Iran-kender om protester: Utilfredsheden er meget udbredt

Det kan ikke afvises, at demonstrationer er gnisten, som tænder et bål i Iran. Men lektor regner ikke med det.

En brændende motorcykel ses her under protester mandag i Teheran. Wana News Agency/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med jævne mellemrum blusser uroen op i Iran.

Men de seneste dages protester efter en ung kvindes død får alligevel Claus Valling Pedersen, som er lektor i persisk ved Københavns Universitet og Iran-kender, til at spærre øjnene op.

»Jeg hæfter mig ved, at protesterne er bredt ud over hele Iran lige fra de større byer til mindre provinsbyer og sågar landsbyer,« siger han.

»Det viser, at protesterne er udtryk for en bred utilfredshed med toppen af regimet i den iranske befolkning.«

Protesterne begyndte, efter at den 22-årige Mahsa Amini i sidste uge døde efter at være blevet anholdt af landets moralpoliti på grund af »upassende påklædning«.

Landets lovgivning foreskriver, at kvinder skal bære et hovedtørklæde og løst tøj i offentligheden.

Der har været meldinger om, at moralpolitiet slog Amini i hovedet med en politistav og hamrede hendes hoved ind i siden af et af deres køretøjer. Det har FNs fungerende højkommissær for menneskerettigheder, Nada Al-Nashif, sagt. Men politiet har afvist.

De seneste dages protester er både udtryk for en utilfredshed med den konkrete sag og en mere generel frustration, mener lektoren.

»Det her er dels en protest mod undertrykkelsen af kvinder, som ønsker at bestemme over deres egen krop og rolle i samfundet. Det er der ingen tvivl om,« siger Claus Valling Pedersen.

»Men det er forstærket af, at befolkningen helt generelt er meget utilfreds med regimet og deres egen økonomiske situation.«

Baseret på blandt andet den historiske opbakning til reformvenlige præsidentkandidater vurderer Iran-kenderen, at over halvdelen af befolkningen er utilfreds med den nuværende kurs i Iran, hvor der er stor social ulighed, og præstestyret har enorm magt.

Men lige nu regner Claus Valling Pedersen ikke med, at protesterne fører til større forandringer.

»Jeg forestiller mig, at regimets hårdhændede fremfærd – i kombination med at folk har svært ved at skaffe mad på bordet – nok vil betyde, at protestbevægelsen langsomt ebber ud,« siger han.

»Men man kan jo aldrig afvise, at den her gnist kommer til at tænde et større bål. De seneste 15-20 års erfaring viser dog, at regimet slår hårdt ned på protestbevægelserne, som så dør ud.«

/ritzau/