Rusland bliver på sidelinjen

Et militært indgreb i Syrien vil dramatisk forværre forholdet mellem Rusland og Vesten. Men Rusland kommer næppe Bashar al-Assad til undsætning.

Tirsdag understregede Vladimir Putin, at der i Ruslands øjne »ikke er beviser« for, at Bashar al-Assads hær står bag det formodede kemiske angreb, der dræbte flere hundrede civile syrere i sidste uge. Fold sammen
Læs mere
Foto: ALEXEY NIKOLSKY

MOSKVA: Hvis vestlige lande angriber mål i Syrien, vil det være en gentagelse af »løgnen« fra Irak-krigen og udløse »katastrofale konsekvenser« for hele Mellemøsten.

Sådan lød den seneste i en lang række stadigt skarpere advarsler fra det russiske udenrigsministerium i går. Nogle timer forinden understregede landets præsident, Vladimir Putin, at der i Ruslands øjne »ikke er beviser« for, at Bashar al-Assads hær står bag et tilsyneladende angreb med nervegas, der dræbte flere hundrede civile syrere i sidste uge.

Intet tyder dermed på en opblødning af den rygende uenighed mellem Rusland og Kina og så de NATO-lande, der i går og forgårs gradvist åbnede op for en militær intervention i Syrien uden om FNs Sikkerhedsråd.

Kina og Rusland, begge permanente medlemmer af rådet, har gjort klart, at de vil nedlægge veto imod indblanding i borgerkrigen. Men Rusland har også indtil videre udelukket et eget militært modsvar. Derfor er Kremls muligheder begrænsede, hvis en koalition af lande går uden om sikkerhedsrådet, siger russiske iagttagere.

»Jeg kan ikke forestille mig, at Rusland blander sig, selv hvis krigen bliver international,« siger Sergej Karaganov, leder af tænketanken Rådet for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik, til Interfax.

En intervention vil i stedet udløse endnu en krise i forholdet mellem Vesten og Rusland, der allerede er ramponeret oven på uenigheder om alt fra missilskjold til whistlebloweren Edward Snowden. Ifølge militæranalytikeren Jurij Morosov fra institut for amerikanske studier ved Ruslands Videnskabernes Akademi vil forhandlinger om atomnedrustning mellem Rusland og USA blive det første offer.

Dernæst vil Rusland »sandsynligvis« yde støtte med militært materiel til den syriske leder, Bashar al-Assad, mener han.

»Men hvis amerikanerne vil bringe islamisterne til magten, så kan Rusland ikke standse dette,« siger han.

Assad er i forvejen rustet med et avanceret russisk luftværnssystem, som kan blive et mål i en eventuel NATO-intervention. Men under de nuværende forhold er det umuligt for Rusland at udbedre materielle tab fra et større angreb, siger Sergej Karaganov.

»Jeg er ret overbevist om, at det er meningsløst og umuligt at levere det nødvendige materiel i en sådan situation,« siger han.

I stedet vil Rusland holde sig på sidelinjen og fra sikker afstand skyde skylden for det videre forløb på NATO-landenes intervention, siger Konstantin Eggert, der er chefredaktør for den uafhængige radiostation Kommersant FM.

»Rusland vil slå hårdt på princippet om ikke-indblanding i andre stater for på en måde at få genoprejsning for forløbet op til krigen i Libyen,« siger Konstantin Eggert.

Rusland har længe hævdet, at en FN-resolution blev misbrugt til at gennemføre et regimeskifte i Libyen.

Den rolle er samtidig belejligt for Putin på hjemmefronten. De fleste russere støtter den udenrigspolitiske kurs, og Putin kan bruge et vestligt indgreb til at skærpe den anti-vestlige retorik og dyrke ideen om et »Rusland omgivet af fjender«.

I går viderebragte den britiske avis Daily Telegraph en angivelig diplomatisk læk, som i russiske medier ivrigt blev brugt til at støtte netop den udlægning. På mødet i juni forsøgte det saudiarabiske styre ifølge avisen at presse Rusland til at vende ryggen til Assad mod at indstille sin angivelige støtte til islamistiske oprørere i Rusland.

Ikke meget, heller ikke kemiske våben, kan rokke Ruslands støtte til Assad, siger Jurij Morosov. Selv hvis FN-observatører dokumenterer, at styret har brugt kemiske våben til at dræbe hundredvis af civile, så vil det ikke ændre Ruslands holdning, mener han.

»Det er en undskyldning for intervention. Oprørerne har også begået forbrydelser. Skal de ikke også bombes,« spørger han.