Derfor betyder Obamas besøg i Hiroshima noget

I 1995 kunne amerikanerne ikke tåle en udstilling, som fortalte om de japanske lidelser i Hiroshima. Nu besøger en amerikansk præsident stedet. Det viser, hvordan Obama har rykket USA.

Følelserne var helt uden på de fine jakkesæt, da USAs præsident, Barack Obama, i går omfavnede en af de overlevende fra bombningen af Hiroshima 6. august 1945. Foto: Jim Watson Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Præsident Obamas besøg i Hiroshima var historisk af alle de indlysende grunde:

En amerikansk præsident taler i den by, som en af hans forgængere i 1945 gjorde til verdens første atombombemål. Han omfavner overlevende og kræver en verden uden atomvåben.

Det er alt sammen indlysende historisk, men derudover er der også et andet – mere overset, men ikke mindre vigtigt – tidsskel i Obamas besøg. Det beviser dybden af de værdiforandringer, som han har præsideret over i USA.

I 1995 ville Smithsonian-museet i Washington udstille det B-29-bombefly, som kastede bomben over Hiroshima, og det udviklede sig til en shitstorm. Konservative og krigsveteraner mente, at udstillingen ville skabe alt for meget fokus på de japanske tab og være i bund og grund upatriotisk. Udstillingen blev aflyst.

Nu drejer det sig ikke bare om en udstilling – om næsepartiet af en gammel flyvemaskine og nogle plancher – nu drejer det sig om, at en præsident rejser til selve stedet, hvor bomben blev kastet, og hvor 140.000 japanere døde. Og han lægger ikke bare lydløst en krans, men omdefinerer Hiroshima fra at være begyndelsen på atomalderen til at være begyndelsen på en »moralsk opvågning,« som gør, at vi ikke »gentager historiens fejltagelser«.

Det er ikke overraskende, at den øvrige verden reagerede positivt og på samme måde, som da samme Obama indgik en diplomatisk aftale med Iran eller besøgte Cuba. Det er en følelse af, at verden – trods alt – bevæger sig i retning af en mere hel verden.

USA er rykket til venstre

Mere overraskende er det, at den amerikanske reaktion er meget tilsvarende. Alle de store medier – fra CNN til Washington Post, ABC News til Buzzfeed – understregede det store vingesus og de gode følelser i besøget i Hiroshima, og mavesurheden var isoleret til småblogs og Facebook.

Forandringen i USA hænger uden tvivl sammen med, at vi i forhold til 1995 er kommet 20 år fjernere fra krigen, og at testosteronet er gået ud af de få overlevende veteraner.

Men forandringen hænger også sammen med det værdiskifte, som Obama har stået bag, og det er et skifte, som rækker fra økonomi til homo­seksualitet, sygesikring til race, og som har gjort op med de reaganistiske værdier fra 1980erne. Han har med andre ord rykket USA til venstre.

Selvfølgelig er der stadig en amerikansk diskussion om Hiroshima – fra det moralske dilemma til en nøgtern optælling af, hvorvidt en amerikansk invasion af Japan ville have ført til flere eller færre ofre end atombomberne over Hiroshima og Nagasaki – og diskussionen kan sagtens blive ophedet. Men den foregår inden for sine egne rammer og synes ikke at anfægte den amerikanske tro på sig selv.

USA behøver ikke at have haft ret i 1945 for at kunne eksistere med sig selv i 2016, og det er en markant forskel på USA og Rusland, og det er en markant forskel på en historie, som ser fremad, og en historie, som ser tilbage.

Eller som Barack Obama udtrykte det i går i Hiroshima:

»Ord kan ikke i sig selv udtrykke de lidelser, som fandt sted her. Men vi har et samlet ansvar for at se historien i øjnene og spørge, hvad vi kan gøre anderledes for at stoppe, at vi nogensinde oplever de samme lidelser igen.«