Sådan gør den gode bestyrelse i 2009

2009 bliver året, hvor der skal bødes for 2008, og det stiller nye krav til bestyrelsernes arbejde og opgaver.

Foto: Modelfoto/Colourbox.
Læs mere
Fold sammen
Det gælder om at gribe i hidtil ukendte lommer i værktøjskassen i 2009, hvis man har en bestyrelsesplads. Ledelsesekspert Steen Hildebrandt kalder året for bestyrelsernes år.

»Hvor bestyrelser tidligere var tantebestyrelser, der var forsigtige og som accepterede de strategier direktionen fremlagde for dem, bliver bestyrelsen i 2009 langt mere aktiv,« vurderer han og tilføjer, at bestyrelserne skal blive endnu mere ansvarlige og nærværende.

Af samme årsag får direktionen og bestyrelsen et endnu tættere samarbejde fremover.

For det er ikke til at komme udenom. 2009 bliver et hårdt år for erhvervslivet, og for at klare krisen, kan løsningen være at skifte medlemmerne ud.

En anden trend er, at bestyrelserne får travlt med at indsamle statistikker, varslingsrapporter og informationer fra regnskabs-, markeds-, og konkurrenceinformationer samt nøgletale og prognoser.

Worst case

2009 bliver også året, hvor bestyrelserne sætter risikostyring højest på dagsordenen. Eksempelvis skal bestyrelsen tænke over, hvad de vil gøre, hvis deres vigtigste kunde går konkurs, hvis der kommer nye EU-regler, eller hvis deres marked i Spanien får uventede krisetegn. Virksomheden kan med fordel fordele risici på flere lande, kunder og markeder, så det ikke går som i Roskilde Bank, hvor en stor procentdel af deres lån var placeret i ejendoms- og byggebranchen.

Sidst men ikke mindst bliver 2009 året, hvor bestyrelsesmedlemmerne skal tænke på, at bankerne er i krise. Ergo skal de lade være med at overraske bankerne, oplyser Steen Hildebrandt og tilføjer, at løsningen er, at bestyrelserne fortæller bankerne den fulde sandhed – og gerne worst case scenariet, før det sker.