Medie: Trump forsøgte at påvirke undersøgelse af russisk indblanding i valgkampen

Panel giver Japans kejser lov til at abdicere i april 2019. Far til offer udløser håndgranater under ukrainsk drabssag. Trump forsøgte ifølge The New York Times at påvirke Rusland-undersøgelse. Få overblikket over nattens nyheder her.

Arkivfoto: Den amerikanske præsident Donald Trump er tidligere blevet kritiseret, fordi han fyrede daværende FBI-chef James Comey. Fyringen skete, mens Comey var i gang med at foretage en undersøgelse af Ruslands mulige rolle i det amerikanske valg. Fold sammen
Læs mere
Foto: KEVIN DIETSCH / POOL

Medie: Trump forsøgte at påvirke Rusland-undersøgelse

USAs præsident, Donald Trump, har gentagne gange opfordret republikanske senatorer til at droppe en undersøgelse af mulig russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg i 2016. Det skriver The New York Times.

Avisen har talt med flere kilder, der bekræfter historien.

Senator Richard Burr, der er formand for Senatets Efterretningsudvalg, som gennemfører en af undersøgelserne, siger i et interview med avisen, at Trump forsøgte at skynde på konklusionen.

»Han sagde noget i stil med, »jeg håber, I kan færdiggøre det her så hurtigt som muligt«,« siger Burr til avisen.

Der er flere udvalg i Senatet, som er i gang med at undersøge påstandene. Justitsministeriet har ligeledes startet en efterforskning med den tidligere FBI-chef Robert Mueller i spidsen.

Rusland har kategorisk afvist, at landet har forsøgt at påvirke udfaldet af valget til Trumps fordel.

Raj Shah, talsmand i Det Hvide Hus, sagde torsdag til The New York Times, at Trump aldrig har handlet ukorrekt.

»På intet tidspunkt har han forsøgt at yde indflydelse på udvalgets medlemmer.«

Talsmanden sagde videre, at der ikke er beviser for påstandene mod Rusland og Trumps stab.

»Der er ikke bevis for, at der blev samarbejdet. Disse efterforskninger må komme frem til en fair og passende afslutning,« sagde Shah.

Trump bad ifølge avisen også den republikanske flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell, og senator Roy Blunt om at få undersøgelserne bragt til ende hurtigt.

Trump er tidligere blevet kritiseret, fordi han fyrede daværende FBI-chef James Comey. Fyringen skete, mens Comey var i gang med at foretage en undersøgelse af Ruslands mulige rolle i det amerikanske valg.

Efter fyringen kom det frem, at Trump angiveligt i februar bad Comey om at droppe en FBI-undersøgelse af den tidligere sikkerhedsrådgiver Michael Flynns forhold til den russiske regering.

/ritzau/Reuters

Panel giver Japans kejser lov til at abdicere i april 2019

Et særligt panel, der har Japans premierminister, Shinzo Abe, som formand, er nået til enighed om, at den japanske kejser, Akihito, må træde tilbage 30. april 2019. Det rapporterer den japanske TV-station NHK.

Akihitos abdicering er den første i kejserfamilien i mere end to århundreder.

Akihito, der er blevet opereret i hjertet og behandlet for prostatakræft, sagde sidste år i en sjælden tale, at han frygtede, at alderen måske ville gøre det svært for ham at opfylde sine pligter.

En lov, der blev indført i juni, tillader Akihito at abdicere. Det er ellers normalt et job, som man beholder livet ud.

Akihito vil blive efterfulgt af sin ældste søn, kronprins Naruhito. Japans kommende kejser er 57 år gammel.

Kejserens status er et følsomt emne i Japan. Japanernes aggressive angrebskrig i forbindelse med Anden Verdenskrig blev ført i kejser Hirohitos navn. Hirohito, som var far til Akihito, døde i 1989.

Nogle japanere frygtede, at den nye lov, der gav mulighed for, at en kejser kunne abdicere, ville medføre risiko for, at kejseren kunne udsættes for politisk pres.

Kejserfamilien har ifølge sin egen officielle tidsregning regeret Japan i næsten 2.700 år. Den første kejser, Jimmu, siges at være kommet til magten 660 år før vor tidsregning og nedstamme fra solen.

Kejseren betragtes som guddommelig. Han er ifølge forfatningen et statssymbol og forenende for folket, selv om han ingen formel politisk magt har.

