The Economist: Margrethe Vestager blandt favoritterne som næste formand for EU-Kommissionen

I en stort opsat artikel i det velanskrevne tidsskrift The Economist udnævnes kommissær Margrethe Vestager som en af de oplagte muligheder som EU-kommissionsformand Jean-Claude Junckers efterfølger.

/ AFP PHOTO / EMMANUEL DUNAND Fold sammen
Læs mere
Foto: EMMANUEL DUNAND

Opdateret 14:27 med forbehold for Vestagers reelle chancer for at blive formand for EU-kommissionen.

Margrethe Vestager som ny formand for EU-Kommissionen? Hvis man skal tro det seriøse tidssskrift The Economist, er det absolut en mulighed.

I magasinets nye nummer er der en stor artikel om Margrethe Vestager og hendes kamp med store IT-giganter som bl.a. Apple. Hun beskrives som en modig kriger, der gerne går i krig med de store og ikke er bange for de største amerikanske virksomheder i sit forsøg på at skabe retfærdige markedsvilkår i Europa:

»Selv hendes fjender beundrer Margrethe Vestagers fandenivoldskhed,« skriver The Economist.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

The Economist skriver, at Margrethe Vestagers indsats har været at få sager om skatteunddragelse placeret solidt på agendaen, og at det i så tilfælde var mesterligt af hende at føre sagen mod Apple. Magasinet tilføjer, at sagen også skærpede hendes offentlige profil:

»Så hun en af frontløberne til at efterfølge præsident Jean-Claude Juncker som formand for EU-Kommissionen.«

Og magasinet fortsætter:

»Vestager bliver beskrevet af en af hendes kollegaer som »den mest effektive« kartelbryder i mange år. Det er en vurdering, der er både beundrende og båret af jalousi på samme tid af andre politikere. Der er beundring for, at hun lykkedes med at hæve profilen for konkurrencepolitikken på en måde, som hendes tørre og teknokratiske kollegaer og forgængere ikke kunne. Og der er en erkendelse af, at hendes udgave af populistisk politik måske lige netop er det, som er nødvendigt for at imødegå de store firmaers voksende drivkraft. Men at blande politik med kartelbrud er åbenlyst et farligt spil. Konkurrencedirektoratets ry i EU som en neutral dommer skades måske i processen.«

Med den sidste konklusion synes The Economists rosende beskrivelse samtidig at være en advarsel til hende om ikke at gå for langt.

Spillet om formandsposten for EU-Kommissionen handler dog i høj grad om såvel partifarve som nationalitet, der skal gå op i en stor kabale. Netop de forhold var afgørende for, at Helle Thorning-Schmidt missede topposten som formand for Det Europæiske Råd, der i stedet blev besat af den konservative polak Donald Tusk.

I øjeblikket sidder Vestagers liberale gruppe ikke på nogen topposter i EU, og Vestagers chancer vil i høj grad afhænge af, hvor godt de liberale klarer sig rundt om i Europa frem mod valget af den næste kommissionsformand i 2019.

I Bruxelles er det i øvrigt oftest Vestagers finske kollega Jyrki Katainen, der nævnes som favorit til at blive den næste kommissionsformand. Han er også tidligere premierminister, og det er normalt et krav for at få posten, at man har haft det øverste politiske embede i sit hjemland, hvilket Vestager ikke har, om end hun var en meget indflydelsesrig vicestatsminister.

Endelig skal den danske regering i 2019 støtte Vestager som den danske kommissærkandidat, hvilket langt fra er sikkert, hvis det er en borgerlig regering, der er ved magten.