Kolind: De bedste ledere er spejdere

Spejderånden er vigtig for samfundet - og er med til at skabe bedre ledere, mener bestyrelsesformand Lars Kolind. Frivilligt arbejde vejer tungt i kvalifikationen til et job på lederniveau, viser en undersøgelse, som Gallup har foretaget for Dansk Ungdoms Fællesråd.

Lars Kolind: »Jeg møder en masse velhavende mennesker, som er på listerne over de rigeste og de mest succesfulde. Og jeg opdager gang på gang, at hovedparten af dem er spejdere.« Fold sammen
Læs mere
155 erhvervsledere ud af 200 har været aktive i foreningsarbejde, inden de fyldte 30 år. Og det har ikke bare været for at bruge tiden fornuftigt i en regnfuld sommerferie. Stort set hver eneste af dem har arbejdet for sin forening i mindst fire år.

I en undersøgelse af, hvad det har betydet for deres karriere, er budskabet klart. 150 erhvervs­ledere mener, at erfaringerne fra det frivillige arbejde har bidraget betydeligt til den karriere, de har i dag.

Bag undersøgelsen, som er lavet af Gallup, står Dansk Ungdoms Fællesråd. Det positive resultat kom ifølge formand Jeppe Bruus Christensen ikke bag på paraplyorganisationen for 70 børne- og ungdomsorganisationer. Det har blot været en konstatering af, hvad han længe har fornemmet.

For tidligere spejder, bestyrelsesformand og forfatter Lars Kolind er det nærmest en selvfølge, at frivilligt arbejde fører til en velsmurt karriere. Hans far sørgede for, at han selv i en alder af ni år blev grøn spejder.

»Min far sagde, at spejder ikke er noget, man går til. Det er noget, man er. Det er på et helt andet niveau end at gå til fodbold eller ridning. Det er en vej, man går fra barn til voksen. Man går fra at være afhængig til at blive selvstændig og fra at være selvoptaget til at blive ansvarlig. Det er et værdigrundlag,« fortæller Lars Kolind.

Motivation frem for magt

Som spejder fik han i en alder af kun 17 år lederansvar for 35 mennesker. Og det er netop det, der er så godt med frivilligt arbejde, forklarer han.

»Man får lov til at prøve lederfunktioner meget tidligt, som man aldrig vil få mulighed for i erhvervslivet. Man bliver nødt til at være vanvittig dygtig til at motivere folk, for man kan ikke give dem penge. Der er heller ingen sanktioner. Hvis folk ikke vil, så vil de ikke. Så går de. Man kan ikke lede gennem magt i en organisation, men er nødt til at gøre det gennem motivation. Det kan mærkes, når de ledere kommer i en erhvervsvirksomhed.«

Kolind er stadig aktiv inden for spejderbevægelsen - både på nationalt og internationalt niveau. Selv kalder han det »at have et spejderjob«. Det vil sige, at han arbejder med at rejse penge til at udvikle spejdermiljøer i ind- og udland.

»Jeg møder en masse velhavende mennesker, som er på listerne over de rigeste og de mest succesfulde. Og jeg opdager gang på gang, at hovedparten af dem er spejdere. Det bekræfter mig i, at det her nytter noget. De har ikke kun tjent mange penge, men er også optaget af nogle værdier om at tage ansvar, gøre noget godt for andre og hjælpe til, hvor der behov for det,« siger han.

De ting, som spejdere lærer i spejderlivet, er egenskaber, som ifølge Kolind er grundlæggende for god ledelse - nemlig frihed og fællesskab. Det er også den erfaring, han har gjort sig, når han selv har ansat folk.

»Jeg har opdaget, at de bedste altid har været spejdere. Jeg spørger folk, hvad de laver i deres fritid. Der er også mange gode medarbejdere, som ikke har været det. Men de bedste i al almindelighed, tør jeg godt sige, har været spejdere.«

For travlt

I Dansk Ungdoms Fællesråd er det netop den slags udsagn, som undersøgelsen skal synliggøre. Ikke fordi organisationer og foreninger har svært ved at tiltrække frivillig arbejdskraft, men fordi det er svært at fastholde den, siger Jeppe Bruus Christensen.

»Folk bliver ikke så længe. Derfor er det vigtigt at synliggøre, hvad man får ud af foreningsengagement. Jo mere lederansvar man tager, desto flere kompetencer opbygger man også,« siger han.

Lars Kolind peger på, at problemet også kan ligge et andet sted.

»Der forventes meget af unge mennesker i dag. De er underkastet et meget hårdt pres. De skal stå til rådighed for deres arbejdsgiver hele døgnet og svare på e-mails i weekenden. Det er svært for mange at have overskud til at engagere sig i frivilligt arbejde. Der er mange, som gerne ville, men faktisk ikke har tid til det. Præstationsforventningerne til unge mennesker er meget stort i de her år,« siger han.