Her er verdens mest attraktive arbejdsplads

Kongen sidder stadig i sin trone. For tredje år i træk peger 160.000 joblystne verdensborgere på ét firma, som det allermest attraktive at arbejde for.

Foto: © Lucy Nicholson / Reuters
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Google er ikke bare en hamrende god forretning. Søgegiganten bliver for tredje år i træk kåret til verdens mest attraktive arbejdsplads i det svenske brandfirma Universums årlige undersøgelse.

Undersøgelsen bygger på svar fra intet mindre end 160.000 adspurgte personer, der gerne vil gøre karriere. Respondenterne er delt i henholdsvis forretnings- og ingeniørmæssige segmenter. På forretningsmæssige side (business) er top 10-listen præget af en stribe af de store amerikanske revisions- og konsulentfirmaer, mens det på den ingeniørmæssige (engineering) liste er det de helt store verdensbrands, der dominerer.

Google ligger i top blandt begge segmenter. Og specielt softwarefirmaer er i fokus på top 10-listen over ingeniørmæssige karrieremennesker.

Se billederne: Her vil verdensborgerene arbejde

Det er kun personer bosat i verdens 12 største økonomier, der er blevet spurgt, og den dækker derfor ikke det danske arbejdsmarked. Da den amerikanske økonomi er dominerende globalt set, er det USA-baserede firmaer der i høj grad præger listerne.

Men selskaber, som hører hjemme i Vesteuropa, æder sig ind på de amerikanske konkurrenter.

”Styrken af industrien i Tyskland, Schweiz og Holland viser sig ikke kun på det globale marked, men også i den arbejdskraft de tiltrækker sig,” siger Nelly Riggenbach-hasler fra Universum og tilføjer:

”Det er interessant at se, at virksomheder fra både Schweiz og Holland er repræsenteret på trods af, at de ikke er en del af de 12 største økonomier i verden. Det er et tegn på, at man ikke behøver at have et stort hjemmemarked for at kunne skabe et globalt selskab.”