PORTRÆT: Pioneren Buttigieg øjner Det Hvide hus

Buttigieg ser sig selv som en samlende figur efter Trump og et frisk pust i forhold til andre demokrater.

 

Des Moines. Den håbefulde præsidentkandidat Pete Buttigieg er ikke en klassisk Washington-politiker.

Han var mere eller mindre ukendt før 2019, hvor han var borgmester i en mellemstor by i det amerikanske Midtvesten. Og han holder sig helst fra den overdrevne teatralskhed, der kan præge kampen om præsidentposten.

Buttigieg udstråler ro og anvender hellere logik end bombastiske udmeldinger. Med ham er der ikke lagt op til en politisk revolution.

Og så er han i øvrigt homoseksuel.

I en alder af 38 år lader Buttigieg til at have leveret en sand politisk overraskelse. Således viser de endelige resultater fra mandagens vælgermøder i Iowa, at han har vundet en ekstremt kneben sejr i delstaten. En omtælling af stemmerne er dog ikke udelukket.

Dermed har han et rigtig godt udgangspunkt i ræset om at blive Demokraternes præsidentkandidat og udfordrer til præsident Donald Trump ved valget den 3. november.

Sidste år blev Buttigieg en del af et kandidatfelt, hvor flere er omtrent dobbelt så gamle som ham.

Det inkluderer både tidligere vicepræsident Joe Biden, der længe blev regnet som klar favorit, og de venstreorienteredes håb Bernie Sanders.

Begge ser ud til at have tabt i Iowa til den ungdommelige udfordrer, der blandt andet har militær erfaring. Buttigieg afbrød således sine pligter som borgmester i 2014 for at blive udsendt som efterretningsofficer til Kabul i Afghanistan.

Pete Buttigieg virker rolig af sin alder og påpeger, at hans status som ny i amerikansk politik ikke nødvendigvis er en ulempe.

- Hver gang mit parti har sat sig i Det Hvide Hus de sidste 50 år, har det været med en kandidat, der var ny i politik på den nationale scene.

- En kandidat, som fokuserede på fremtiden, og som ikke var fanget i en bestemt Washington-måde at gribe det hele an på, hvilket har åbnet dørene for nye måder at lede landet på, sagde han ved et vælgermøde i Iowa i sidste uge.

- Det er sådan, vi vinder.

Et af hans hovedargumenter har været, at han har en chance ved præsidentvalget.

Han påpeger, at han er progressiv på nogle punkter, men at hans mere konservative synspunkter i forhold til sundhedssystemet og skatter kan vinde stemmer på den politiske midte. Både hos republikanske vælgere og partiløse, der stemte på Trump, som nu ønsker en mere samlende figur.

At videreføre resultaterne i Iowa til resten af USA bliver dog en enorm opgave for Buttigieg.

På trods af gode fundraising-tal ligger han et stykke nede i feltet i de nationale meningsmålinger, og mange vælgere kender hans modkandidater langt bedre.

Og så har han svært ved at få fat i en for Demokraterne afgørende demografisk gruppe - farvede vælgere - hvilket kan stå i vejen for hans fortsatte momentum.

Buttigieg-vælgere betoner ofte, at hans seksualitet ikke spiller nogen stor rolle i forhold til deres støtte.

Men emnet kan stadigvæk blive en udfordring, hvilket blandt andet blev illustreret i en video, der er blevet delt voldsomt på sociale medier.

Den viser en kvindelig Buttigieg-støtte, der efter vælgermøderne i Iowa beder om at skifte sin stemme, da hun finder ud af, at han er homoseksuel. Det gør hun med sin religiøse overbevisning som begrundelse.

De seneste måneder har Buttigieg, der har gået på både Harvard og Oxford University, ofte fokuseret mere på, at han er kristen end på sit ægteskab med en mand.

Han støtter et udvidet sundhedssystem for alle amerikanere. Men i modsætning til mere venstreorienterede kandidater går han ind for et valg mellem det offentlige og en privat forsikring.

Han støtter stærke fagforeninger og har foreslået at udvide USA's Højesteret til 15 dommere.

/ritzau/AFP