En perfekt spions mystiske død

Mord, uheld eller selvmord? Det er spørgsmålet om den egyptiske rigmand Ashraf Marwans mystiske død i London for nyligt. Gisninger verden over går på, om Marwan var israelsk topspion eller arabisk dobbeltagent og hvilken af utallige efterretningstjenester, der kan have dræbt ham.

Ashraf Marwan ses her på et udateret arkivbillede. Han blev fundet død efter styrt fra sin altan 27. juni i år. Foto: AFP Fold sammen
Læs mere

Milliardærens krop faldt ud over lejlighedens fjerde sals balkon og landede på fortovet i et af Londons mest elegante kvarterer ved St. James Park, tæt på Buckingham Palace.

Faldet betød ikke blot enden på en af Mellemøstens mest avancerede og mytiske spionkarrierer. Men også begyndelsen på intense spekulationer, om den 62-årige stenrige egypter Ashraf Marwan blev dræbt af agenter fra et af adskillige efterretningsvæsner.

Mens Scotland Yard efterforsker det mistænkelige fald den 27. juni, grubler aviser, historikere og bloggere verden over, om Ashraf Marwan var en sofistikeret israelsk spion eller en endnu mere dreven og koldblodig egyptisk dobbeltagent. Ashraf Marwans historie er et festfyrværkeri for enhver, der er interesseret i spionaffærer og konspirationsteorier.

Marwan giftede sig med den egyptiske præsident Gamal Nassers datter, kort før præsidenten døde i 1970, og han blev præsident Anwar Sadats personlige rådgiver i de tidlige 70ere. Marwan flyttede til London i 80erne, hvor han blev milliardær og en del af det internationale jetset.

Ashraf Marwan frygtede at blive myrdet, efter afsløringer af, at han var spion for Israel under Yom Kippur-krigen i 1973, siger venner. Andre mener, at Ashraf Marwan måske begik selvmord, fordi han led af en livstruende sygdom. Mens den egyptiske presse fremstiller Marwan som en nationalhelt, der »mistede balancen« og faldt ned på fortovet.

Kodeord for krig
Ashraf Marwans historie begyndte at tage form i foråret 1969, hvor han henvendte sig til den israelske ambassade med en folder fyldt med fortrolige egyptiske statsdokumenter. Mossad, det israelske efterretningsvæsen, var umiddelbart skeptiske over for den egyptiske »walk-in«, som man kalder en spion, der blot kommer ind fra gaden og tilbyder oplysninger. Marwan fik som det er kutyme at vide, at Mossad ville kontakte ham, hvis de var interesserede.

Det var de. Israelerne var forbløffede over at erfare, at deres nye kontakt ikke blot var gift med en datter af Egyptens præsident, men også var præsident Nassers led til egyptiske efterretningsvæsner. Tre dage efter mødet blev Marwan kontaktet af Mossad, mens han gik gennem Harrods, Londons kendte stormagasin, og hans liv som spion begyndte.

Og Marwan leverede lige fra starten. I de følgende år afslørede Marwan informationer, som den israelske forsvarsminister Moshe Dayan senere beskrev som ubetalelige og uovertrufne.

En Mossad-agent har skildret agentens karat, som om han »sov i Nassers seng«. Israel udviklede på baggrund af informationerne et sikkerhedskoncept, der lød, at Egypten næppe ville angribe Israel igen, før Egypten havde oprustet med missiler og langtrækkende bombefly, og før den arabiske verden var forenet i en koalition.

Israelerne investerede voldsomt i den nye agent, som blev kaldt »Svigersønnen«, »Engel« og »Babylon«. Mossad købte et såkaldt »safe house« i London til møder med Marwan og udstyrede det med avanceret aflytningsudstyr. Konversationerne blev møjsommeligt skrevet ud af et hold af sekretærer og overleveret til den israelske premierminister, hærchef og andre højtstående. Det forlyder, at Mossad over årene betalte Marwan omkring en million dollar for hans informationer.