/ritzau/

Far til offer udløser håndgranater under ukrainsk drabssag

To mennesker blev dræbt og ni kvæstet torsdag, da faren til et offer i en drabssag udløste to håndgranater under en retssag i det sydøstlige Ukraine. Det oplyser politimyndigheder i landet, skriver nyhedsbureauet AFP.

Episoden fandt sted i byen Nikopol under en retssag, hvor en række mænd var på anklagebænken for drabet på to personer i 2016.

Under høringen hev faren til et af ofrene pludselig to håndgranater frem og detonerede dem begge.

Han blev selv dræbt, og senere har politiet bekræftet, at en af de tiltalte omkom af sine kvæstelser på hospitalet, skriver nyhedsbureauet AP.

Blandt de ni sårede var flere af de tiltalte, vagter og ansatte i retten.

Tragedien understreger ifølge nyhedsbureauet AFP Ukraines store problemer med våbensmugling. Problemerne er blevet forværret, siden konflikten mellem oprørere og regeringsstyrker brød ud i den østlige del af landet i april 2014.

Konflikten har foreløbig kostet flere end 10.000 mennesker livet.

I november oplyste politiet i Kiev, at to mænd var blevet tilbageholdt, efter at man havde fundet 6,5 kilo sprængstof gemt i en bil, der var parkeret ved et indkøbscenter i hovedstaden.

Ligeledes i november standsede politiet i den krigshærgede Donetsk-region en bil med store mængder ammunition og seks håndgranater.

/ritzau/

Sydkorea: Nordkorea mangler bevis for atombombe-teknologi

Sydkoreas forsvarsministerium bekræfter, at det seneste missil, som Nordkorea har affyret, er en ny type interkontinentalt ballistisk missil, der har en potentiel rækkevidde på over 13.000 kilometer.

Der er dog stadig intet bevis for, at Nordkorea besidder den komplicerede teknologi, der skal til for at affyre en fuldt armeret atombombe, oplyser ministeriet.

Der er blandt andet intet bevis for, at Nordkorea har teknologien til at aktivere sprænghovedet eller til at styre missilet i fasen, før det rammer sit mål.

Der er cirka 11.000 kilometer fra den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang, til USAs hovedstad, Washington, på den amerikanske østkyst.

Dermed vil Nordkoreas seneste missil, der er af typen Hwasong 15, kunne ramme mål over alt på det amerikanske fastland.

Kort efter affyringen sagde eksperter, at missilet efter alt at dømme ville kunne flyve længere end de 950 kilometer, som det nåede, før det styrtede i vandet, hvis affyringsrampen var mindre stejl.

Ifølge Nordkorea nåede missilet en højde på 4.475 kilometer. Det fløj de 950 kilometer på 53 minutter, inden det ramte et mål i vandet.

Affyringen var Nordkoreas første siden 15. september. Den er efterfølgende blevet fordømt af en række statsledere.

Fra det nordkoreanske styre har det lydt, at onsdagens missiltest var »et gennembrud«.

Landets leder, Kim Jong-un, sagde videre, at landet »endelig har opfyldt den store, historiske mission om at blive en atommagt«.

Sydkoreas forsvarsminister siger, at Kim Jong-un agerer »meget beregnende og smart«.

»Han ændrede affyringstidspunktet, retningen og distancen for at vise, at han har dette magtfulde våben. Han vil sikkert lave en storslået erklæring i sin nytårstale, hvor han siger, at Nordkorea har fuldført sit våbenprogram,« siger forsvarsminister Song Young-moo.

/ritzau/Reuters

Nye rystelser rammer Iran to uger efter dødeligt jordskælv

Et jordskælv med en beregnet størrelse på 6,0 har fredag morgen lokal tid ramt det østlige Iran, oplyser Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS).

Jordskælvet havde en dybde på ti kilometer og var således relativt overfladisk. Rystelserne skete 58 kilometer nordøst for byen Kerman.

Jordskælvet rammer, godt to uger efter at et jordskælv med en beregnet størrelse på 7,3 dræbte mindst 450 mennesker i Iran.

Fredagens jordskælv blev fulgt op af et andet, mindre skælv, der ramte cirka ti minutter efter det første. Det havde en beregnet størrelse på 5,0.

