Jimmy Carter er indlagt men uden for fare

Den tidligere amerikanske præsident blev syg i flyveren, da han var på vej til Cleveland i USA. Han er indlagt til observation, men har det godt igen.

Foto: ROBERTO SCHMIDT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

USA's tidligere præsident Jimmy Carter er indlagt på et hospital i Cleveland i USA. Han blev syg i en flyver, da han var på vej til byen.

Ifølge de første meldinger har han det godt og vil være frisk igen i løbet af et par dage, så han kan deltage i lanceringen af en ny bog.

- Han hviler trygt og ventes at kunne genoptage sin bogtur i denne uge, siger Carters pressesekretær

Den 85-årige ekspræsident, der stadig er en travl offentlig person, blev taget imod af samaritter, da flyet landede i Cleveland.

Det var dårlig mave, der havde fået den tidligere præsident til at føle sig syg, og han blev ført til Metro Health Hospital i Cleveland til observation, siger pressesekretæren.

Den demokratiske ekspræsident havde verdens mægtigste embede fra 1977-1981.

/ritzau/AFP