Dette er en kommentar. Den udtrykker skribentens eller skribenternes holdning.

De er idealistiske og røvbesværlige – men vi kan ikke undvære primadonnaerne

Medarbejdere med store egoer kan være udfordrende at lede. De kræver opmærksomhed på linje med børn, men værdien af deres arbejde er ofte det kryptonit, der gør virksomheden ekstraordinær.

Medarbejdere med store egoer kan være udfordrende at lede. De har som regel kun fokus på deres egne behov. Men de er også gode at have i folden til at skabe nye ideer i virksomheden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Olivier Le Moal/Iris

De kræver særlig opmærksomhed. Primadonnaerne. De er udfordrende at lede, har gigantiske egoer, og det kan være svært for deres kolleger at forstå de hensyn og forhold, de ofte skal mødes med.

Men de er indsatsen værd – ja, ofte er primadonnaer det rene guld for en virksomhed: De er dem, der giver det ekstra, man ikke vidste, man ville have. Og hvis Danmark skal være førende på viden og kreativitet, skal vi blive langt bedre til at hylde primadonnaerne og give dem plads til at udfolde sig.

HR-afdelingen i Netflix udgav for efterhånden en del år siden et berømmet slide deck, der fortalte om deres måde at tiltrække og fastholde verdens dygtigste kreative mennesker på. Et af de mest bemærkelsesværdige slides fortalte om deres forståelse for forskellige medarbejderes måde at arbejde på:

Hvor mange virksomheder har kodere, der foretrækker at have hovedet begravet i kode hele ugen, var Netflix særligt opmærksomme på i stedet at fremelske de kodere, der måske kun arbejdede effektivt i fire timer om ugen – og så til gengæld leverede kodning i verdensklasse.

»Primadonnaerne går til deres arbejde med energi og eufori. Deres værdier er stærke, de nøjes ikke med det ordinære, og deres forfængelighed er til at tage og føle på.«


Det har været med til at definere Netflix som en af verdens mest attraktive virksomheder. Netflix er bygget på en hyldest til primadonnaerne og anerkender fuldt ud, at de dygtigste medarbejdere skal have lov at arbejde på deres egen måde i deres eget tempo. De måler ikke timer på kontoret, men værdien af arbejdet til glæde for kunden.

Skab optimale betingelser for dem

Primadonnaerne går til deres arbejde med energi og eufori. Deres værdier er stærke, de nøjes ikke med det ordinære, og deres forfængelighed er til at tage og føle på. Som leder bruger man uforholdsmæssigt meget mere tid på dem end på de øvrige medarbejdere. Man skal hele tiden sikre sig, at de har optimale betingelser for at udføre deres arbejde.

Jeg har altid givet plads til primadonnaer. Fra min egen verden på diverse mediearbejdspladser ved jeg, hvor mange journalister der troligt leverer artikler hver dag. De er rygraden på redaktionen og sikrer et højt bundniveau.

De er dem, man kan regne med, dem, der udgør maskinrummet. Men det, der for alvor gør avisen eller magasinet værd at læse, er de primadonnajournalister, der har fået lov til at grave dybt, skrive langt og tænke kreativt i deres arbejde med at folde en historie ud.

Eller som excellerer i et kortere format som f.eks. en kommentar eller analyse. Fælles for dem er, at de skriver og producerer indhold, der står skarpt i hukommelsen lang tid efter. Deres tilløb er måske længere, involveringen fra andre måske mere tidskrævende. Til gengæld rammer de lige i solar plexus, når man møder udkommet af deres arbejde. Og dét sikrer genkøbet.

For år tilbage hørte jeg et foredrag om ledelse med Kasper Holten, teaterchef på Det Kongelige Teater. Holten kender om nogen til ledelse af primadonnaer. I hans verden er primadonnaerne dem, der definerer forestillingerne, sælger billetterne og hiver de seksstjernede anmeldelser hjem.

Men, pointerede han, mens primadonnaerne krænger deres sjæl ud yderst på scenekanten og modtager klapsalverne, er det for lederen lige så vigtigt at være opmærksom på scenemedarbejderen, der opererer i kulissen og sjældent får offentligt bifald. Vedkommende, der som limen får det hele til at hænge sammen.

Det er modsætningen – eller måske snarere det supporterende fundament – til primadonnaerne. De bundsolide, selvkørende medarbejdere, som er lig med stabilitet og rolig fremdrift i virksomheden. De leverer, hvad de skal, til aftalt tid, og alle er glade, og der er sjældent de store udsving i deres leverancer eller måde at være på. Det er en rygrad, man kan regne med.

Men uden primadonnaen i spotlyset ville hans/hendes arbejde ingen verdens nytte gøre.

Primadonnaerne er det kryptonit, der kan hive virksomheder op af dyndet og ind i det ekstraordinære.

De er idealistiske og ofte røvbesværlige og er drevet af andet og mere end bare at sidde foran en skærm fra 9 til 17 og tælle timer til weekendens komme. »Even a broken clock is right twice a day,« siger man på engelsk. Men når den så er rigtig, er den mere korrekt end noget andet.