Nye EU-straffe på vej: Kald det for guds skyld ikke en Magnitskij-lov

Indefrysning af værdier og indrejseforbud skal bremse personer, der forbryder sig mod menneskerettigheder. Mandag blev udenrigsministre i EU enige om at arbejde for nye og hurtigere straffe.

Den russiske jurist Sergei Magnitskij døde under mystiske omstændigheder efter at  have afsløret korruption i Rusland. Han lagde senere navn til den amerikanske Magnitskij-lov, der skal gøre det muligt at straffe personer, der forbryder sig mod menneskerettighederne. EU er på vej med lignende lov. Foto: AFP-arkiv Fold sammen
Læs mere
Foto: HO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På dagen, hvor verdenssamfundet fejrer 70 året for FNs menneskerettighedskonvention, lancerede Holland med bred støtte fra andre EU-lande ideen om nye og hurtigere sanktioner. Sanktionerne skal ramme personer og ikke lande.

Forslaget blev rejst på et møde mellem EU-landenes udenrigsministre mandag og går groft sagt ud på at indefryse værdier og vedtage indrejseforbud for enkeltpersoner, der menes at forbryde sig mod menneskerettighederne.

»Menneskerettigheder er under pres over hele verden. Det er uacceptabelt. I dag – 70 år efter vedtagelsen af Menneskerettighedskonventionen – besluttede EU at udvikle en plan for EU globale menneskerettighedssanktioner,« skrev Hollands udenrigsminister Stef Blok på Twitter umiddelbart efter mødet.

EUs udenrigschef, Frederica Mogherini, oplyste, at man nu ville nedsætte et ekspertråd, så nye sanktioner ikke overlapper muligheder i de eksisterende lovrammer.

Hvem var Magnitskij?

De nye og hurtigere sanktioner kan sidestilles med den amerikanske Magnitskij-lov. Sergej Magnitskij var en russisk advokat, som afdækkede korruption i Rusland, og som døde under uopklarede omstændigheder. Berlingske har tidligere afsløret, at hvidvasksagen i Danske Bank trækker tråde til Magnitskij.

I 2012 gjorde USAs tidligere præsident Barack Obama det muligt med Magnitskij-loven at forfølge russiske oligarker og rigmænd, der menes at være tæt forbundet til Putin.

I Danmark har partier i Folketinget tidligere på året talt for at indføre en dansk Magnitskij-lov. Presset er blevet øget på EU-systemet den seneste tid. Blandt andet bragte aviser i Europa – herunder Berlingske – i sidste uge kommentarer fra en lang række parlamentsmedlemmer fra EU-lande, NGOer og europaparlamentsmedlemmer. Heri opfordrede de mange underskrivere Europa til at indføre en Magnitskij-lov:

»Der må ikke herske straffrihed for generalerne i Myanmar, der jagter rohingyaerne. For våbenhandlere, der bryder embargoen mod Sydsudan. For voldtægtsforbryderne i Den Centralafrikanske Republik eller for den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggis drabsmænd,« lød det i brevet, der er underskrevet af blandt andre Labour-politikeren Stephen Kinnock, samt leder af Alde-gruppen i Europa-Parlamentet, Guy Verhofstadt, og Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup-Jensen.

Shhh! ikke et ord om Magnitskij

Holland har dog undladt at hæfte initiativet op på Rusland eller Magnitskij. I interne EU-forhandlinger har initiativlandet peget på blandt andet slaveri i Afrika for at illustrere nødvendigheden af initiativet. De store omveje uden om Rusland illustreres bedst ved, at Holland kalder sit forslag »EU menneskerettighedssanktioner« og ikke slet og ret »EU Magnitskij-lov«, som andre lægger op til.

EU-kilder henviser til, at Holland ikke har ønsket at fremprovokere en blokering fra eksempelvis Italien ved åbenlyst at koble Rusland sammen med menneskerettighedsforbrydelser.

Den hollandske berøringsangst huer dog ikke de mange politikere, der underskrev kommentaren i aviser:

»Uanset hvad forhandlingerne ender med, vil vi altid kalde det Magnitskij-loven,« lyder det i kommentaren.