Saudi-Arabiens konge dør på et kritisk tidspunkt

Saudi-Arabiens kong Abdullahs død varsler ustabilitet. Hans ubekræftede tronarving lider af Parkinsons, mens spørgsmålene om Islamisk Stat, situationen i Yemen, oliepriser og reformer presser på

Foto: FIONA HANSON. Saudi-Arabien har været præget af en forudsigelig ledelse under kong Abdullah. Billedet her er fra 2007, hvor han besøgte London. Bagved går Prins Phillip.
Læs mere
Fold sammen

JERUSALEM: Ingen panik på kort sigt i Saudi-Arabien efter kong Abdullahs død.

Tronfølgeren er udpeget. Han hedder Salman, er 78 år og lider efter sigende af Parkinsons syge. I et land, der har vænnet sig til, at ledelsen er ramt af helbredsproblemer, og hvor en kerne af magtfulde rådgivere står klar til at trække i trådene, hvis dømmekraften svigter, skal der mere til at skabe panik.

Abdullahs halvbror Salman ventes ikke at ændre på Saudi-Arabiens nuværende politik. Det gælder den høje daglige olieproduktion, magtkapløbet med Iran og krigen mod Islamisk Stat. Salman er kendt for at være i stand til at mægle mellem de forskellige saudi-arabiske klaner, og han anses for at være en dygtig diplomat på den interne scene.

Men problemer kan hobe sig op i horisonten, hvis Salman viser sig helt ude af stand til at regere inden for nær fremtid. Hvis Saudi Arabien dermed kastes ud i en intern magtkamp mellem de mere reformvenlige og de konservative strammere, kan det både skade forholdet til USA og varsle nye toner i Saudi-Arabiens regionale politik.

Eksempelvis har to af Abdullahs sønner, Mitab og Mishaal, et anspændt forhold til den nyerklærede konge. Mitab sidder i øjeblikket på samme magtfulde position som chef for den nationale garde, der var med til at sikre Abdullah posten som kronprins i 1982.

I øjeblikket er det 69-årige kronprins Muqrin, der er sat til at overtage efter Salman. En jagerpilot og efterretningschef, der dog lider under det faktum, at hans mor ikke er saudi-arabisk, men i stedet fra det krigshærgede naboland, Yemen.

Saudi-Arabien har været præget af en forudsigelig ledelse under kong Abdullah. Bortset fra de terrorgrupper, der er dukket op her og der af inspiration fra Saudi-Arabiens statsstyrede wahhabi-ideologi - som størstedelen af flykaprerne den 11. september 2001 - har det konservative kongedømme ikke leveret nogle større overraskelser de seneste mange år.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Ikke på menneskerettighedsfronten. Ikke på styrets kamp mod Det Muslimske Broderskab. Ikke på dobbeltrollen i forhold til al-Qaeda, og ikke i den regionale kamp om at opveje Irans stigende indflydelse.

De største spørgsmålstegn efter Abdullahs død er Yemen og USA. Hvordan vil Salman håndtere den skuffelse Saudi-Arabien åbenlyst har ytret i forhold til USA?

Saudi-Arabien kan øge sin støtte til de oprørsgrupper, der kæmper mod den syriske præsident Bashar al-Assad, netop som USA rykker nærmere mod en situation, hvor Assad gøres til en del af løsningen i Syrien.

Saudi-Arabien nærer dyb mistillid - kun overgået af Israels premierminister Benjamin Netanyahu - til USAs præsident Barack Obama og frygter, at USA vil gå langt for at sikre en aftale med Iran om landets atomprojekt.

Så langt, at det vil gå ud over magtbalancen mellem Saudi Arabien og Iran i fremtiden. Den eneste løsning Saudi-Arabien har til den udvikling er at holde kampen i gang mod Irans allierede i Syrien og fortsætte den høje produktion af olie, så Iran også rammes af de lave oliepriser fremover.

I spørgsmålet om Yemen og den iransk støttede Houthi-bevægelses fremgang udvikler situationen sig konstant, og Salman vil blive nødt til at tage afgørende beslutninger.

Frygten i Saudi Arabien er, at Houthi-bevægelsens nye stærke ståsted både vil styrke iransk indflydelse lige på den anden side af den saudi-arabiske grænse og potentielt set også al-Qaeda, da dele af Yemens sunni-muslimer ventes at øge støtten til al-Qaeda for at trodse Houthi-bevægelsen.