BARCELONA: Tyrefægterkritikerne har brokket sig i årevis: Moderne kamptyre er blevet slappe i koderne. Alt for ofte har de hverken styrke eller vilje til at kæmpe. Mange af dem har ganske enkelt ikke forstået deres ansvar for tyrefægtningens forløb, som en kommentator engang formulerede det.

Nogle tilskriver det almindelig indavl i den relativt begrænsede bestand af spanske kamptyre. Andre har mistanke om, at de mest dvaske eksemplarer bliver udvalgt efter tyrefægternes udtrykkelige ønske. Under alle omstændigheder ligner fødslen af den første klon af en kamptyr umiddelbart begyndelsen til en løsning af det sejlivede problem.

LÆS OGSÅ: Om tyrefægtning og litteraturen

Got kom til verden tirsdag morgen på en gård i den nordvestspanske Palencia-provins. Født af en sortbroget rugemor stammer samtlige gener i materialet bag hans 22 kilo tunge og kulsorte krop fra Vasito - en af den anerkendte andalusiske opdrætter Alfonso Guardiolas allerbedste avlstyre.

»Det er en sund og pragtfuld klon. Nu vil Vasito leve videre,« lød det triumferende fra genetikeren Vicente Torrent, der leder forskerholdet bag den nyfødte verdenssensation.

Pris: 28.000 euro

Men er det nu også fuldstændig rigtigt? Kommer Got nødvendigvis til at arve alle de eftertragtede egenskaber, der har gjort hans genetiske ophav til en berømt og efterspurgt avlstyr?

Om han er noget værd i arenaen, får vi aldrig at vide. Got er resultatet af tre års intenst arbejde. 21 køer har fået indsat æg, hvoraf kun tre har udviklet sig normalt. En »broder« døde torsdag under fødslen, og den tredje klon ventes at komme til verden i august.

Det har alt sammen kostet den nette sum af 28.000 euro. Dem har Torrent og hans kolleger naturligvis ikke tænkt sig at fyre af på de 20 minutter, en tyrefægtning normalt varer.

I stedet er det tanken, at Got skal fungere som avlstyr. Hvis altså helbredet holder så langt. Hidtil har kloner af pattedyr vist sig mindre levedygtige og mere sårbare over for sygdomme. Det berømte får Dolly blev kun halvt så gammelt som normalt for sin race.

Men selv hvis det skulle lykkes for Got at forplante sig, er der ingen garanti for, at hans afkom udvikler sig til gode kamptyre, hævder kritikere af kloningsprojektet.

DNA og tapperhed

»Mellem 50 og 70 procent af en kamptyrs egenskaber i arenaen afhænger af miljøpåvirkninger og ikke af arv,« siger genetikeren og tyreavlseksperten Javier Cañon til El País.

Han ser i stedet godt gammeldags krydsningsarbejde som den eneste vej til bedre tyre. Også tyrefægterkritikerne vægrer sig ved at opgive troen på det traditionelle opdræts romantiske magi.

»Kloning giver sikkert glimrende resultater inden for landbrug og dyrehold; masser af mælk, kød og uld. Men en kamptyr er ikke et stykke kød. Den er et ganske særligt og tappert væsen,« skriver eksempelvis Javier Villán i El Mundo. Hvilket får kommentatoren Arcadi Espada til drillende at spørge i samme avis:

»Men hvis ikke tapperheden sidder i DNA, hvor sidder den så? Er det Gud, der puster den ind i den enkelte tyr?«

Måske. Men i så fald kunne den almægtige - at dømme efter de seneste års tyrefægterkritik - under alle omstændigheder godt have brug for lidt hjælp.