Ida Sofie Jensen: Hun løber stærkt nok til både at være bestyrelsesformand, koncernchef og adm. direktør

Ida Sofie Jensen Fold sammen
Læs mere
Foto: Jon Norddahl

Ida Sofie Jensen, 61 år, koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen

Ida Sofie Jensen har gennemført 20 halvmaratoner, og hun beskrives da også som en kvinde med et højt energiniveau og som en repræsentant for kontinuitet. De evner gælder ikke kun, når Ida Sofie Jensen binder løbeskoene, men også når hun sidder for bordenden som formand for TryghedsGruppen.

Her blev hun valgt som formand i foråret efter at have siddet i TryghedsGruppens repræsentantskab siden 2010, bestyrelsen siden 2011 og siden 2014 som næstformand.

Ida Sofie Jensen har bestyrelseserfaringer fra blandt andre Tryg, Nordea Life & Pension og Professionshøjskolen Metropol, ligesom hun er kendt for sit mangeårige kendskab til sundhedsvæsenet. Siden 2004 har hun været koncernchef for Lif, Lægemiddelindustriforeningen, hvor hun er anerkendt for at have transformeret organisationen fra en gammeldags industribrancheorganisation til en moderne interesseorganisation. Udover Lif er Ida Sofie Jensen også adm. direktør hos Dansk Lægemiddel Information.