Derfor satser erhvervsmand hele formuen på kriseramt bank

Lars Thuesen, bankdirektør for Basisbank, satser en formue på Basisbank. En investering, hvor hjertet har bestemt sammen med hjernen.

Basisbanks direktør, Lars Thuesen, bliver i godt humør af udsigten til nybyggeri fra bankens hovedsæde på Teglholmen. Han har satset friske penge på at redde banken. Foto: Uffe Weng
Læs mere
Fold sammen

Når vi står på fjerde sal i Basisbanks hovedsæde på Teglholmen i Københavns Sydhavn og kigger ud over nybyggeriet på begge sider af kanalen, kan man kun blive i godt humør, siger bankdirektør Lars Thuesen imødekommende.

Og han er i godt humør. Det lå ellers ikke lige i kortene efter en gedigen lussing dagen før fra Finanstilsynet, der med et veltilrette­lagt hug havde forlangt, at banken enten fik tilført kapital eller tog havnebussen til Kalvebod Brygge og afleverede nøglerne hos Finansiel Stabilitet.

»Jeg har tømt mine lommer,« siger Lars Thuesen, der tror så meget på bankens fremtid, at han har valgt at beholde nøglerne til Basisbank og undvige en knockout fra Finanstilsynet.

Lars Thuesen har netop gennemført en undvigemanøvre ved hjælp af kolde kontanter. Han har besluttet at stå i spidsen for en kapitaltilførsel på 360 millioner kroner i ny aktiekapital og dermed afslutte den genopretningsplan, som Finanstilsynet iværksatte i 2013. Thuesen står til at skyde 173 millioner friske kroner i Basisbank, mens to andre ledende medarbejdere i Basisbank vil komme med 86 millioner kroner hver.

»Jeg tror, nej, jeg er sikker på, at vi kan skabe værdi,« siger Lars Thuesen.

Hans regnestykke bygger på big data og analyser af kundernes betalingsmønstre. Og på en solid tro på, at Basisbank er fremtidens svar på finansiel convenience.

»Ja, vi tager en højere rente på forbrugslån, men jeg vil påstå, at det kan vi gøre af to årsager. Den ene er, at vi har gjort det nemt at få ja eller nej til et forbrugslån. Det andet argument er, at traditionelle banker også tager høje renter, medmindre du flytter alle dine bankprodukter over til dem, og så bliver det pludselig besværligt og måske meget dyrere,« siger Lars Thuesen:

»Folk vil gerne betale for convenience – ellers købte folk jo aldrig en liter mælk i 7Eleven i stedet for at gå over i Netto og købe den meget billigere.«

De hurtige lån har givet banken omkring 54.000 kunder. De 40.000 kunder kører lige efter bogen, mens de sidste 14.000 kunder er nødlidende.

Banken har i dag udlån for 500 millioner kroner til de nødlidende kunder, og det er præcis den gruppe, som Finanstilsynet og Basisbank de seneste tre-fire måneder har forsøgt at prissætte i forbindelse med genopretningsplanen.

Basisbank mente, at den kunne tabe 150 millioner kroner på de nødlidende kunder. Finanstilsynet mente, at risikoen for tab skulle sættes til 360 millioner kroner.

»Jeg må indrømme, at vi har haft et mere positivt skøn over kundernes betalings­mulighed end Finanstilsynet, og jeg må også erkende, at Finanstilsynets beregnings­metode er den rigtige i forhold til reglerne. Det vigtigste for os har været, at der nu er truffet en beslutning, og at vi kan gå til investorerne med en klar konklusion,« siger han: »Nu har vi et facit at gå efter.«

Det betyder imidlertid ikke, at Lars Thuesen ikke kan få ret i sine antagelser om betalingsvillighed.

I banksprog hedder nødlidende kunder default-kunder, men forsømmelse er ikke det samme som at sige, at de ikke betaler lånet tilbage, man kan bare ikke sige, hvornår og hvor hurtigt de gør det. Det er umuligt at sige, hvor meget de kan betale af, men ofte vil de før eller siden indfri deres lån.

»Det siger vores erfaringer, som bygger på indsamling af data over mange år, og derfor har vi et veludviklet indtryk af betalingsmønstrene,« siger Lars Thuesen.

For at forstå de erfaringer, som Lars Thuesen forholder sig til, skal vi forstå Basisbanks forretningsmodel.

Det er en internetbank. De eneste mursten i banken står på Teglholmen, hvor banken med cirka 100 ansatte bor til leje. Al kontakt til kunderne foregår online, hvor banken i dag tilbyder to former for bankvirksomhed.

Den ene er traditionelt indlån. Omkring 10.000 kunder har en lønkonto, budgetkonto og betalingskort i lighed med, hvad de ellers kan få i traditionelle banker. Ifølge Basisbank får de en bedre rente, og de slipper for gebyrer.

