Obama sigter højt og rammer lavt

Nyhedsanalyse: Amerikanerne skal vænnes fra olien. For første gang i 30 år kalder en amerikansk præsident nu til et opgør med status quo, og det vil blive en mission på linje med månelandingen, sagde Obama i nat. Mener han det alvorligt?

Barack Obama taler til nationen natten til onsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: JIM LO SCALZO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SANTA FE: Præsident Obamas tale til amerikanerne havde to dele. En del, der fløj forholdsvist lavt, og en del, der fløj uforholdsvist højt, en populistisk del og en idealistisk del - og hvordan fungerede de så? Amerikanske kommentatorer delte sig efter talen i to grupper. De eksperter, der lægger mest vægt på opinionsmålinger, elskede den første del og var kritiske over for den anden, mens de eksperter, der lægger mest vægt på visioner, havde det lige omvendt. Men hvad var det, præsidenten sagde i sin TV-tale fra Det Ovale Værelse? I første del gik han i kødet på BP og Big Oil; han sagde, at BP skulle komme til at betale for hver en skade, hver en dråbe, og at han onsdag havde kaldt BPs bestyrelsesformand til et møde i Det Hvide Hus, og her ville han, svenskeren Carl-Henrik Svanberg, få dikteret betingelserne. Præsidenten ville beordre BP til at oprette en fond, formentlig med over 100 mia. kr. i kassen, og en uvildig instans skal så udbetale pengene herfra. Endvidere har præsidenten udnævnt en oliekatastrofe-zar, som skal styre og koordinere indsatsen, og han sagde, at han vil kræve højere sikkerhed og bedre beredskab fra olieindustrien i fremtiden, og han vil ikke tillade flere dybhavsboringer, før end en kommission har gennemgået alle procedurerne, og det vil måske på kort sigt koste arbejdspladser, men hellere det end opleve endnu et BP-udslip, sagde han, og han sagde det i en tone, som lød som en finger-i-brystet-opsang fra en seniorsergent. Her er en smagsprøve: »Vi vil bekæmpe udslippet med alt, hvad vi har, og så længe, som det tager. Vi vil få BP til at betale for den skade, som selskabet har forvoldt, og vi vil gøre alt, hvad der er nødvendigt for at hjælpe Golfkysten og dens beboere for at komme sig over tragedien.« "Det var effektivt," konstaterede kommentatoren Jon Chait fra New Republic, og andre hæftede sig ved, at tonen var bekræftende og forsikrede amerikanerne om, at der var en kaptajn på broen, og at den del uden tvivl ville gå lige ind hos et flertal af vælgerne. Men andre mente, at den del også var lidt for forudsigelig og leflende, og de hæftede sig ved talens anden del, hvor en amerikansk præsident for første gang i over 30 år tog livtag med amerikanernes afhængighed af fossilbrændsel. Amerikanerne bruger 20 procent af verdens olie, men producerer kun to procent af verdens olie, og dette storforbrug – og den afhængighed – har ført til, at man nu skal finde olien på dybere og dybere vand. »Den nemme olies tid er forbi,« sagde Obama, og det bør olieafhængigheden også være. »Vi kan ikke give den fremtid videre til vores børn. Den tragedie, som udfolder sig langs vores kyster, er den mest pinefulde og magtfulde påmindelse om, at tiden til at kæmpe for en ren energifremtid - den tid er nu og her.« Obama lagde sig ikke fast på en bestemt politik, han talte ikke om klimaforandring eller cap-and-trade eller CO2-afgift, men han sagde, at han var åben over for alle forslag fra alle parter - hvis bare de var alvorlige og effektive. »Det eneste, som jeg ikke vil acceptere, er passivitet. Det eneste svar, som jeg ikke vil nøjes med, er det svar, der hedder, at udfordringen er for stor og for svær for os.« Tværtimod er en kamp for amerikansk uafhængighed af olie og for ren energi en moderne mission på linje med at sætte en mand på Månen og bygge fly og kampvogne under Anden Verdenskrig, og når Amerika kunne gøre det, kan Amerika også tænke højere og længere i energidebatten, sagde præsident Obama. »Igen og igen har vi taget til takke med de smålige grænser, som kendetegner konventionel tænkning. Men det kendetegner netop Amerika som nation, at vi altid har fundet kapaciteten til at skabe vores egen skæbne – til at skabe det Amerika, som vi gerne vil give vores børn.Også selv om vi ikke er helt sikre på, hvad det indebærer, og hvordan vi skal nå dertil. Men vi ved, vi vil nå målet.« Kommentatoren Ezra Klein påpegede, at den del af talen i sagens natur var ukonkret, for Obama har f.eks. ikke 60 stemmer i Senatet for den verserende CO2-lov, men - sagde Klein - talen fulgte akkurat samme logik, som Obama lagde for dagen i sundhedsdebatten, hvor han sagde: ”Kom med, hvad I har. Giv mig, hvad I kan blive enige om. Og vi vil lave en lov, der bevæger os i den rigtige retning.” Som Ezra Klein konstaterede: »Det er præcis det ordvalg og den strategi, som Obama bruger, når han mener noget alvorligt … når han vil skabe lov.«