Den anden mand

En domstol genåbner nu et amerikansk traume: bombeangrebet i Oklahoma City i 1995. For var der i virkeligheden en anden gerningsmand – en John Doe 2?

Timothy McVeigh blev anholdt blot to dage efter terrorangrebet på Alfred P. Murrah Federal Building i Oklahoma City 19. april 1995. Arkivfoto: Bob Daemmerich Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En hypokonder kan være syg, en paranoid kan have fjender, og en konspirationsteori kan have en flig af sandhed.

For efter bombeangrebet mod Oklahoma City i april 1995 er der et spørgsmål, som nægter at lade sig besvare: Spørgsmålet om den anden mand.

Var den højreradikale Timothy McVeigh ene om at bombe forbundsbygningen og slå 168 mennesker ihjel? Eller havde han en makker? FBI siger det første, skeptikerne det sidste, men forbundsagenterne har skabt så meget tvivl om deres sag, at en domstol nu har bedt dem om at forklare sig.

Og dermed vender amerikanerne tilbage til et stykke moderne traume.

Men hvad handler den nuværende retssag om?

Den begynder med en mand, som døde i et fængsel i Oklahoma City. Hans navn var Kenneth Trentadue. Han blev i august 1995 stoppet i trafikken i Californien, og hans kørekort var udløbet. Den lille forseelse blev til en større – han blev anholdt – og den blev endnu større, da han pludselig blev fløjet halvvejs over USA og til Oklahoma City.

Fra fængslet ringede han til sin bror, Jesse Trentadue, der er en kendt advokat i Salt Lake City. Han fortalte broderen, at han var blevet anholdt og fløjet til Oklahoma City, fordi han angiveligt havde overtrådt betingelserne for sin prøveløsladelse – han havde en gammel dom for bankrøveri, skriver magasinet Mother Jones.

Advokaten diskuterede sagen med sin kone, der er juraprofessor, og de undrede sig over, at FBI ville flyve en mand over to tidszoner på grund af en rutinesag – ikke mindst fordi Kenneth havde lagt fortiden bag sig, han havde et job, og han havde stiftet familie og ventede barn få dage senere.

Samme aften ringede Kenneth Trentadue igen til sin bror. Trods omstændighederne lød han optimistisk, og de talte om hans forsvarsstrategi, og Kenneth sagde, at han ville ringe igen den følgende morgen. Men han ringede ikke, han ringede stadig ikke, og ingen ringede før den følgende dag, hvor fængselsinspektøren ringede:

Kenneth havde hængt sig selv, sagde hun.

Det var trist og chokerende, men først og fremmest dybt mystisk, hvilket Salt Lake Tribune har afdækket:

Myndighederne tilbød for eksempel at kremere liget af Kenneth Trentadue og flyve asken ud til enken i Californien, alt sammen på regeringens regning, og det er mod enhver praksis. Enken sagde nej, og da hun modtog liget, modtog hun et lig, som var så mishandlet, at flere deltagere i ligfærden kastede op.

Og mærkværdighederne fortsatte: Myndighederne tog billeder og video af Trentadues lig og af celler, men billeder og video forsvandt. FBIs undersøgelse fastslog, at der var tale om selvmord, men den ledende retsmediciner i Oklahoma City, Fred Jordan, var uenig. Han mente, at Kenneth Trentadue var tortureret til døde.

FBI indkaldte en militær retsmediciner, som nåede til samme konklusion, og som ifølge et retsdokument følte sig »presset af FBI til at foretage en hvidvask«.

I august 1997 valgte en storjury imidlertid at stoppe efterforskningen af Trentadues død, men tre år senere gav nævningene i en civil sag 1,1 mio. dollar til de efterladte i erstatning for »fejl og unødig psykisk belastning«.

Broderen, Jesse Trentadue, følte, at han løb panden mod en mur af fortielser og fortabelser, og han gav op. Men i 2003 fik han en opringning fra en lokaljournalist fra Oklahoma. Journalisten havde mistet to nære familiemedlemmer ved bombeangrebet i 1995, og han havde viet sit liv til at finde ud af, hvad der reelt skete.

Han opfordrede Jesse Trentadue til at studere en person ved navn Richard Lee Guthrie, skriver Mother Jones. Det gjorde advokaten, og han fandt ud af, at Guthrie havde været en del af en nynazistisk bande, som røvede banker for at kunne terrorisere sorte, mexicanere, jøder og den amerikanske regering. Han fandt ud af, at Guthrie og Timothy McVeigh kendte hinanden, og han fandt ud af noget, som for alvor slog hovedet på sømmet:

At Guthrie og hans bror lignede hinanden. De var samme højde og bygning, de havde begge en dragetatovering på venstre arm, de kørte begge i en Chevrolet pick-up truck, de var begge bankrøvere, og Jesse Trentadue kunne se konturerne af en forklaring.

Umiddelbart efter bombeangrebet ledte myndighederne efter en anden mand, en »John Doe 2«. De udsendte officielle efterlysninger og fantomtegninger, og de hævdede at have videooptagelser og forklaringer fra vidner og informanter, som implicerede en anden mand – og Kenneth Trentadue passede som hånd i handske på signalementet. Han blev fløjet til Oklahoma City, og FBI-agenterne – som havde mistet venner og kolleger ved terrorangrebet – gik hårdt til ham. Det gik galt, og broderen døde.Derefter konkluderede FBI, at Timothy McVeigh havde været alene om angrebet, og at der ikke var en »John Doe 2«. Sagen var slut.

I 1996 blev Richard Lee Guthrie anholdt sammen med andre fra den nynazistiske bande, og Salt Lake Tribune skriver, at han ved sin anholdelse sagde, at han havde oplysninger, »som vil få hele Oklahoma City-sagen til at ryge i luften.« Kort efter hængte han sig selv i sin celle.

Jesse Trentadue har siden 2003 fulgt det spor – forvekslingssporet – og han har krævet at få udleveret dokumenter og video-optagelser med forklaringer fra de vidner og informanter, som FBI selv under retssagen mod Timothy McVeigh hævdede at have. Og FBI har obstrueret ham og hævdet, at materialet ikke findes, er blevet væk eller ikke kan findes, og Trentadue har nu med henvisning til lov om offentlighed i forvaltning bedt om rettens ord for, at han selv må lede på FBI-kontorerne.

FBI krævede sagen afvist, men forbundsdommer Clark Waddoups sagde, at politiet ved sin egen obstruktion har sået alvorligt tvivl om sig selv – og derfor kører sagen nu.

De første dage har udformet som en pinlig affære for FBI. Blandt andet spurgte dommeren på et tidspunkt, om det er korrekt, at en FBI-agent efter en konkret henvendelse fra Trentadue gjorde »lige præcis ingenting og ikke ledte efter materiale«.

»Korrekt,« svarede agenten.

Hvis Trentadue får ret, hvis han får adgang til det allerhelligste hos FBI, kan han genåbne en sag, som har sat sig på amerikanerne. Ikke kun fordi angrebet dengang var det værste terrorangreb i USA, men også fordi angrebet blev foretaget af én af de deres egne. Eller rettere – og måske – to af deres egne.