Landevejen til kalifatet

Hizb ut-Tahrir har vakt opsigt ved at sætte sig på magten i en fodboldklub på den københavnske vestegn. Organisationen findes i mere end 40 lande, og i Europa står den stærkest i Storbritannien med Danmark som et vigtigt land.

Ifølge Naser Khader, der er tilknyttet Hudson Institute i Washington som senior fellow, er Hizb ut-Tahrirs stærkeste bastion i Vesten stadig Storbritannien. Derefter kommer Danmark og Tyskland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kim Haugaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Bosnien bliver massakreret, Palæstina er besat, og du vil forhindre os i at diskutere disse emner. Frygt Allah, broder, frygt Allah!«

Sådan lød det engang fra den radikale prædikant Omar Bakri og hans unge proselytter, når man forsøgte at stoppe dem i døren til Storbritanniens mere liberale moskeer. Eller moskeer domineret af konkurrerende islamistiske bevægelser. Som ikke brød sig om de flammende missionærer fra Hizb ut-Tahrir, der i 1990ernes London og andre byer trak tusindvis af mennesker til deres møder.

Det er afhopperen Ed Husain, der i bogen »The Islamist« beskriver, hvilken taktik man brugte til at komme forbi moskeernes »caretakers«.

En anden britisk afhopper, Maajid Nawaz, der hjalp med at bygge den danske afdeling op, har fortalt om suset, da 12.000 mennesker udråbte kalifatet ved en verdenskongres på Wembley Stadion. Men hvor stærkt står Hizb ut-Tahrir i Storbritannien i dag?

»I dag er de slet ikke så stærke på universiteter og andre steder, der er ikke samme aktivitet som dengang,« siger Hannah Stuart, der er research fellow ved tænketanken Henry Jackson Society i London. I slutningen af 2009 udarbejdede hun en detaljeret rapport om Hizb ut-Tahrir. I den nævner hun blandt andet 2005 – da London også blev ramt af et terrorangreb – som et vendepunkt. Hizb ut-Tahrir har siden udadtil i stigende grad »tilsløret deres intolerante ideologi«.

I dag er der i Storbritannien et væld af islamistiske tilbud.

»Men jeg ville være forsigtig med at dømme Hizb ut-Tahrir ude,« understreger Stuart, der også mener, at organisationens ikke-voldelige stempel er lidt simplificeret.

»De har et verdenssyn, der afspejler al-Qaedas. De ønsker at generobre alle lande, der engang har været muslimske. De ønsker én leder, og et kalifat.«

Osama bin Laden hyldes

Spørger man Naser Khader, der er tilknyttet Hudson Institute i Washington som senior fellow, er Hizb ut-Tahrirs stærkeste bastion i Vesten stadig Storbritannien. Derefter kommer Danmark og Tyskland. I den arabiske verden står de »stærkt på Vestbredden«. I dagens Egypten spiller de stort set ingen rolle, siger Khader, for salafisterne og Det Muslimske Broderskab opstod længe før palæstinenseren Taqiudddin al-Nahbani i 1953 stiftede Hizb ut-Tahrir.

Men de er til stede i golfstater som f.eks. Kuwait og Dubai, hvor de tolereres, »så længe de ikke siger noget grimt om det pågældende land«.

Hizb ut-Tahrir er efter omvæltningerne tilladt i Tunesien, hvor Naser Khader selv mødte dem på en reportagerejse i december 2013. Tilhængere demonstrerede sammen med salafister med slagord som »Obama, Obama, vi er alle sammen Osama.«

I alt er Hizb ut-Tahrir repræsenteret i mere end 40 lande. De har stået bag mislykkede militærkup i Irak, Syrien og Jordan, og her er de forbudt, ligesom i Tyrkiet. I Libanon er de tilladt og har siden starten på oprøret i Syrien organiseret protester mod Bashar al-Assads styre. Libanon er muligvis bopæl for den øverste leder, den såkaldte emir, palæstinenseren Ata Abu Rashta.

Indonesien er en højborg. Hizb ut-Tahrir findes, men er forbudt i Pakistan og Centralasien. De eksisterer frit i lande som USA, Canada, Australien, Holland og Frankrig og i de seneste år i Norge og Sverige. Tyskland er Hizb ut-Tahrirs ældste bastion i Vesten, hvor de etablerede sig i 1960. Tyskland tillader medlemskab, men forbyder offentlige aktiviteter. I 2011 bragte Die Welt frem, at Hizb ut-Tahrir rekrutterede i moskeer og på universitetet og i skoler i Hamburg.

Antisemitisme og Syriens-krigere

Hizb ut-Tahrirs nye skandinaviske mediekontor har base i Danmark. Et af kontorets medlemmer er Taimullah Abu-Laban, der kom i søgelyset, da BT bragte frem, at han i 2010 i foredraget »Jødestaten (Israel, red.) graver sin egen grav« fremsatte blandt andet følgende udtalelse: »Det er kun muslimerne, det er hæren, det er sværdet, som jøderne forstår. De forstår ikke andet. Dræb.«

Antisemitisk retorik var også, siger Hannah Stuart, en væsentlig grund til, at studenterorganisationer på et tidspunkt sagde nej til at lade Hizb ut-Tahrir tale på en række britiske universiteter.

Som svar på spørgsmålet om, hvorvidt medlemskab af Hizb ut-Tahrir baner vej for at drage i krig i Syrien siger Stuart, at det »ikke er dokumenteret«. I 1996 forlod den tidligere nævnte Omar Bakri Hizb ut-Tahrir og dannede den mere yderligtgående Al-Muhajiroun gruppe sammen med prædikanten Anjem Choudary. Bakri bor i dag i Libanon, Choudary er netop nu i søgelyset for sin forbindelse til de danske salafister og Syriens-krigere.