Det yderste højre vinder terræn i Europa

I Holland har Geert Wilders' islamkritiske Frihedsparti været i intense forhandlinger som støtteparti for en borgerlig liberal mindretalsregering. I Sverige vil den konservative statsminister ikke afvise at bruge Sverige-demokraternas stemmer efter valget 19. september.

Den hollandske højrepopulist Geert Wilders på valg- aftenen 9. juni, hvor vælgerne gav hans Frihedsparti 22 mandater i parlamentet. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens det yderste højre er aldeles marginaliseret i Tyskland, Storbritannien og til dels Frankrig, vinder nationalpopulistiske og indvandrerkritiske partier terræn i en række andre europæiske lande.

Sverige står 19. september over for et valg, som kan gå hen og blive historisk, hvis det nationalistiske og indvandrerkritiske Sverigedemokraterna får de omkring 15 mandater i Riksdagen, som meningsmålingerne i øjeblikket tildeler dem.

Riksdagens nuværende partier har forsværget, at de vil samarbejde med Sverigedemokraterna, hvis de kommer ind, men statsminister Fredrik Reinfeldt blev i denne uge angrebet for i en TV-debat ikke selv kategorisk at afvise Sverigedemokraterna.

I stedet opfordrede han vælgerne til at stemme, »så Sverigedemokraterna ikke kommer i Riksdagen«.

Sverigedemokraternas partisekretær Björn Söder siger til Berlingske Tidende:

»Bliver vi tungen på vægtskålen, når det handler om regeringsmagten, er jeg sikker på, at deres aftale sprækker.«

Politik som TV-sællert

I Holland har de aktuelle forhandlinger om et regeringsgrundlag gjort politiske TV-udsendelser til de mest sete overhovedet. Og det er ikke mærkeligt, eftersom udsigten til et parlamentarisk gennembrud for Geert Wilders stærkt islamkritiske Frihedsparti har skabt voldsom intern uro hos både de konservative og de liberale, der har ført forhandlinger med Wilders om dannelse af en koalitionsregering. Spillet sluttede dog foreløbigt fredag, da Wilders meddelte, at han trækker sig fra forhandlingerne.

Selv om borgerlige regeringer i Holland og - om end mindre sandsynligt - i Sverige vil give det yderste højre parlamentarisk indflydelse, ligesom deres partifæller har gjort det i Østrig, Danmark, Norge og Italien, behøver man ikke at frygte at blive sat uden for det gode selskab i EU.

Tysklands magtfulde finansminister, Wolfgang Schäuble, har således gjort det klart, at det ikke kommer til en gentagelse af den boykot, som EU-landene udsatte Østrig for i 1999, da Østrigs konservative indgik regeringssamarbejde med det yderligtgående Frihedsparti, FPÖ, under ledelse af Jörg Haider.

Finansminister Schäuble gjorde det samtidig ifølge Radio Netherlands klart, at Tyskland og alle andre »bør være klar til at bekæmpe fremmedhad«, og at han ser Wilders' succes som et udtryk for, at »racisme er et problem i alle lande«.

Hjemme i Tyskland har de ekstreme partier ifølge den fremtrædende debattør, professor Arnulf Baring, ingen chance.

Det skyldes, forklarer han, den tyske fortid - to verdenskrige og holocaust, mordet på seks millioner jøder. Derfor er tyskere, og navnlig deres politiske ledere, hurtige til at lægge afstand til den mindste antydning af racisme eller fjendskab over for udlændinge og bestemte religiøse grupper.

Sidder på stemmerne

Selv om de islamkritiske FPÖ og BZÖ i Østrig i dag er i opposition til en socialdemokratisk-konservativ regering, er de stærke med tilsammen næsten 30 pct. af stemmerne.

Lidt sydpå i Norditalien vokser det islam-kritiske Lega Nords indflydelse markant for tiden. Parlamentarisk, fordi premierminister Silvio Berlusconis eget parti er ved at gå helt i opløsning, og samtidig rykker Lega Nords vælgertække efterhånden længere ned i Midtitalien end tidligere. Aktuelt står partiet til 12-13 pct. af stemmerne på landsplan mod 8,3 pct. i 2008.

I Spanien har den yderste højrefløj ligget død siden den fascistiske dikator Francos død i 1975 og demokratiets genindførelse. Men nu kan det islam-kritiske katalonske parti Plataforma per Catalunya få reel indflydelse efter regionalvalget senere på efteråret.

En række kommuner i det østlige Spanien indførte i sommerens løb burkaforbud i forsøg på at inddæmme partiet.

Skandinavisk højrevind

I Skandinavien står Dansk Folkepartis betydelige indflydelse på dansk politik siden 2001 som en ledestjerne for en række lignende partier i de øvrige europæiske land. DF er gået frem ved alle valg siden skabelsen i 1995 og fik i 2007 knap 480.000 stemmer svarende til 13,8 pct.

I Norge har Fremskrittspartiet siden 1997 været landets næststørste parti. I dag har de 22,9 pct. af stemmerne og 41 pladser i parlamentet, hvor de sidder i opposition, selvom de sammen med tre øvrige borgerlige partier kunne mønstre et komfortabelt flertal.

Fremskrittspartiets leder, Siv Jensen, der gik målrettet efter statsministerposten ved valget i 2009, afviser at have noget til fælles med Dansk Folkeparti, selvom begge partiers mærkesager er begrænsning af indvandring og islam-kritik.