Ingeniører kørt bagud i årets lønræs

Ingeniørerne halter bagefter i en tid med voldsom ingeniørmangel.

Arkivtoto. Ingeniørerne halter bagefter i en tid med voldsom ingeniørmangel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kalinovsky Dmitry,+375297500400

Jurister, magistre og farmaceuter har været langt bedre til at hive lønstigninger hjem på det private arbejdsmarked i år end ingeniører.

Det skriver Ingeniøren.

Mens Ingeniørforeningen IDAs privatansatte medlemmer i snit et steget 3,2 procent mod 3,9 procent i 2015, har privatansatte medlemmer af Djøf, DM og Pharmadanmark i år haft gennemsnitlige lønstigninger, der ligger mindst et procentpoint højere. Det fremgår af 2016-lønstatistikkerne fra de fire organisationer.

Umiddelbart virker det paradoksalt, at ingeniørerne halter bagefter i en tid med voldsom ingeniørmangel, mener Jørgen Stamhus, lektor med speciale i arbejdsmarked og løndannelse ved Aalborg Universitet:

»Det kommer bag på mig. Jeg ville forvente, at ingeniørernes lønstigningstakt var større end i hvert fald magistrenes. Det skyldes sandsynligvis, at den gruppe magistre, der optræder i statistikken, ikke tegner et helt retvisende billede af magistermarkedet,« siger han til Ingeniøren.

Ligesom magistrene har djøf'erne de seneste to år klaret sig dårligere til lønforhandlingerne end ingeniørerne. Men i år får de en gennemsnitlig stigning på hele 4,2 pct. Det skyldes muligvis, at den finansielle sektor går mod lysere tider, vurderer Jørgen Stamhus:

»Nu er bankkrisen overstået, og i takt med at konjunkturerne bedrer sig, vil jurister og økonomer, der arbejder her, trække sig op ad lønmæssigt.«

Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd (AR) i IDA, peger på, at det ikke nødvendigvis tegner et retvisende billede, når man sammenligner lønstatistikker, der er opgjort efter hver sin metode og på tværs af forskellige faggrupper.

Jørgen Stamhus deler hendes indvending. Alligevel mener han, at der kan være en pointe i at sammenligne akademikergruppers lønudvikling over et vist tidsrum:

»Når man præsenterer de foregående års resultater, giver det et billede af udviklingen. På den måde kan man se, om nogle grupper oparbejder et efterslæb i forhold til andre, selvom det er forskellige arbejdsmarkeder og brancher, de refererer til, og som har betydning for deres lønudvikling,« siger han.

Farmaceuterne tager årets højeste lønhop blandt de fire forbund, men det er knap så imponerende som i 2015. Og selvom ingeniørerne har den laveste lønstigning i år, har de klaret sig bedre end djøf?ere og magistre de foregående to år. Det er sandsynligvis en del af forklaringen på årets samlede resultat, mener Juliane Marie Neiiendam:

»Magistre og djøf'ere har noget at indhente, og hvem ved, hvad de andre grupper får til næste år. På den lange bane ved vi, at der bliver større og større behov for ingeniører, og derfor er det rart at se, at reallønnen er steget stabilt de seneste år,« siger hun.