Økonomisk kaos truer Argentina

Argentina befandt sig i går aftes på randen af en nyt økonomisk kollaps efter måneders nervekrig med en gruppe kreditorer.

I den argentinske hovedstad, Buenos Aires, passerer en kvinde en mur med graffiti, der opfordrer til at lade være med at betale landets gæld. Foto: Marcos Brindicci/Reuters Fold sammen
Læs mere

BARCELONA: Politisk har sagen foreløbig været en guldgrube for præsident Cristina Fernández. For mens nervekrigen mellem den argentinske regering og en gruppe kreditorer i løbet af den seneste måneds tid gradvist er spidset til, er præsidentens popularitet steget tilsvarende i meningsmålingerne.

Fernández’ verbale udfald mod de griske, nordamerikanske »gribbefonde« (fondos de buitres), der nægter at deltage i aftalerne om saneringen af landets gæld, er populære blandt argentinerne. Problemet er blot, at »hendes patriotiske imageoperation kan ende med at koste dem deres job«, som oppositionspolitikeren Elisa Carrió forleden formulerede det.

Hvis regeringen i Buenos Aires og kreditorerne fortsætter med at holde lige så stædigt fat i deres standpunkter som under de seneste ugers resultatløse mæglingsforsøg, går Argentina nemlig i betalingsstandsning fra og med midnat. Og selv om konsekvenserne næppe bliver helt så dramatiske som efter det finansielle kollaps, der i begyndelsen af 00erne tvang hundredetusinder af argentinere til at emigrere, vil en ny default trække tænder ud af landets krisehærgede økonomi

»Kun« 1,3 mia. dollar

Den aktuelle konflikt har sin rod i den økonomiske katastrofe for 13 år siden. Efter betalingsstandsningen i 2001 indgik Argentina en aftale med kreditorerne om, at de ville nøjes med en tredjedel af deres tilgodehavende, hvis landet igen gik i gang med at svare enhver sit. Langt de fleste – 92,4 pct. af dem, som havde penge til gode – gik med til rabatordningen. En række hedgefonde, der i mellemtiden havde opkøbt hovedparten af de resterende obligationer, nægtede imidlertid og lagde i stedet sag an med krav om tilbagebetaling de fulde beløb.

For to år siden fik fondene medhold ved en domstol i New York – USA har jurisdiktionen i forhold til dele af den argentinske gæld – der pålagde parterne at forhandle sig frem til en afbetalingsaftale. Det har der ikke været det store held med – faktisk har de på intet tidspunkt forhandlet ansigt til ansigt, men kun gennem en opmand.

Argentinerne kunne ellers slippe med at lægge »blot« 1,3 milliarder dollar for at få fred for »gribbene«. Problemet er, hævder man i Buenos Aires, en klausul i gældssanerings­aftalerne med de øvrige kreditorer. Den sikrer dem samme behandling, hvis andre opnår mere fordelagtige vilkår. Og fuld tilbagebetaling til samtlige kreditorer ville kræve en udskrivning på op mod 500 mia. dollar – langt flere penge, end argentinerne kan rejse. Og da klausulen bortfalder ved udgangen af 2014, kunne hegdefondene i det mindste vente nogle måneder, foreslår de.

Dødsforagt

Det har den amerikanske domstol hidtil afvist, og samtidig er der blevet nedlagt forbud mod, at Argentina betaler andre kreditorer, før fondene har fået deres.

Forud for gårsdagens afgørende mæglingsmøde i New York mellem repræsentanter for den argentinske regering og sagens opmand, tillod domstolen ganske vist undtagelsesvis en udbetaling i forbindelse med en kompensation for nationaliseringen af det spanske olieselskab Repsols datterselskab YPF i 2012. Det skabte håb om en kompromisløsning, ligesom en Financial Times-historie om, at i hvert fald dele af »due«-kreditorerne var parate til at give afkald på deres klausul for at hjælpe med at finde en løsning.

Eksperter, som nyhedsbureauet Reuters havde talt med, var derimod pessimister før mæglingsmødet, der i går aftes – europæisk tid – endnu ikke var slut.

Hvad enten det skyldes almindelig dødsforagt eller kalkuleret forhandlingstaktik, tog såvel Cristina Fernández som hendes nærmeste medarbejdere udadtil den truende betalingsstandsning med knusende ro. Finansminister Axel Kicillof fandt det ikke nødvendigt at møde op i New York, og fra præsidentens stabschef, Oscar Parrilli, lød det beroligende: »Der sker ingenting.«