Redningsmanden

Strategi. Den 65-årige Flemming Ipsen kan måske være manden, der forener det kriseramte Torm med Maersk Tankers.

Da Flemming Ipsen i 2010 stoppede i Mærsk-gruppen, blev han døbt »oprydderen« i medierne, fordi han i sin karriere havde ryddet op i adskillige virksom­heder. Som bestyrelsesformand i Torm kan han nu ende i samme rolle. Arkivfoto: Thomas Tolstrup Fold sammen
Læs mere

Den 65-årige bestyrelsesformand i Torm, Flemming Ipsen, ved om nogen, hvad danskerne mener, når de bruger udtrykket »rettidig omhu«.

Ligesom den gamle skibsreder Mærsk McKinney-Møller, som han tjente tro i 33 år, er Flemming Ipsen ikke en mand, der hviler på laurbærrene, efter han har rundet de 65 år. Tværtimod. Da han stoppede i rederiet for nogle år siden, valgte han at fortsætte med forskellige bestyrelsesposter i Mærsk-konglomeratet, og planen var bestemt ikke at drosle ned på antallet af dem i løbet af overskuelig fremtid. For som han dengang udtalte til Dagbladet Børsen, skulle man jo »holde hjernen aktiv ved at have fingrene nede, hvor der sker noget.«

Noget kunne da også tyde på, at den erfarne forretningsmand fortsat er særdeles eftertragtet i shippingbranchen. For et halvt år siden blev han headhuntet af Torms banker til at sætte sig i formandsstolen og finde en bæredygtig løsning for det kriseramte rederi. Og pudsigt nok kan A.P. Møller netop ende med at blive den løsning, han vælger for Torm – en fusion med Maersk Tankers er efter sigende på tegnebrættet.

Det vil i givet fald ikke være første gang, at den erfarne bestyrelseformand skal få en virksomhed på ret køl.

Flemming Ipsen er uddannet jurist, men har tilbragt næsten hele sin karriere under »stjernen«, som han i et tidligere interview har beskrevet sit lange ansættelsesforhold hos A.P. Møller - Mærsk. I nogle år var han personlig assistent for skibsrederen, hvilket som hovedregel var forbeholdt de dygtigste medarbejdere, som rederen personligt kunne se et særligt talent i.

I de følgende år besad han da også talrige chefstillinger i stort set alle dele af Mærsk-gruppen, lige fra linjen over supply til tank- og gas.

Internt blev Flemming Ipsen også kendt som en stærk personlighed, og da han i slutningen af 1990erne blev udstationeret i Singapore, var han med til at flytte rederiets knudepunkt til Malaysia, fordi priserne i Singapore var steget for meget. Den beslutning skabte megen røre i lokalsamfundet, men det lykkes efterfølgende direktøren at få repareret relationerne mellem Mærsk og Singapore.

Fra havn til lufthavn

Men netop evnen til at træffe de nødvendige – og indimellem ubehagelige – beslutninger og samtidig holde virksomheden på ret kurs var formentlig også hovedårsagen til, at han i 2001 blev udnævnt til direktør for det nu hedengangne Mærsk Air.

Flyselskabet var dengang netop blevet dømt for ulovligt kartelsamarbejde med SAS, hvilket satte en stor plet på det ellers så rene image hos A.P. Møller og resulterede i, at den daværende bestyrelsesformand Bjarne Hansen blev forflyttet til Singapore.

Mærsk havde brug for en oprydder til sit kriseramte selskab, og så var det sådan set knapt så afgørende, om de kendte til luftfart eller ej. Den profil havde Flemming Ipsen.

Kneb det med erfaring med luftfarten, havde han den til gengæld til overflod, når det handlede om at tilpasse en virksomhed til nye tider. Og det fik han brug for.

Oprydning til det sidste

Få dage efter, at han havde sat sig i direktørstolen, styrtede World Trade Center i New York i grus og kastede hele flybranchen ud i en global krise. For Mærsk Air betød det blandt andet store afskedigelsesrunder af piloter og stewardesser, men Flemming Ipsen holdt kursen uden at blinke, også selv om hans øverste chefer, Jess Søderberg og Mærsk McKinney-Møller, angiveligt var uenige om selskabets fremtid.

Blot to år senere – i 2003 – forlod Flemming Ipsen Mærsk Air, men der blev, i hvert fald udadtil, ikke sået tvivl om, at han havde løst opgaven tilfredsstillende, og han fortsatte da også på andre poster i gruppen. De følgende år med titlen »Executive Vice President«, hvor han blandt andet tog sig af af de store frasalg af industrivirksomheder som Roulunds og Disa som led i Mærsks nye strategi.

Da han stoppede i 2010 blev han måske også derfor døbt »oprydderen« af medierne.

Tilbage står, hvordan han vælger at rydde op i Torm – og altså ikke mindst, om det bliver ved hjælp af sine forbindelser på Esplanaden.