Men disse kunder optager sjældent lån i banken. De har derimod beløb for et par milliarder kroner stående på indlånskonti.

Det kan en bank ikke leve af. Indlånene skal derfor ud at arbejde gennem små forbrugslån til isoleret set høje renter.

»Du finder ikke mange steder, hvor folk på få sekunder kan få godkendt et lån. Det, vi tilbyder, er, at almindelige mennesker via mobiltelefon eller tablet kan ansøge om et lån, og i løbet af få sekunder kan vi kreditvurdere dem og give dem et forbrugslån, Det kan vi, fordi vi arbejder med data i stor stil,« siger Lars Thuesen, der gerne driller Basisbanks finansdirektør, Morten Larsen, med, at de, der hedder Lars, statistisk set er bedre til at betale lån tilbage end dem, som hedder Morten.

Tilsvarende kan Lars Thuesen statistisk set konstatere, at de, der optager lån om søndagen er bedre betalere, end dem der optager lån om mandagen.

»Vi har alle mulige data, som betyder, at vi kan gennemføre kreditvurdering elektronisk. Det er vores styrke,« siger Lars Thuesen.

En anden styrke hos Basisbank er ifølge Lars Thuesen evnen til at tiltrække nye kunder.

Ved hjælp af adwords på sociale medier som Facebook og en præcis evne til at ligge højt i søgninger på kviklån og forbrugslån får Basisbank hvert år cirka en million kunde­kontakter. Omkring 125.000 af dem udfylder rent faktisk en formular.

»Jeg er derfor overbevist om, at den forretningsmodel, vi har udviklet, siden vi overtog banken i 2012, virker. Det har bare været mere besværligt, end jeg havde regnet med, blandt andet som følge af, at vi undervurderede de problemer, banken var i,« siger Lars Thuesen.

Basisbank er egentlig født i 2000 som en online-bank, der skulle tiltrække indlånskunder på bedre vilkår end i de traditionelle banker med mange filialer og rådgivere. Det skulle være nemt.

Men de oprindelige stiftere opdagede, at indlånskunderne ikke optog lån i banken. Banken opbyggede af samme grund et indlånsoverskud. For at løse problemerne med indlånsoverskud kom nye ejere anført af Michael Kaa Andersen til og justerede forretningsmodellen, så indlånsoverskuddet blev brugt til udlån til ejendomsselskaber, men ejendomsmarkedet kollapsede under finanskrisen i 2008, og banken løb ind i voldsomme tab på erhvervsejendomme.

I 2012 blev Basisbank igen solgt, denne gang til Lars Thuesen og Bokredit, der stod bag forbrugslån som Lånlet og Selene Finans.

Tanken var, at Lars Thuesen skulle sidde i bestyrelsen, men allerede i 2013 løb banken ind i et nyt problem, hvor daværende direktør Jens Hoeck fra dag til dag måtte træde tilbage. Hans søn var involveret i en sag om underslæb mod den kendte musikproducer Remee. En sag der opstod, da direktørens søn var ansat i banken.

Lars Thuesen trådte til som ny bankdirektør, og det er han mod forventning glad for.

»Min plan var, at jeg skulle være investor og business angel. Det havde jeg været i ti år, men når jeg nu sidder som driftsdirektør igen, må jeg blot indrømme, at jeg har savnet det. Det giver en helt anderledes struktur på hverdagen, og det giver mening at arbejde direkte med at udvikle en virksomhed,« siger han.

TV: Basisbank skal nedskrive 220 mio. kroner

 

Lars Thuesen er i dag fortsat investor, både passiv og aktiv. Mest aktiv er han i den udfordrede virksomhed Jet Time, hvor han er bestyrelsesformand, men han har også penge i det økonomisk klemte bryggeri Nørre­bro Bryghus.

»Med den seneste investering i Basisbank har jeg spændt buen mere, end jeg normalt ville gøre, men jeg tror på projektet. Vi er tilbage, hvor det hele begyndte i 2000, men i en tid hvor hele den finansielle sektor er i en transformering, og hvor der netop er plads til nichebanker med et stærkt fokus,« siger Lars Thuesen og kalder det en investering, hvor hjertet har fået lov til at bestemme.

»Der er en tendens til, at hjertet får for meget at sige, når du selv er aktiv investor. Det er derfor uhyre vigtigt, at der også er passive investorer med, som udelukkende tænker med hjernen,« siger Lars Thuesen.

Han ligner bestemt ikke én, der ligger søvnløs over investeringen i Basisbank, formentlig fordi han har spredt sine investeringer temmelig bredt og netop optræder som passiv investor i en række projekter, som offentligheden ikke har kendskab til.

Formuen, som han tærer på i dag, er skabt gennem salget af en række virksomheder, blandt andre HH Ferries til Stena Lines i 2002 og salget af den tyske rejsearrangør FTI i 2010.