Skarpt løb mellem Clinton og Sanders

Clinton vandt to sejre natten til fredag. En debat med Sanders og så fik hun støtte fra den sorte borgerrettighedsbevægelse.

Demokraternes præsidentkandidater, Bernie Sanders og Hillary Clinton, havde travlt med at bejle til højre og venstre under deres seneste TV-debat. Clinton valgte at lægge sig tæt op ad præsident Barack Obamas politik for at sikre sig sympati fra især sorte vælgere. Foto: Jim Young/Reuters Fold sammen
Læs mere

Taberen fra Demokraternes primærvalg i New Hampshire, Hillary Clinton, har fået to markante sejre de seneste to døgn. Dels vandt hun debatten natten til fredag på amerikansk TV. Og dels fik den demokratiske præsidentkandidat kort før, at hun på TV mødtes med sin eneste konkurrent i partiet, Bernie Sanders, markant støtte fra den sorte interessegruppe i Kongressen. Den opfordrede i går alle sorte i USA til at stemme på Hillary Clinton.

Intet mindre end den sorte borgerretsbevægelses største nulevende ikoner – den myrdede Martin Luther Kings nærmeste ven John Lewis – gav Clinton sin velsignelse. Og når man får den fra en mand som Lewis – den sidste overlevende fra den amerikanske borgerretighedsbevægelses storhedstid – så har man støtten fra millioner af sorte ved de kommende primærvalg i USA.

»Jeg har aldrig mødt Sanders, og jeg har aldrig talt med ham,« sagde Lewis, underforstået at Sanders aldrig havde vist nogen form for interesse i den sorte bevægelse hverken i borgerrettighedsspørgsmål generelt eller i raceproblemer i det hele taget. Dermed var Clintons tætte alliance med en særdeles vigtig vælgergruppe ved de kommende demokratiske primærvalg beseglet, og Sanders kan ikke regne med nogen form for støtte fra den side.

Clinton stærk i udenrigspolitik

Den amerikanske TV-station PBS sendte debatten mellem Clinton og Sanders, som Clinton gik sejrrigt ud af. Kommentatorer fra begge sider sagde enstemmigt, at Hillary Clinton havde de mest fyldestgørende svar på alle spørgsmål. Hun var den stærkeste i indenrigs- og udenrigspolitik og begik meget få fejl.

Sanders kørte meget i det samme med de rige og milliardærerne, der skal betale mere i skat, og at der skal være gratis sundheds­systemer i USA. Hans viden om udenrigspolitik var ikke så detaljeret som Hillary Clintons, hvilket Sanders også indrømmede. Han sagde, at »det skulle være mærkeligt, hvis jeg vidste lige så meget som en, der har været udenrigsminister i mange år,« som han udtrykte det og henviste til Hillary Clintons godt fire år i embedet.

Angreb på rådgivere

Sanders forsøgte ganske vist at betvivle hendes mentorer, da hun var udenrigs­minister. Især Henry Kissinger, som var både sikkerhedspolitisk rådgiver og udenrigsminister under den daværende præsident Richard Nixon. Sanders kaldte ham for den værste udenrigsminister i USAs historie, hvilket ikke anfægtede Hillary Clinton, som syrligt påpegede, at den amerikanske presse længe har spurgt, hvem der rådgiver Sanders i udenrigspolitiske anliggender – uden at kunne finde et svar.

Hillary Clinton gik i en retning, som er blevet mere og mere tydelig med tiden. Hun bygger sin kampagne på præsident Barack Obamas tid i præsidentembedet. Hun støtter ham, når hun debatterer. Hun tåler ikke kritik af hans sundhedsreform, som hun lover vælgerne at bygge videre på, hvorimod Sanders ønsker et helt andet system med lige muligheder for alle. Og hun accepterer ikke kritik af Obamas håndtering af finanskrisen.

»Det kan godt være, at Obama har været en kandidat, der modtog mange penge under sin valgkamp fra Wall Street. Faktisk var han nok den kandidat, der modtog flest penge. Men han har også som præsident gennemført Dodd-Frank lovgivningen, som efterfølgende har sat nogle klare grænser for, hvad banker og finanseringsinstitutter kan foretage sig. Det er det, det handler om, og det vil jeg også gøre,« sagde Clinton, da Sanders angreb både hende og Obama for at være i lommen på Wall Street.

Sanders en alvorlig trussel

Hendes knusende nederlag ved primærvalget i New Hampshire var ventet. Men det var et hårdt slag. For Sanders vandt 60 procent af stemmerne, mens hun måtte nøjes med lige godt 38 procent. Det var langt værre end spået for Hillary Clinton. Sanders var på hjemmebane, men på grund af et meget indviklet amerikansk valgsystem slap hun fra New Hampshire med en del såkaldte superdelegerede, som betyder, at hun faktisk på det område ikke tabte i den nordøstlige delstat på trods af sit klare valgnederlag.

De to første primærvalg og causcus er overstået, og Sanders er en alvorlig trussel, fordi det er umuligt at sige, hvordan den 74-årige senator fra staten Vermont med de socialistiske ideer vil klare sig ved de resterende 48 valg, inden det for alvor i efteråret går løs med et præsidentvalg mellem to kandidater fra hvert sit parti.

I South Carolina, hvor republikanerne stemmer 20. februar og demokraterne 27., vil de sorte, latinoerne og veteranerne fra militæret komme til at spille en meget stor rolle. Hillary Clinton ligger lunt i svinget i denne sydstat, ligesom milliardæren Donald Trump er en af de førende på republikanernes side. Sanders spås ikke mange chancer der, men kan til gengæld måske hente stemmer i Nevada.

Hvem er forbillederne

Sanders var dog på retræte flere gange under TV-duellen. Han blev trængt op i en krog af Hillary Clinton, der ville vide, hvem der skulle betale for de mange gratis ydelser, han havde tænkt sig at give den amerikanske befolkning i form af fri adgang til universiteter. Det havde Sanders svært ved at svare på. Selv på spørgsmålet om, hvem de hver især mest beundrede som politikere, var Clinton langt mere strategisk i sit valg – hun havde den utroligt populære Nelson Mandela som favoritperson, mens Sanders havde Franklin D. Roosevelt, som stod bag nogle af de største sociale reformer i USAs historie i 1930erne, men er omstridt selv den dag i dag blandt nogle, især republikanske vælgere.