Skrækscenariet: Kongressen vælger Trump

Udsigten til en 269-269-stilling efter valget får alarmklokkerne til at ringe på flere amerikanske aviser.

The Washington Post skriver under overskriften »Trump har aldrig været tættere på Det Hvide Hus end nu«, og at valget lige nu er så tæt, at en enkelt stat kan afgøre valget. Eller også vil det utænkelige ske, at det bliver besluttet af de folkevalgte. Fold sammen
Læs mere
Foto: CARLO ALLEGRI

Selvfølgelig er det fortænkt. Men flere amerikanske dagblade beskæftiger sig med det mest utænkelige af alle scenarier – at de to præsidentkandidater hver får 269 valgmandsstemmer. Dermed er det op til Repræsentanternes Hus at vælge USAs næste præsident. Og med den nuværende sammensætning falder valget formentlig på Donald Trump, fordi Republikanerne har flertal i Kongressen.

Der skal 270 valgmandsstemmer til for at blive præsident. På nær i ganske få stater snupper vinderen det hele – det vil sige, at hvis Trump vinder Florida, så får han statens 29 valgmandsstemmer. Så de 270 er den magiske grænse.

The Washington Post skriver under overskriften »Trump har aldrig været tættere på Det Hvide Hus end nu«, og at valget lige nu er så tæt, at en enkelt stat kan afgøre valget. Eller også vil det utænkelige ske, at det bliver besluttet af de folkevalgte.

»Clintons forspring i en række stater er enten hastigt på retur, eller også er det forsvundet«, skriver avisen.

Og det er det, der er sket, siden email-sagen blussede op igen, og en ældgammel sag om hendes mand, den tidligere præsident Bill Clinton, blev offentliggjort. Det var sagen om mangemilliardæren Marc Rich, der blev benådet af Clinton som noget af det sidste, han gjorde, inden han forlod Det Hvide Hus. Rich var en mand, som var eftersøgt for omfattende bedrageri og skjulte sig i Schweiz. Men Rich havde også en kone, der kunne betale Det Demokratiske Parti og Clinton penge for at få manden benådet. Sådan lyder Republikanernes version af sagen. Desværre for Hillary Clinton har hun ikke en bedre forklaring. Hun tier den flove sag ihjel eller prøver i det mindste på det.

FBIs rolle under valgkampen

Det var ellers en sag, alle havde glemt, men som blev hevet frem fra gemmerne af det amerikanske forbundspoliti FBI.

De frigav en række dokumenter angiveligt efter en lov om offentlighed i forvaltningen. Dermed blev FBI for anden gang inden for godt en uge involveret i valget.

Første gang var, da chefen for FBI, James Comey, orienterede Kongressen om, at han var nødt til at »genåbne« sagen mod Clinton, fordi der i en anden sag var fundet en række mail, der muligvis havde forbindelse til hendes gamle sag, som hun ellers er frikendt i. Forvirret? Det er amerikanerne, fordi valgkampen på næsten alle parametre har ramt bunden, både hvad angår personlige angreb og mangel på politisk substans.

I stedet har amerikanerne kastet sig over matematikken og studerer små mikroskopiske regioner, der ser ud til at være på vippen mellem de to kandidater. De har fundet en foruroligende detalje. Et mikroskopisk område i staten Maine er ved at skifte side fra Clinton til Trump. Og så er verden væltet. Vinder Trump?, lyder spørgsmålet. Svaret kommer muligvis ikke engang dagen efter valget, hvis det bliver 269-269.