USA-venlige saudi-arabere

De fleste saudi-arabere er imod terrorisme og interesserede i tættere bånd til USA.

Foto: STR/Reuters

Ti procent af indbyggerne i Saudi-Arabien støtter op om terrorbevægelsen al Qaeda ifølge en undersøgelse foretaget af Terror Free Tomorrow – en international researchgruppe placeret i Washington, og femten procent ser positivt på al Qaedas leder bin Laden.

Men undersøgelsen, der blev foretaget blandt 1.004 saudi-arabiske voksne, viste også, at 40 procent så positivt på USA – et procenttal, der er dobbelt så højt som i Pakistan og Egypten.

En terrorekspert fra CNN, Peter Bergen, udtaler, at al Qaedas angreb på saudi-arabiske mål har været medvirkende årsag til, at befolkningen har vendt sig mod terrororganisationen:

- Resultaterne, selvom de er lidt overraskende, er forståelige nok, når man betragter begivenhederne, siger han.

Peter Bergen forklarer, at tilbagetrækningen af amerikanske tropper fra Irak er en af de vigtigste årsager til et bedre forhold mellem Saudi Arabien og USA.

De fleste saudi-arabere er imod at deres landsmænd kæmper i Irak og vil hellere hjælpe koalitionsstyrkerne med at ende den næsten fem år gamle krig i landet.