Et jordskælv med en beregnet størrelse på 6,0 er kraftigt og i stand til at forårsage stor skade. Ifølge USGS er der dog lav risiko for, at fredagens jordskælv kommer til at koste liv eller skade bygninger i udpræget grad.

Iran er ekstremt udsat for jordskælv, eftersom landet ligger på grænsen mellem to tektoniske plader.

I gennemsnit bliver Iran udsat for et jordskælv om dagen.

/ritzau/Reuters

Argentina opgiver håb om at finde ubådsmandskab i live

Argentina har opgivet at finde den ubåd, der har været forsvundet i 15 dage, med besætningen i live. Det skriver Reuters.

Eftersøgningen efter ubåden fortsætter, men er ikke længere en redningsoperation.

»Mere end det dobbelte antal dage, hvor det ville have været muligt at redde mandskabet, er gået,« siger Enrique Balbi, talsmand for den argentinske flåde, ifølge Reuters.

Ubåden, ARA San Juan, havde 44 besætningsmedlemmer om bord, da den forsvandt 15. november.

Sidste torsdag oplyste den argentinske flåde, at man havde observeret en lyd, der kunne være en eksplosion i området, hvor ubåden forsvandt.

Lyden blev opfanget få timer efter den sidste kommunikation fra ubåden, som forsvandt onsdag den 15. november.

Lyden blev opfanget fra ubåden sidst kendte position af et internationalt organ, som overvåger overholdelse af aftaler om atomvåbenprøvesprængninger med et netværk af lytteposter.

Lytteposterne, der er designet til at spore hemmelige atomprøvesprængninger, sporede en lyd »som er konsistent med en ikke-nuklear eksplosion«.

»Men der er ingen sikkerhed for dette,« sagde den hydroakustiske ingeniør Mario Zampolli fra det internationale organ, Ctbto, som har hovedsæde i Wien.

Ubåden meldte om mekaniske problemer og blev omdirigeret til en flådebase, før den forsvandt. Den udsendte ingen nødsignaler.

Den tyskbyggede dieselelektriske ubåd er fra 1985 var sidst på værft i 2014.

De fleste ubåde kan sende lokaliserings-bøjer til overfladen, som kan sende nødsignaler via satellit. Men der er ingen tegn på, at dette skete.

Flere andre lande bistår Argentina i eftersøgningen af ubåden. Eftersøgningen fortsætter, men altså ikke længere under forudsætning af, at man forsøger at finde den med besætningen i live.

/ritzau/

Socialdemokrater udelukker hurtigt fiks på Merkels kvaler

Tysklands socialdemokratiske udenrigsminister, Sigmar Gabriel, afviser, at hans parti uden videre igen vil være del af en regeringskoalition med kansler Angela Merkels konservative alliance.

Tysklands præsident, Frank-Walter Steinmeier, tog torsdag aften imod forbundskansler Angela Merkel og den socialdemokratiske leder, Martin Schulz, på sit slot i Berlin i et nyt forsøg på få dem til at enes om at forblive i regering sammen.

»Vi er nu i gang med en proces, der er sat i værk af præsidenten, hvor vi skal undersøge mulighederne. Men ingen kan forvente, at det vil gå hurtigt,« siger Sigmar Gabriel til den tyske TV-station ZDF.

Der er gået knap ti uger siden valget til Forbundsdagen. Forhandlingerne mellem CDU/CSU, Miljøpartiet De Grønne og det liberale FDP brød sammen forrige søndag, da sidstnævnte forlod forhandlingerne.

Siden er presset på Merkel s konservative CSU/CDU og SPD er vokset for at få dem til at videreføre den såkaldte store koalition.

Sigmar Gabriel understreger, at det nu må være op til de konservative at vise vejen frem.

»De konservative, De Grønne og FDP har brugt måneder uden at nå nogen vegne. Så jeg vil bede folk om ikke at lægge pres på os,« siger Sigmar Gabriel.

SPD har dannet regering sammen med Merkels CDU/CSU-alliance de seneste fire år. Ved valget i september blev socialdemokraterne belønnet med det værste resultat for partiet siden Anden Verdenskrig.

Det fik partiet til at afvise endnu en periode som regeringspartner for de konservative.

Men under pres fra præsident Frank-Walter Steinmeier har partiet indvilget i at deltage i en ny runde forhandlinger for at bringe Tyskland ud af den politiske krise.

/ritzau/Reuters

Læs mere