Når arbejdspladsen overvåger ansattes søvn

I et stort pensionsselskab har man længe haft medarbejdernes sundhed på dagsordenen. Nu har direktionen fået øjnene op for, at søvn påvirker medarbejdernes effektivitet, stresstærskel og det generelle arbejdsmiljø.

Læs mere
Fold sammen

Direktionen beslutter derfor at indføre et tilbud til ledere og medarbejdere om, at de kan bære et armbåndsur, som kan overvåge den enkeltes søvn. Ledere og medarbejdere kan vælge at sende deres søvn-data til HR, som står klar med vejledning om god søvn ved behov.

Torben, der er afdelingsleder for ti medarbejdere, bryder sig ikke om tilbuddet. Han mener, at det er grænseoverskridende, at virksomheden interesserer sig for hans søvn. Han er imidlertid i tvivl om, hvad han skal stille op overfor sine medarbejdere.