I april 1973 sendte »Svigersønnen« en besked til Mossad, hvor han brugte ordet »radish« (radise), kodeord for en overhængende krig med Egypten. Israel indkaldte i tusindvis af reservesoldater og indsatte supplerende brigader og militærudstyr i Sinai-ørkenen og den nordlige region.

Beredskabet stod på i tre måneder og kostede Israel 35 millioner dollar. Men der skete intet, og det viste sig at være falsk alarm.

Dobbeltagent?
Seks måneder senere, den 5. oktober 1973, sendte Marwan en ny besked med kodeordet »radish«. Syrien opstillede kampvogne og missiler på den nordlige grænse. Det egyptiske militær manøvrerede tæt ved Suez Kanalen, og Rusland var begyndt at evakuere statsborgere fra regionen. Eli Zeira, lederen af Israels militære efterretningsvæsen, valgte imidlertid at ignorere advarslerne, belært af de kostbare tre måneder i foråret.

Det eneste ekstra beredskab, Israel besluttede sig for, var at indsætte armerede brigader langs Suez Kanalen klokken fire to timer før den egyptiske spion varslede, at angrebet ville finde sted.

Men de arabiske hære gik i krig klokken to fire timer før Marwans advarsel forudså, det ville ske. Egypterne krydsede Suez Kanalen i syd, syriske kampvogne angreb fra nord og overraskede de uforberedte israelere påårets helligste dag, Yom Kippur. I starten så det sort ud for Israel, så sort at premierminister.

Golda Meir fik udleveret en flaske med selvmordspiller. Hun foretrak at dø, frem for at overvære destruktionen af staten Israel. Efter militære oprustninger fra USA lykkedes det imidlertid Israel at vende krigen, og før måneden var omme, havde de endnu engang overvundet araberne.

Efter krigen og den fatale efterretningsfadæse, der gik forud for den, dannede Mossad en særlig komité, der efterforskede Marwans rolle.

Men Mossad konkluderede, at han ikke var en dobbelt-agent. Eli Zeira fra det militære efterretningsvæsen nåede imidlertid den modsatte konklusion, hvilket han i 1993 skrev i en bog. Selv om han ikke eksplicit nævnte Marwans navn, var det enkelt at slutte sig til Marwans identitet ud fra Zeiras oplysninger.

Eli Zeiras afsløringer fik den tidligere Mossad-chef Zvi Zamir til at beskylde Zeira for at lække agentens identitet i et forsøg på at dække over sine egne fejltagelser, der gjorde, at han ikke forudså Yom Kippur krigen. Sagen sluttede i sidste måned, hvor en israelsk ret statuerede, at Eli Zeira havde lækket Marwans identitet. Et par uger senere var Marwan død.

Nationalhelt
De mange gåder omkring Marwans liv er blevet endnu mere indviklede efter hans død. I Egypten blev Marwans begravelse overværet af Gamal Mubarak, præsidentens søn, og af Omar Suleiman, lederen af det egyptiske efterretningsvæsen. Præsident Hosni Mubarak beskrev dagen efter Marwan som en »patriot«. Marwan »udførte patriotiske handlinger, som det endnu ikke er tid til at afsløre,« sagde Mubarak Og den egyptiske avis Al-Ahram kaldte Marwan »den perfekte spion og en national helt.«

Historikere og militæreksperter er stadig i tvivl om, hvorvidt Marwan var en dobbeltagent eller ej. Dobbeltagent-teorien bygger overvejende på den antagelse, at Marwan bevidst vildledte Israel ved først at slå falsk alarm.

Og ved at give et forkert tidspunkt for angrebet på Israel. Marwan sagde til Mossad, at angrebet ville ske klokken seks men de arabiske hære angreb klokken to.

Adspurgt om disse timer svarede Marwan selv i et interview med den israelske historiker Aharon Bregman: »Et par timer? Hvad forskel gør det.«

Det gør hele forskellen. Men vi får aldrig at vide hvilken.