Når nul-tolerance betyder nul-tolerance

Smørelse, bestikkelse og det, der er værre, er en virkelighed, de danske virksomheder må forholde sig til ude i den store verden. Signalskifte på vej mod nul-tolerance, lyder det fra erhvervskommentator Jens Chr. Hansen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kaptajn Frank Warnekros ved godt, hvad det handler om. Lidt smørelse. Da han med sit containerskib Maersk Denver ankrer op ved en havn i det indiske ocean juleaften 2013 bliver han præsenteret for en af klassikerne.

Ansatte fra de lokale havnemyndigheder har en kage med, en chokoladekage – i anledning af julen. Det handler om at give, lyder det. Med den ikke uvæsentlige eftersætning, at alle skibe så til gengæld giver 20 kartoner cigaretter den anden vej. Det er jo jul.

Men trods julen lyder der et pænt nej tak fra Frank Warnekros. Maersk Line har netop iværksat et større internt projekt om at komme »smørelsen« til livs, facilitation payments, som det hedder. Udbredt over hele verden, og egentligt ikke decideret ulovligt, eftersom det handler om at få sin sag fremmet og få sagsbehandlingen til at gå lidt hurtigere. Umiddelbart uskyldigt.

Selv om kaptajn Warnekros også mødes af andre ansatte fra toldmyndighederne i den pågældende havn med samme ærinde bliver der ingen »handel« af de forhandlinger. Warnekros får at vide, at de ansatte fra havnemyndighederne ikke vil lave en sag ud af det, men de lader klart forstå, at når Warnekros ikke vil levere cigaretterne, så bliver de næste skibe i køen mødt af krav om ekstra kartoner. For at indhente det tabte.

Historien står at læse i det seneste nummer af det interne blad, Maersk Post, som sendes ud til koncernens mere end 100.000 ansatte verden over. Ledsaget at et budskab om at »når nul-tolerance betyder nul-tolerance«, og et lige så klart signal fra topchefen Nils Smedegaard Andersen om, at den sande omkostning ved korruption og bestikkelse ikke er hverken småbeløbene eller cigaretterne, men risikoen for at navnet tager varig skade. Og derfor er der nul-tolerance helt fra toppen. Et ledelsesbudskab, der kan være svært at forstå i et miljø langt fra det nordeuropæiske, men som ikke desto mindre betyder, at Mærsk-ansatte over alt i verden ikke er i tvivl om, hvad der er gældende ret i Mærsk-systemet.

Om det så med et fingerknips fjerner både deciderede ulovligheder i Mærsk og også det mere uskyldige facilitation payments er nok naivt at tro.

Kollegaen Carlsberg har for nylig taget et lignende skridt. Tidligere så man igennem fingrene med facilitation payments. Forretningen skulle køre, det er praksis mange steder i verden, og alle kender til det og betaler. Men for nogle år siden kom Carlsberg tumlende ind i denne diskussion, og det har fået ledelsen til at slå dette fast i det interne, nedskrevne kodeks:

»I 2013 besluttede vi en nul-tolerance tærskel over for facilitation payments. Vi vil gerne sende et stærkt, klart signal til alle vore medarbejdere og forretningspartnere, at korruption, herunder facilitation payments, aldrig skal være en del af vores måde at drive forretning på.« Næste step i Carlsberg må så være at få det formidlet ud i systemet, klart formidlet fra topledelsens side.

Bestikkelse og korruption foregår også i åbne samfund som det danske. Sammenlignet med stort set alle andre lande i verden dog heldigvis på et niveau, som i højere grad er undtagelsen end reglen. Ulovligheder, som ikke ligefrem skævvrider økonomien og skader konkurrencen. I hvert fald ikke i større målestok.

Danmark topper sammen med andre nordeuropæiske lande flinkeskolelisten over de lande, hvor der er mindst korruption, mens asiatiske, mellemøstlige og sydamerikanske lande kommer dårligt ud på disse lister. Det interessante er imidlertid, at store danske virksomheder som Novo Nordisk, Carlsberg, A.P. Møller - Mærsk, rådgivningsfirmaerne Cowi og Rambøll og andre globale virksomheder igennem årene har opereret scenevant på disse markeder i Asien, Mellemøsten og Sydamerika – og det endda med meget stor succes. Samtidig med at de har meget flotte CSR-kodekser om god selskabsopførsel hængende i glas og ramme hjemme på hovedkontoret i Danmark.

Spørgsmålet er således, om de globale selskaber siger ét udadtil og gør noget andet indadtil. Altså om topledelsen diskret vender det blinde øje til den skæve del af forretningspraksis på de enkelte markeder. Og ja, sådan har det utvivlsomt været i en årrække, alt andet ville være naivt at tro. Man er nu engang nødt til hyle som de ulve man er iblandt for at finde føde.

Noget tyder dog på – og det er det positive – at der i de allerseneste år er sket en forandring. At topledelsen, uanset om det er frivilligt eller nødtvunget, har sat det svære spørgsmål om korruption og smørelse helt op på topledelsens dagsorden. At ledelsen erkender, at man pinedød er nødt til aktivt at forholde sig til problemer med korruption og bestikkelse, og at man skal vove at tale åbent om det.

Den internationale organisation, Transparency International, har disse definitioner på tre udbredte begreber.

Korruption: Misbrug af betroet magt for egen vindings skyld. Bestikkelse: Den mest almindelige definition er: En betaling, der har til formål at få nogen til at gøre noget, der er uærligt, ulovligt eller i strid med vedkommendes pligter med det formål at opnå en uberettiget fordel.Smørelse, også kaldet facilitation payments: En afart af bestikkelse, typisk med et mindre beløb, der har til formål at sikre eller fremskynde en handling, som betaleren lovmæssigt eller på anden måde er berettiget til.

Ingen er i tvivl om, at korruption og bestikkelse er ulovligt, mens smørelsen lander lidt i ingenmandsland. Pointen er, som både Carlsberg og nu også Mærsk gør klart, at smørelsen kan være vejen til direkte ulovligheder, og derfor gælder også nultolerance over for facilitation payments.

Mærsk har valgt at synliggøre kaptajn Warnekros’ høflige nejtak til chokoladekagen. Det vil nok ivrigt blive debatteret rundt om i Mærsk-systemet og mange vil gøre, som de plejer. Derfor er det kun kontante, klare – og gentagne – signaler fra den øverste top, der kan rykke en mange hundredårig praksis.