Derfor synes du dine politiske modstandere er grimme

Er skønhed ikke hævet over politik? Nix. En ny undersøgelse fastslår, at vi kun synes, at andre er smukke, hvis de politisk er enige med os.

Bloggeren Mascha Vang og hendes kæreste, den konservative politiker Rasmus Jarlov, på den røde løber ved Danish Beauty Award i april. Foto: Peter Dahlerup Fold sammen
Læs mere

Bloggeren Mascha Vang har til en række medier fortalt, hvorfor hun faldt for sin kæreste, det konservative folketingsmedlem Rasmus Jarlov.

Hun har bl.a. nævnt hans humør og vid, men hun har ikke sagt ikke ord om hans politik.

Hvad vi kan lære af det? Hvis man skal tro en ny amerikansk undersøgelse, så er hun enten enestående god til at abstrahere fra politik, eller også er hun politisk enig med ham.

For »lækker« er ifølge undersøgelsen ikke bare et relativt begreb, men også et politisk begreb.

Hvis f.eks. en venstreorienteret kvinde betragter en mand, som ligner for-presseren fra Joe & the Juice og får at vide, at han er konservativ, så vil hun betragte ham som lige så utiltrækkende som powerdrik med grønkål og svesker.

Politik er således afgørende for vores opfattelse af skønhed, fremgår det af undersøgelsen »The Politics of Beauty,« som er offentliggjort i tidsskriftet Political Behavior og opsummeret i magasinet Pacific Standard.

Fra Adonis til bagdelen af en hest

Undersøgelsen er relativt simpel og desto mere overbevisende: Forskerne fra University of California bad enkeltvis 859 forsøgspersoner om at betragte et billede af en person af det modsatte køn. De afbillede personer var på forhånd vurderet som tiltrækkende, og ved siden af billederne stod der opregnet en række kendetegn om dem.

Lad os f.eks. sige, at forsøgspersonerne fik forelagt et billede af »Jack Jones.« Det fremgik ved siden af billedet, at Jack Jones var god ved dyr, havde et godt job, en IQ over gennemsnittet og et venligt gemyt.

Undersøgelsen blev foretaget midt under præsidentvalgkampen i 2012 mellem Barack Obama og Mitt Romney, og forsøgspersonerne var erklærede republikanere eller demokrater, og det er her, hvor det bliver interessant.

For ved en tredjedel af billederne af Jack Jones fremgik det, at han var Obama-tilhænger, ved en anden tredjedel hed det, at han var Romney-tilhænger, og ved den sidste tredjedel stod der intet om politisk tilhørsforhold.

Forsøgspersonerne skulle måle Jack Jones’ hotness på en skala fra et til syv, og når det politiske tilhørsforhold var uomtalt, betragtede republikanske og demokratiske kvinder ham som lige meget Adonis.

Men når politik kom ind i billedet, gik det galt. Hvis Jack Jones blev omtalt som Obama-tilhænger, syntes republikanske kvinder pludselig, at han lignede bagdelen af en hest og vice versa.

Sarah Palins skønhed

Det samme gjaldt også ved mænds tiltrækning af kvinder, som det i øvrigt også fremgik under valgkampen i 2008. Republikanske mænd var ved at briste alle muskler over vicepræsidentkandidat Sarah Palin, mens demokratiske mænd kunne holde sig helt i ro.

Den amerikanske undersøgelse bekræfter det fænomen, som Berlingske tidligere har omtalt – den negative identitet i amerikansk politik. Eller som Pacific Standard udtrykker det: Mange af forsøgspersonerne var måske ikke mere end sikre på deres eget parti, men de var drønsikre »på de negative følelser, som de følte i forhold til det modsatte parti«.

Og de negative følelser er altså medbestemmende for selv erkendelsen af skønhed.