Antallet af rent danske bestyrelser i Danmarks største virksomheder er svundet i takt med finanskrisen. I løbet af det seneste år er op mod hvert femte bestyrelsesmedlem skiftet ud, og – surprise! – halvdelen af de bestyrelsesmedlemmer, som enten er nyvalgt eller forventes at blive det i løbet af den kommende generalforsamlingssæson, er udlændinge!

I de 23 danske large cap-selskaber kommer der 27 nye medlemmer. Det svarer til, at 18 pct. af samtlige bestyrelsesmedlemmer i begyndelsen af 2009 skiftes ud, og ud af de 27 er 13 udlændinge. Flere kan være på vej, eftersom ikke alle virksomheder endnu har meldt ud om eventuelle udskiftninger.

»Jeg ser det som et led i internationaliseringen af erhvervslivet. Det er nemmere at finde de rette kompetencer, hvis man kigger udenfor Charlottenlund og omegn,« siger professor i corporate governance ved CBS, Steen Thomsen.

»Jeg synes godt, man kan kalde det et gennembrud. Der er taget hul på en nødvendig udvikling. Og det første skridt er altid det vanskeligste, når man pludselig skal til at tale engelsk på bestyrelsesmøderne. Det næste skridt bliver nemmere,« siger han.

Sten Scheibye, som er formand for Komiteen for god Selskabsledelse, som barsler med et nyt sæt anbefalinger til april, er enig med Steen Thomsen og godt tilfreds:

»Det er en god udvikling. Danmark er et lille land. Vi har brug for udenlandske erfaringer, fordi vi er så afhængige af eksporten til andre markeder,« siger han og gør opmærksom på, at det er med i Scheibye-komiteens nye anbefalinger at inkludere international erfaring i bestyrelsens kompetencer.

Næste skridt er direktionen

Professor Flemming Poulfelt fra CBS er en smule mere forbeholden, selv om også han hilser udviklingen velkommen:
»Det har også været en lang fødsel, men en nødvendighed, hvis man skal brøste sig af at være a »true global player«. Så heldigvis går udviklingen den rigtige vej. Næste skridt bliver måske på direktionsgangene,« siger han.

A.P. Møller - Mærsk er en af de virksomheder, som har fået hele to udlændinge i bestyrelsen. Den ene er svenskeren Arne Karlsson fra kapitalfonden Ratos, den anden det tidligere direktionsmedlem i Royal Dutch Shell, hollænderen Robert J. Routs. Carlsberg har også fået to udlændinge i bestyrelseslokalet. Det er Kees van der Graaf, som har beklædt ledelsesposter hos Unilever, og Richard Burrows, som har været topchef hos Pernod og er formand for British American Tobacco, mens Vestas har fået to udlændinge ind, nemlig Håkan Eriksson, som er medlem af direktionen i LM Ericsson, og Ola Rollén, som er adm. direktør i svenske Hexagon AB.

Carlsbergs bestyrelsesformand, Povl Krogsgaard-Larsen er en af de formænd, som for et par år siden udtrykte bekymring ved at få udenlandske bestyrelsesmedlemmer ind. Blandt andet fordi arbejdssproget skulle ændres til engelsk, hvilket ville gøre det svært for de medarbejdervalgte medlemmer at begå sig. Men i dag har han lagt bekymringen bag sig:

»Vi er meget glade for vores to udenlandske medlemmer, og de mindre sprogproblemer, der opstår, løser vi. De medarbejdervalgte er lidt mere tilbageholdende med at blande sig i diskussionen, men vi har aftalt, at de kommer til mig, hvis der er noget, de ikke fik frem under mødet,« siger han.

Professor Steen Thomsen understreger, at han grundlæggende mener, at det er en god idé at få udlandserfaring ind i topppen af danske virksomheder. Men det kræver meget af bestyrelsesformanden:

»Faren ved at invitere udlændinge ind i bestyrelserne er, at de aldrig bliver andet end høflige middagsgæster. De risikerer at komme til at sidde og føle sig beæret over at være inviteret ind i en stor dansk virksomhed. Eller måske har de i virkeligheden andre ting at tænke på, så de ikke lægger det engagement og arbejde i den danske bestyrelse, som formanden har forventet. Det er set, at det udenlandske medlem af bestyrelsen får rollen som den nysgerrige gæst fremfor det kritiske bestyrelsesmedlem,« siger Steen Thomsen.

LÆS HELE ARTIKLEN OG SE DE NYE BESTYRELSESMEDLEMMER I BUSINESS SØNDAG