IS tager skylden for bilbombe i Bagdad

Læs mere
Fold sammen

IRAK: Terrorbevægelsen Islamisk Stat (IS) har påtaget sig skylden for det bilbombeangreb, der onsdag dræbte mindst 20 personer i den irakiske hovedstad, Bagdad. Det skriver Reuters.

Bomben eksploderede på et marked fyldt med mennesker i et kvarter i byen, hvor der primært bor shiamuslimer. Udover de mindst 20 dræbte blev omkring 43 personer sårede under angrebet.

Irak har været særdeles hårdt ramt af blodige angreb i juli måned. For bare en lille uge siden eksploderede en bilbombe ved en eid-fest, som markerede afslutningen af fastemåneden Ramadan, i den irakiske by Khan Bani Saad omkring 30 kilometer nordøst for Bagdad og dræbte mindst 100 personer. Også det angreb har sunnimuslimske IS indrømmet at stå bag.

BNB