Ugens nedture
Næste gang er det lommeuld
Den tidligere Nordea-bankmand og nuværende Basisbank-ejer, Lars Thuesen, har været tæt på at være sendt til tælling med den lille internetbank Basisbank. En fjerdedel af bankens kunder var efter Finanstilsynets vurdering så dårlige, at der skulle hensættes et så stort beløb, at egenkapitalen i ét hug blev fejet af banen. Lars Thuesen kom ind som medejer og direktør i banken for nogle år siden efter en tumultarisk periode. Det lykkedes således ikke for Lars Thuesen & Co. i første omgang at redde Basisbank. Nu prøver han så én gang til. Til det brug har Lars Thuesen sammen med tre andre måttet skyde 360 millioner friske kroner i Basisbank. Thuesen selv kom med 173 millioner kroner. Han må tro på, at de dårlige kunder ikke er så dårlige, som Finanstilsynet vurderer, og holder det stik, kan der være en gevinst til Lars Thuesen. Selv siger han, at han nu har tømt lommerne. Skal Thuesen og partnere til lommerne igen, er der således kun lommeuld at finde.
Hvad havde bryggeren gjort her?
Av for den, Cees ’t Hart! Ligner det ikke en Catch 22? Den nye topchef i Carlsberg har ganske kontant markedsført sig med en besparelses- og fokuseringsstrategi. Og det har aktiemarkedet i høj grad belønnet ham for. Og hvad sker der så? Pludselig kommer der to attraktive europæiske bryggerier til salg, som kunne ligge til højrebenet for den nye brygger i Valby. I forbindelse med den transatlantiske megafusion mellem AB Inbev og SABMiller skal der sælges fra for at få konkurrencemyndighedernes godkendelse. Og nu er det bekræftet, at de to bryggerier, italienske Peroni og hollandske Grolsch, officielt er sat til salg. Prisskiltet ligger i omegnen af ti milliarder kroner. Så hvad nu brygger ’t Hart? Skal han pinedød slå til, når mulighederne viser sig, også selv om han »bryder« et løfte til børsmarkedet? Eller holde sig klinisk til løfterne og lade et par stegte duer flyve forbi? Ikke just en vinderposition for Cees ’t Hart.
Hellerup finans samler kedelige sager
Hvis dårlig omtale er bedre end ingen omtale, må stifter, ejer og direktør i Hellerup Finans, Torben Jensen, være en glad mand. Han er røget uklar med et par af de kendte navne fra »Milliardærklubben«, Peter Forchhammer og Aldo Petersen. Det har givet omtale. Gossipperne skal ikke gøre sig til dommere i disse spegede sager, blot konstatere, at Hellerup Finans har en evne til at tiltrække sig opmærksomhed – af den kedelige slags. Hellerup Finans er et investeringsselskab, som gør sig i typisk mindre industriselskaber, men som også har aktiviteter i fodbold, håndbold og ejendomsformidling. Selskabet spænder vidt. Selv kalder Hellerup Finans sig for en markant vækstvirksomhed, og derfor er man flyttet til nye lokaler på Philip Heymans Allé i Tuborg Nord. Måske for at få lidt aura fra den finansielle storebror et stenkast borte, nemlig Saxo Bank.
Hellerup Finans ejer 1. divisions tophold Lyngby Boldklub – måske snart i Superligaen. Kan Hellerup Finans finansiere et sådant spring?
Ugens opture
Sukker fra Zuckerberg
Det er ikke hver dag, en rigmand lover at forære omkring 300 milliarder kroner væk.
Det var imidlertid det løfte, Facebook-stifter Mark Zuckerberg forleden afleverede – til sin nyfødte datter og til omverdenen.
Zuckerberg slutter sig dermed til rækken af amerikanske rigmænd, der vælger at donere betydelige dele af deres formuer til velgørenhed.
Det er opsigtsvækkende og perspektivrigt, fordi pengene virkelig kan komme i arbejde på steder, hvor de kan løfte.
I Danmark har vi endnu – stort set – ikke set tilsvarende. Men det er en tendens, der har bredt sig fra USA til blandt andet Storbritannien og Frankrig, og mon ikke den også vinder langsomt frem i Danmark.
Det må jo være tillokkende at kunne vise reelt samfundssind og samtidig få sat sig tunge positive aftryk, frem for blot at lade formuerne gå i arv.
Dansen om guldkalven
Det er ikke mange år siden, at Thomas Thune Andersen stod forslået tilbage, efter han blev tvunget til at forlade sit skibsrederjob i A.P. Møller - Mærsk.
Mon ikke ryggen er lidt rankere i dag, hvor han som DONG-formand nu står foran en børsnotering af den danske energikoncern – og vel at mærke en børsnotering, hvor køberne næsten bogstaveligt talt står i kø for at blive lukket ind.
DONG har været gennem en tumultarisk periode, hvor salget af aktier til Goldman Sachs har vakt dybe følelser, men hvor selskabet samtidig er blevet ledet snorlige og har været igennem en nødvendig fokusering – og striber af frasalg.
Derfor er DONG så interessant for købere i dag, og derfor er der udsigt til gyldne dage for ejerne, når DONG inden længe skal sendes på børsen. For Thomas Thune Andersen er det i hvert fald en succeshistorie af dimensioner.
Spise her eller med hjem?
Det var en smertens dag, da ejeren af fastfood-producenten Daloon, Hemming Van, forleden solgte sin virksomhed til en hollandsk konkurrent.
Daloon – du ved, producenten af de berømte kinaruller, der ligger så godt i maven – blev solgt, fordi det de seneste år er blevet stadigt sværere at sikre både økonomi og fremtid.
Daloon var i mange år en enorm succes, der bare voksede og voksede. Men ændrede kostvaner og stadigt større konkurrence har gjort det svært at være en lille dansk producent.
Det har Hemming Van, søn af stifteren, indset, og hans plads på vinderlisten skyldes hans evne til at se ud over følelser og i stedet se på, hvad der er det rigtige for virksomheden.
Med salget ryger Daloon ind i et større og stærkere setup, og selv om det kan være svært at erkende det, er det indimellem nødvendigt at træffe den slags svære beslutninger.
