Hårdt opgør om nye anbefalinger for god ledelse

Toneangivende firmaer fra Mærsk-sfæren, piller Scheibye-komiteens nye og opstrammede anbefalinger for god selskabsledelse fra hinanden. Til gengæld får forslaget til nye anbefalinger stor ros af corporate governance-eksperter.

Det var Michael Pram Rasmussen, der som bestyrelsesformand i Coloplast i 2008 fyrede Sten Scheibye fra stillingen som adm. direktør i samme virksomhed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Formanden for Komiteen for god Selskabsledelse, Sten Scheibye, er kommet i strid modvind blandt toneangivende danske erhvervsfolk. Den magtfulde sørfartsorganisation, Danmarks Rederiforening, hvor A.P. Møller - Mærsk har et stort ord at skulle have sagt, og vindgiganten Vestas, hvor den traditionelle og loyale Mærsk-mand Bent Erik Carlsen er bestyrelsesformand, trækker tænderne ud på væsentlige dele af Sten Scheibyes nye forslag til anbefalinger.

Sten Scheibye og hans ni mand store Komiteen for god Selskabsledelse afleverede kort før jul deres forslag til et nyt sæt af anbefalinger om, hvad der fremover skal gælde som god corporate governance – om hvordan danske virksomheder ledes bedst muligt. For nylig udløb fristen for at afgive høringssvar, inden de endelige og finpudsede anbefalinger efter en storstilet konference skal være klar i april. Rigtig mange virksomheder og organisationer har givet deres besyv med, så hvis alle skal stilles tilfreds, bliver vejen vejen frem mod målet vanskelig og fyldt med forhindringer.

Vrisne høringssvar



I lange og til tider vrisne høringssvar råder især Rederiforeningen og Vestas Scheibye-komiteen til at trække flere af de mest kontroversielle og konkrete forslag til nye anbefalinger. Og en række andre erhvervsorganisationer og virksomheder som DI, Topdanmark, Finansrådet, Novozymes og Novo Nordisk følger med et godt stykke af vejen og udtrykker sig kritisk, omend i mere afdæmpede vendinger. Der er således en håndfuld af Scheibye-komiteens forslag, som ingen, bortset fra Dansk Aktionærforening og corporate governance-eksperterne på CBS, vil kendes ved.

Professorerne Steen Thomsen og Caspar Rose er Scheibye-udvalgets største støtter. De vurderer, at udkastet til nye anbefalinger er »en vellykket fornyelse ... som er vel-begrundet og i tråd med den internationale forskning«. Eksperterne fra CBS hæfter sig ved, at udvalget har medtaget anbefalinger om kompetencer, internationalisering og nomineringsudvalg i bestyrelsen. De finder det også positivt, at komiteen anbefaler selvstændig evaluering af bestyrelsesformændene, og at bestyrelsens revisionsudvalg skal overvåge transaktioner mellem nærtstående parter i virksomheden.

Men hvis de mange høringssvar, der er indsendt til Scheibye-komiteens sekretariat i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, er repræsentative for tænkningen i dansk erhvervsliv, så er der en række af komiteens nye anbefalinger, som er mere eller mindre uspiselige. Ingen kan lide Scheibye-komiteens forslag om, at et bestyrelsesmedlem ikke kan anses for at være uafhængigt, hvis vedkommende har siddet mere end ni år i bestyrelsen. Tolv år, som EU anbefaler, må være passende, mener stort se alle. Mange tager også afstand fra forslaget om, at et bestyrelsesmedlem, der samtidig er adm. direktør i en anden virksomhed kun må have tre menige bestyrelsesposter – eller én formandspost og én menig post. Flere virksomheder og organisationer vender sig ligeledes mod, at bestyrelsen skal nedsætte nominerings- og vederlagsudvalg.

Endvidere er der utilfredshed med forslag om, at generalforsamlingen skal godkende vederlagspolitikken i virksomheden, at virksomhederne skal fastsætte en aldersgrænse for bestyrelsesmedlemmer, og at koncernregnskabet skal give oplysning om, hvor meget hvert enkelt medlem af bestyrelse og direktion modtager fra koncernen i vederlag. Osv. Osv.

Rederiforeningen slår tonen an



Med udtryk som »det er bekymrende og uheldigt«, »det skaber betydelig usikkerhed for selskaberne« og »... det er uforståeligt og ubegrundet«, »unødig formalisme«, og »uhensigtsmæssigt og forstyrrende« slår Danmarks Rederiforening tonen an. Vestas følger op med hele elleve gange direkte at foreslå, at konkrete anbefalinger slettes. Vestas bliver direkte sarkastisk, når vindmøllegiganten ironisk spørger, om det er Scheibye-udvalgets intention, at børsnoterede selskaber skal oprette en chatside, hvor aktionærerne kan kommunikere elektronisk. Bemærkningen vedrører komiteens anbefaling om, at selskaber skal understøtte kommunikation mellem aktionærerne indbyrdes:

»For børsnoterede selskaber kan det være problematisk at etablere chatsider, hvor unødvendig støj kan opstå og misinformere markedet og på den måde skabe udsving i aktiekursen,« skriver Vestas, som indleder sit høringssvar med at slå fast, at det ville have større værdi for aktionærerne, hvis fondsbørsen i stedet indledte en jagt på falske rygter og forsøg på kursmanipulation på markedet.

Sten Scheibye erkender, at komiteens nye forslag til anbefalinger får en del kradse ord med på vejen:

»Jeg har gennemgået høringssvarene, og det er rigtigt, at der er mange indsigelser. Men vi kan nu engang ikke trække tiden tilbage til det, der var engang. Vi føler, at vi har været nødt til at gå ret langt for at påvirke selskaberne. Men det er klart, at der er punkter, hvor vi er blevet klogere af at lytte til selskabernes kommentarer. Komiteen for god Selskabsledelse skal udfordre selskaberne og ligge lidt over deres niveau. Men vi skal selvfølgelig ikke gå for langt, for så risikerer vi, at selskaberne ikke tager anbefalingerne til sig,« siger Sten Scheibye.

Striden personificeres



Den mest harske kritik kommer fra A.P. Møller - Mærsk-influerede virksomheder og organisationer – A.P. Møller - Mærsk forklarer i sit høringssvar, at virksomhedens synspunkter er indeholdt i Danmarks Rederiforenings input. Opgøret mellem Scheibye-komiteen og A.P. Møller-sfæren er personificeret af Sten Scheibye på den ene side og A.P. Møllers bestyrelsesformand, Michael Pram Rasmussen, på den anden. Den første kan ses som repræsentant for en mere moderne og lyttende stil i dansk erhvervsliv – den anden som repræsentant for de klassiske og konservative dyder, hvor virksomhederne er herre i eget hus:

Michael Pram Rasmussen, der selv valgte at se stort på en af de centrale anbefalinger fra det gamle Nørby-udvalg, da han gik direkte fra jobbet som adm. direktør i Topdanmark til posten som bestyrelsesformand i samme selskab. Og Sten Scheibye, der er bestyrelsesformand for Danmarks mest – når det gælder begreber som corporate governance og CSR – avangardistiske virksomhed, Novo Nordisk. Om der også er et personligt modsætningsforhold mellem de to, er uvist.

Men et faktum er det, at det var Michael Pram Rasmussen, der som bestyrelsesformand i Coloplast i 2008 fyrede Sten Scheibye fra stillingen som adm. direktør i samme virksomhed. Frem til den endelige udformning af de nye corporate governance-anbefalinger i april står striden mellem de to mænds verdensssyn.