Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til kommentarer på debat@berlingske.dk.

Smertegrænsen for biblioteker uden bibliotekarer er nået

Et Facebookopslag fra forfatter Signe Wenneberg om, at børn under 16 år ikke længere må komme på to biblioteker i Greve Kommune, hvor filialerne bliver ubetjente, har fået danskerne til at reagere. Nu er smertegrænsen for biblioteker uden bibliotekarer nået, så tag det med jer i den igangværende debat om fremtidens biblioteker, Mette Bock og KL.

Når bibliotekerne mister personalet, bliver de til bogsamlinger. Og når besparelser begrænser børns adgang, bliver vi et fattigere samfund. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Liliendahl / Ritzau Scanpix

»Bibliotekarer er alt for vigtige ressourcepersoner i børns formative år til, at de skal fratages muligheden for at møde sådan nogle mennesker der ved, hvordan man bliver klogere og får mere  perspektiv på alt her i livet.«

Sådan skrev forfatter og debattør Signe Wenneberg for nylig i et opslag på Facebook, der er delt og liket mere end 4.500 gange.

Baggrunden for Signe Wennebergs skriv er, at Greve Kommune i oktober har truffet en politisk beslutning om at gøre de to biblioteksfilialer i Tune og Karlslunde til helt ubetjente biblioteker fra 2019, da biblioteksområdet skal spare to millioner kroner. Og da reglerne for den ubetjente åbningstid i Greve, som i mange andre kommuner, er, at børn under 16 år ikke selv må lukke sig ind, betyder det, at de ikke længere kan benytte sig af deres nærbibliotek.

Det er problematisk at fratage børn adgang til deres lokale bibliotek, for biblioteket er et rum, hvor alle skal være velkommen. Og med tanke på, hvor vigtige bibliotekarer og biblioteker er i dannelsen af børns læsefærdigheder og læselyst, og i forhold til behovet for hjælp til at sortere i fake news og nå frem til reel information og viden, bliver scenariet, hvor børn får begrænset adgang, kun endnu mere alvorligt.

Jette Fugl Fold sammen
Læs mere
Foto: Jette Fugl SH.

Ubetjente biblioteker er karakteriseret ved enten hele tiden eller i perioder af dagen eller året at være åbent uden at være betjent af fagligt personale. Konceptet har været kendt siden 2004, men udviklingen tog fart i 2010 og 2011, og det kan være et udmærket tilbud til borgerne i ydertimerne. Men tilbuddet om selvbetjening må ikke stå alene – det skal være et supplement.

Flere brugere

Danmarks Statistik har offentliggjort de nyeste tal over brugen af danske folkebiblioteker, og de viser en glædelig stigning i besøgstallet på bibliotekerne, der i 2017 altså havde 38.311.000 besøgende. Men tallene viser også, at der er færre biblioteksansatte til at servicere brugerne. I 2010 var der 4.490 årsværk på bibliotekerne, men det tal er i 2015 faldet til 3.867, og det er en udvikling, der går i den helt forkerte retning.

Desværre tager etableringen af ubetjente biblioteker ofte udgangspunkt i besparelser på biblioteksbudgettet. Biblioteksloven fordrer, at alle kommuner skal sørge for, at borgerne har adgang til bibliotekstilbud. Men der er tilsyneladende ingen nedre grænse for, hvor meget kommunerne må spare på tilbuddet, og  ubetjente biblioteker bliver derfor den nemme løsning. Det rammer blandt andre børnene, som mister kontakten til bibliotekarer, der førhen har vejledt og betjent dem.

Når bibliotekerne mister personalet, bliver de til bogsamlinger. Og når besparelser begrænser børns adgang, bliver vi et fattigere samfund. Smertegrænsen for biblioteker uden bibliotekarer er nået.

Kulturminister Mette Bock og KL satte i efteråret gang i en debat om fremtidens biblioteker og samlet input fra brugere og ikke-brugere. I det nye år går de i dialog med biblioteksbranchen, lyder det. I den sammenhæng er det en god ide at tage debatten om børn og ubetjente biblioteker med.

Kære politikere: Besind jer. Og kære KL og Mette Bock: Tag danskernes reaktioner med jer, når I fortsætter debatten om, hvordan fremtidens biblioteker skal udvikle sig.