Det handler om mere end Clinton vs. Trump: Det kan ende med en valggyser

Valget på tirsdag handler om andet end at kåre USAs nye præsident. Og forholdet mellem Kongressen og præsidenten kan fortsat være låst fast efter valget.

ARKIVFOTO: Amerikanernes stemmesedler er lange som en gammeldags smørrebrødsseddel og med lige så mange muligheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: MANDEL NGAN, JEWEL SAMAD

Amerikanernes stemmesedler er lange som en gammeldags smørrebrødsseddel og med lige så mange muligheder. Den er ikke bare to navne med præsidentkandidaterne.

De 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus og en tredjedel af Senatets 100 medlemmer, der tilsammen udgør Kongressen, er også på valg ud over et utal af guvernører, sheriffer og andre lokale folk, der skal vælges til hundredevis af forskellige embeder.

Men ud over, hvem der bliver USAs næste præsident, er det Kongressen, de fleste er interesserede i. Og der er stor risiko for, at situationen mellem Kongressen og Det Hvide Hus stadig er fastlåst efter 8. november.

Hvis demokraternes præsidentkandidat, Hillary Clinton, vinder valget, kan hun regne med, at Kongressens modstand vil blive lige så stor, som den har været imod præsident Barack Obama. Men måske kan Clinton med sin erfaring som tidligere senator bryde isen bedre end Obama, som også har været senator – valgt for Chicago.

Obama indrømmer selv, at han har forsømt at pleje sit forhold til politikerne på Capitol. Det har blandt andet ført til, at der stort set ikke er vedtaget love af betydning i de otte år, Obama har siddet i embedet, og indtil nu er det heller ikke lykkedes ham at få udnævnt den højesteretsdommer, som skal afløse den legandariske dommer Antonin Scalia, der døde tidligere på året, 79 år gammel.

Senatet skal nemlig godkende Obamas kandidat, og det er ikke sket indtil nu.

Demokraterne kan genvinde Senatet

I øjeblikket er begge Kongressens kamre republikansk styrede, og det er meget lidt sandsynligt, at det vil ændre sig i Repræsentanternes Hus. Hvis det skulle ske, vil borgfreden formentlig kun vare to år. Politikerne i huset er nemlig på valg hvert andet år.

Til gengæld skal der kun fire-fem pladser til, før demokraterne genvinder Senatet, afhængig af hvem der bliver præsident. Men selv det kan være svært.

Hvis demokraterne vinder Senatet, kan Obamas kandidat til højesteretsdommer blive stemt igennem.

Men så vil der udbryde en regulær krig i Kongressen, især i Repræsentanternes Hus, som efter valget kan blive langt mere konservativt end i dag. Republikanernes kandidat, Donald Trump, har ændret valgkortet for mange af partiets kandidater ude i distrikterne, hvor de »gamle« republikanske kongresmedlemmer er trængt af mere konservative højrefløjsfolk.

Hvis Clinton bliver præsident, tæller også den demokratiske vicepræsident med i Senatets afstemninger, for vicepræsidenten kan stemme. Er der stemmeligned, kan stemmen blive udslagsgivende. Men det vil kun gavne demokraterne i Senatet, hvis de vinder mindst fire pladser mere.

Hvis Trump vinder, og Kongressen samlet set forbliver republikansk, kan samarbejdet ske mere gnidningsløst.

Men om det også betyder, at der vil blive vedtaget en række reformlove, f.eks. om et ny skattesystem og en ny indvandringspolitik, er et åbent spørgsmål.

For republikanerne er heller ikke enige internt, hvilket viste sig, da en finanslov for tre år siden skulle stemmes igennem. De kunne ikke nå til enighed, hvilket resulterede i lukning af mange offentlige embeder og kontorer i 16 dage, indtil et midlertidigt budget gik igennem.