Rusland fortørnet over korruptionsanklager

Læs mere
Fold sammen

Moskva: En talsmand for Kreml siger, at USA's beskyldninger om, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, er korrupt, udgør et forsøg på at påvirke fremtidige russiske valg.

- Det er uhyrlige og stærkt fornærmende beskyldninger, siger talsmanden.

- Vi må have en nærmere forklaring, da udtalelser som denne aldrig har været fremsat før.

I Washington siger Adam Szubin fra det amerikanske finansministeriums sektion for bekæmpelse af terror og økonomisk kriminalitet, at Putin i årevis har opbygget en hemmelig formue.

- Putin er korrupt, og det har han været i mange år, siger Szubin i et interview med BBC.

/ritzau/Reuters