Kiki Schjølin

Kommunikation og public affairs

Omsætter kreativitet til forretning

Hun er et unikum.« Mindre kan ikke gøre det, når adm. direktør Peter Kastrup-Misir fra reklamebureauet CO+ bliver bedt om at beskrive sin strategidirektør, Kiki Schjølin.

»Vi lever af at tænke nye forretningsmuligheder på kreative måder for vores kunder. Det forudsætter, at man kan bringe strategi og kreativitet sammen, og den evne er Kiki en manifestation af. Hun er ikke bare en 12-tals pige fra CBS, hun er også kunstner, og den kombination er sjælden. Hendes udgangspunkt er stærkt, og hun er først lige begyndt,« siger han.

Kiki Schjølin har altid fundet sig bedst til rette et sted midt imellem forretningsmodeller og malerpensler. Hun beskriver sig selv som en idemager, der ikke kun ser mulighederne, men også formår at omsætte det kreative til noget, der skaber forretningsmæssig værdi.

Den evne brugte hun som 20-årig, da hun designede succeslysestagen Endless Cube 9. I dag bruger hun sit drive til at skabe resultater for CO+s kunder.

»Man kan have en masse strategiske indsigter og gode ideer. Men hvis det bare bliver ved tanken, er det ikke meget værd. Det handler om at udvikle og implementere de tiltag, som skaber kommerciel værdi og økonomiske resultater for vores kunder. I reklamebranchen kan jeg kombinere min forretningsforståelse med det, at jeg i hjertet er kreativ,« siger hun.

Kiki Schjølin 27 år, strategic director, CO+

 

2012: B.Sc. business administration and organizational communication, CBS

2012: Intern, Co+Høgh

2012: Junior consultant Co+Høgh

2014: Consultant, CO+

2015: Strategic planner, DDB Copenhagen

2015: Cand.merc.imm., CBS

2016-: Strategic director, CO+