EU søger at lukke Balkan-krigens sidste dystre kapitel

Efter dagens valg i Serbien står EU foran svære afgørelser: Skal man genoprette forholdet til Serbien, selv om eftersøgte serbiske krigsforbrydere er på fri fod? Og hvor langt skal man gå i anerkendelse af Kosovo?

BRUXELLES: Næsten 16 år efter Jugoslaviens opløsning og begyndelsen på de blodige krige på Balkan står Europa med chancen for at få løst de sidste kriser fra dette dystre kapitel i europæisk historie.

Valget i Serbien i dag giver ifølge EU-diplomater mulighed for at skabe et gennembrud i forholdet til den gamle serbiske fjende og samtidig sikre serbisk samarbejde om Kosovos fremtid, lyder de mest optimistiske meldinger.

Men EU kommer samtidig ud i et svært dilemma om, hvorvidt man fortsat skal satse på udlevering af de to eftersøgte serbiske krigsforbrydere Ratko Mladic og Radovan Karadzic som betingelse for at genoptage forhandlinger med en ny serbisk regering i Beograd. De to bosniske serbere er eftersøgt af den Internationale Krigsforbryderdomstol, ICTY, i Haag for at have iværksat en af de værste massakrer i Europa i efterkrigstiden med mordet på op mod 8.000 muslimer i Srebrenica i juli 1995.

EUs udvidelseskommissær, Olli Rehn, sagde i den forløbne uge, at man er fast besluttet på at binde Serbien til Vesten, og at serberne ved det forestående valg kan »lægge deres nationalistiske fortid bag sig«.

I EU-systemet er man nogenlunde fortrøstningsfuld om, at de pro-vestlige kræfter under Boris Tadic vil vinde dagens valg i Serbien, hvilket igen kan skabe grundlag for genoptagelsen af forhandlingerne mellem regeringen i Beograd og EU om en stabiliserings- og associeringsaftale, der er første skridt i den længere vej mod et EU-medlemskab.

Manglende vilje
Forhandlingerne blev afbrudt sidste år på grund af Serbiens manglende vilje til at samarbejde med krigsforbryderdomstolen i Haag, men Rehn og flere af EU-landene presser på for at få forhandlingerne optaget igen.

Blandt medlemslandene mener især Italien, Spanien og Grækenland, at EU skal anlægge en mere fleksibel kurs over for Serbien, mens Storbritannien og Frankrig - der trak det store læs militært i Balkan-krigene i 1990erne - ønsker at fastholde kravet om øjeblikkelig udlevering af Mladic og Karadzic.

EUs udenrigspolitiske chef, Javier Solana, har imidlertid advaret mod, at man fortsætter med at lægge Serbien på is.

Allerede i næste uge ventes FNs særlige udsending, den tidligere finske præsident Martti Ahtisaari, at fremlægge sin med spænding ventede rapport om Kosovo-provinsens fremtid. Ahtisaari forventes at konkludere på grundlag af forhandlinger med Beograd-regeringen og politiske repræsentanter for kosovo-albanerne, at den eneste vej fremad er et selvstyre for Kosovo med selvstændighed som mål om nogle år. Men hvis serberne skal acceptere en sådan løsning, må EU og det internationale samfund optræde imødekommende over for Beograd på andre områder, mener Solana.

Javier Solana peger således på, at serbisk samarbejde i Kosovo-spørgsmålet i øjeblikket er vigtigere end jagten på general Mladic.

I NATO har man allerede indtaget det samme mere pragmatiske standpunkt, da man på NATOs topmøde i Riga i november gik med til at indlede et begrænset militært samarbejde med Serbien gennem det såkaldte PFP-program. Det vakte rasende protester fra Krigsforbryderdomstolens chefanklager, Carla del Ponte, men på et hasteindkaldt møde mellem NATOs udenrigsministre næste fredag ventes denne kurs at blive bekræftet. NATO vil samtidig drøfte Ahtisaaris rapport om Kosovo.

Vanskelig opgave
Fra NATOs side har man en betydelig interesse i at få skabt en afklaring om Kosovos fremtid, der vil tillade en tilbagetrækning af hovedparten af de godt 20.000 soldater, der er indsat i fredsbevarende opgaver i provinsen. Alliancen har brug for soldaterne til indsats andet steds - f.eks. i Afghanistan.

Men man er i både EU- og NATO-systemet også klar over, at det bliver en langvarig og vanskelig opgave at sikre tillid nok mellem Serbien og kosovo-albanerne til, at Balkans sidste rigtige krise kan løses. Selv den pro-vestlige Boris Tadic står fast på, at Kosovo historisk hører til Serbien, og at ingen serbisk politiker kan give det væk.

Ahtisaari ventes at spille ud med en model, hvor Kosovo i nogle år har udbredt selvstyre og skal ledes af en EU-mission. Men at målet inden for en overskuelig årrække er fuld selvstændighed for Kosovo.