16 år siden Jyske Banks formand var aktiv CEO

Der er stor forskel på, hvor frisk CEO-erfaring bestyrelsesformændene i Danmarks største selskaber har.

Det er 16 år siden, Jyske Banks formand, Sven Buhrkall, har været aktiv CEO i EHJ Transport & Spedition. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det viser en gennemgang, som Berlingske Research har foretaget af 22 store selskaber, herunder C20-selskaberne. Det er 16 år siden, Jyske Banks formand, Sven Buhrkall, har været aktiv CEO i EHJ Transport & Spedition og 13 år siden, Novozymes’ formand, Henrik Gürtler, var direktør med driftsansvar i Novo Nordisk.

Legos formand Niels Jacobsen er som den eneste aktiv CEO i William Demant, men Grundfos-formand Jens Moberg og Tryg-formand Jørgen Huno Rasmussen er derudover de to, der har CEO-jobbet mest friskt i erindring. Øvrige med nylig CEO-erfaring er tre udlændinge, Vestas’ formand Bert Nordberg, som indtil for to år siden var adm. direktør i Sony Mobile Communications, Pandoras formand, Marcello Bottoli, som for nylig var CEO i Pandora og endelig Lundbecks formand, Håkan Björklund, som har været CEO i Nycomed.

Der er en række udfordringer i at opgøre friskheden i bestyrelsesformændenes CEO-erfaring. Således er Carlsbergs formand, professor Flemming Besenbacher, helt uden CEO-erfaring. Berlingske Research har derfor valgt at måle på næstformanden Jess Søderbergs CEO-historie. Det er seks år siden, at han forlod topposten hos A.P. Møller - Mærsk.

Nogle vil måske finde det uretfærdigt, at vi har valgt ikke at tælle Novozymes-formand Henrik Gürtlers CEO-erfaring med fra holdingselskabet Novo A/S, men selskabet er et partnerdrevet investeringsfirma uden stort driftsansvar. Ligeledes kan det diskuteres, hvordan man opgør Danske Bank-formand Ole Andersens CEO-erfaring. Nogle vil mene, at den tidligere EQT-partner aldrig har været rigtig CEO. Ole Andersen er også formand for Chr. Hansen Holding.