie Østergård.

Litteratur og læsning er, siger hun, fortsat en essentiel del af bibliotekets fundament. Derfor arrangerer man litteraturfestivaler for børn og voksne. Man gør også en stor indsats for at formidle naturvidenskab og teknologi, bl.a. via indendørs droneflyvning og kurser i programmering, for litteratur er også faglitteratur.

»Biblioteket har altid forandret sig i takt med samfundet. Da kun få havde adgang til bøger, stillede man bøger til rådighed. Da internettet kom, tilbød bibliotekerne læring i at bruge nettet. Og da det offentlige blev digitaliseret, formidlede bibliotekerne viden om det, bl.a. om at bruge NemID, ligesom det er væsentligt at fokusere på data- og medieforståelse,« siger Marie Østergård.

Marie Østergård, chef for bibliotekerne i Aarhus

»Det er vigtigt, at man på biblioteket både kan finde ro, fordybelse og udfoldelse.«


Men kan de mange aktiviteter med møder, cafeer og droneflyvning ikke blive så kulørte og larmende, at det går ud over formidlingen af litteraturen og dermed den dannelse, som også er et af bibliotekets mål? Marie Østergård ser ikke et modsætningsforhold mellem de mange aktiviteter og litteraturen.

»Det er vigtigt, at man på biblioteket både kan finde ro, fordybelse og udfoldelse. Biblioteket skal tilbyde både information og læring samt være et mødested og et performativt rum. Alle fire opgaver kan larme, men de kan også være stille og give plads til fordybelse. Vi har været meget optaget af at skabe et hus, hvor menneskets behov er i centrum. Derfor har huset den diversitet, som gør, at man altid har mulighed for at finde det sted eller den aktivitet, man har brug for. Nogle gange har man brug for stilhed, andre gange for at tale med andre. Det skal vi kunne rumme. Ellers udelukker vi nogle, og vi skal som folkebibliotek være noget for alle borgere«.