Erdogan giver kurderne en blodtud, fordi han kan

Tyrkiet har ikke meget at sige, når det gælder Syrienkrigen, og langer fortrinsvist ud efter kurderne, fordi det er muligt. Spørgsmålet er så, om Tyrkiet vil holde inde, før amerikanske tropper kommer på sigtekornet, og en potentiel dramatisk eskalering finder sted.

Soldater fra de kurdiske YPG styrker afholder parade i den syriske by Hasake. 23. januar 2018  REUTERS/Rodi Said TPX IMAGES OF THE DAY Fold sammen
Læs mere
Foto: RODI SAID

Enten er der tale om en tyrkisk handling mod kurderne affødt af frustration og afmagt. Eller også er det begyndelsen på et meget vovet militært eventyr.

Blot fire dage efter indledningen af Tyrkiets offensiv mod den kurdisk dominerede Afrin-enklave i det nordlige Syrien, er det stadig uklart, hvad Tyrkiet ønsker at opnå med sin militære fremmarch i området. Offensiven truer nu med yderligere at destabilisere et af de få områder i Syrien, hvor krigen endnu ikke er afgjort.

De seneste dage har Tyrkiet bombet de kurdiske YPG-soldaters stillinger i Afrin-enklaven. Tyrkiske missiler har dog også ramt mål ved de kurdiske byer Derik, Qamishli og Amuda, der ligger uden for Afrin-enklaven.

Der er tale om en udvikling, der allerede ses som en mulig indikation på, at Tyrkiet overvejer en massiv offensiv i hele det 900 kilometer lange område langs den syrisk-tyrkiske grænse, der fortrinsvis domineres af Syriens kurdere.

Ifølge det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu Agency har et stort antal kurdiske soldater mis­tet livet. Ifølge CNN Türk har to tyrkiske soldater mistet livet.

Det store spørgsmål, når det gælder den tyrkiske offensiv, er imidlertid, om de tyrkiske bomber, der i øjeblikket dræber kurdiske YPG-soldater og civile i Afrin, vil begynde at falde i de områder, hvor amerikanske soldater opholder sig. USA har de seneste år haft et omfattende samarbejde med de kurdiske YPG-soldater i kampen mod Islamisk Stat, og amerikanske soldater er stadig til stede i de kurdisk dominerede områder for at forhindre Islamisk Stat i at genvinde fodfæste.

»Hvis Tyrkiet har tænkt sig at videreføre offensiven uden for Afrin-enklaven, vil det være en dramatisk udvikling,« forklarer mellemøstekspert Jonathan Spyer over for Berlingske.

Han hentyder til en situation, hvor Tyrkiet også vil angribe de områder, hvor amerikanske soldater opholder sig. Et scenarie, som den britisk-israelske ekspert dog har vanskeligt ved at forestille sig. Jonathan Spyer mener, at den tyrkiske offensiv er begrænset og ikke vil brede sig til eksempelvis byerne Manbij og Kobane, hvor amerikanske soldater er til stede.

»Der er to forklaringer på den tyrkiske offensiv,« fremhæver Jonathan Spyer.

»Den første er, at Tyrkiet står svagt i forhold til Syrienkrigen. Regimet, Iran og Rusland har vundet i de fleste områder, og Tyrkiets allierede blandt den syriske opposition i Idlib-provinsen kan ikke blive ved med at holde stand mod disse magter. Det får Tyrkiet til at fremstå som den pressede og svage, og derfor forsøger Tyrkiet nu at hævde sig ved at give kurderne en blodtud,« siger Jonathan Spyer.

Den anden mulige forklaring på den tyrkiske offensiv er ifølge Jonathan Spyer, at Tyrkiet har indset, at USAs samarbejde med kurdiske YPG ikke vil høre op efter sejren over Islamisk Stat. Det er Tyrkiet ifølge Spyer sur og frustreret over, og derfor forsøger man fra tyrkisk side at lægge pres på kurderne i håb om at få USA til at vende de syriske kurdere ryggen – ganske som USA ikke kom de irakiske kurdere til undsætning.

Ifølge TV-stationen al-Jazeera er de syriske kurdere rasende på Rusland, fordi de mener, at den tyrkiske offensiv er koordineret med Rusland. Få dage inden offensiven blev indledt, trak russiske observatører sig således ud af Afrin-enklaven.

»Vi ved, at uden tilladelse fra internationale styrker – og især fra Rusland, som har tropper i Afrin – vil Tyrkiet ikke være i stand til at angribe civile fra luftrummet over Afrin,« lyder det ifølge al-Jazeera i en pressemeddelelse fra PYD, der er den kurdiske paraplyorganisation, som YPG er en del af.

Det faktum, at kurdiske YPG siden 2014 har været den mest afgørende faktor i kampen mod Islamisk Stat i Syrien, gør den tyrkiske offensiv upopulær.

»Da Islamisk Stat i flere år kontrollerede store territorier i det nordlige Syrien, herunder lange strækninger af grænseregionen mod Tyrkiet, lod Ankara sig ikke forstyrre af den fascis­tiske bevægelse, der etablerede sig lige uden for døren. Præsident Erdogan syntes tilbage i 2014 endog at være behaget over muligheden for, at den kurdiske by Kobane ville falde i Islamisk Stats hænder,« skriver Roar Magazine.

Selv om den tyrkiske offensiv er begrænset til Afrin-enklaven, truer den med at optrappe situationen mellem kurderne og Tyrkiet yderligere.

I tyrkiske medier sælges offensiven som en retfærdig krig mod kurdisk terror og en offensiv, der har til mål at skabe stabilitet langs den tyrkisk-syriske grænse. Den tyrkiske regering anser YPG for at stå i direkte forbindelse med den kurdiske terrorbevægelse PKK, der udfører terroraktioner i Tyrkiet.

Disse påståede forbindelser mellem PKK og YPG er blevet bekræftet en række gange af kurdiske soldater. I et interview i Wall Street Journal i 2015 fortalte den kurdiske soldat Zind Ruken om det at tilhøre og kæmpe for forskellige kurdiske fraktioner, der alle er en del af PKK – blandt dem også YPG.

Selv om den tyrkiske offensiv begrænses til Afrin-enklaven, risikerer den ifølge Jonathan Spyer stadig at blive langtrukken og få en såkaldt spill over-effekt. Forstået på den måde, at de syriske kurdere, der har ofret tusinder af mandlige og kvindelige soldater i kampen mod Islamisk Stat, ikke vil give op uden kamp i de områder, der har været domineret af kurdere i generationer. Og jo længere Tyrkiets offensiv varer, jo større bliver sandsynligheden for kurdiske anslag inde i selve Tyrkiet.

Allan Sørensen er Berlingskes korrespondent i Mellemøsten