Dansk ekspert tvivler på irakisk enighed

Weekendens politiske aftale mellem Iraks premierminister og landets præsident og vicepræsidenter skal først og fremmest lokke sunnimuslimerne tilbage i parlamentet og regeringen. Men dansk ekspert er skeptisk.

Irak-eksperten Helle Lykke Nielsen fra Syddansk Universitet tror ikke på et politisk gennembrud i Irak efter weekendens aftale mellem landets premierministre og præsidentskab.

»Det er ikke en aftale, som vi forstår det på vore breddegrader, hvor en aftale fører til handling. I Irak er politiske aftaler snarere en slags besværgelser,« siger Helle Lykke Nielsen.

Femkløveret, der mødtes, var Iraks shiamuslimske premierminister, Nuri al-Maliki, landets kurdiske præsident, Jalal Talabani, de to vicepræsidenter, Adel Abdul-Mahdi, der er shiamuslim, og sunnimuslimen Tariq al-Hashemi samt kurdernes præsident i det halvautonome Nordirak, Massoud Barzani. Og aftalen, som de er enige om, indeholder følgende elementer:

Det skal være lettere for tidligere medlemmer af Saddam Husseins Baath-parti hovedsageligt sunnimuslimer at få stillinger i statsapparatet og i militæret.

Nogle af de fanger, der er bag tremmer uden rettergang, skal løslades. Det drejer sig især om sunnimuslimer.

Der skal afholdes valg i de irakiske provinser.

Ministerposterne skal fordeles ligeligt mellem de forskellige etniske og religiøse grupper.

En længe ventet og meget vigtig lov om fordeling af olieindtægterne blev underskrevet af de fem topledere.

Også olieloven er et kardinalpunkt for Iraks sunnimuslimer, fordi de hovedsageligt bor i det centrale Irak, hvor der ikke er kendte olie-ressourcer, og alt i alt er aftalen mellem premierminister Maliki og de fire andre ledere et forsøg på at lokke sunnimuslimerne ind i de politiske arbejde i håb om, at det kan bremse den sekteriske vold i landet.

Olieloven
Men weekendens aftale »er ikke et gennembrud, men kun et lille skridt i en proces,« siger Helle Lykke Nielsen. Olie-loven eksempelvis har allerede længe været godkendt af regeringen, men loven, der har været to år undervejs, har ikke kunnet vedtages af parlamentet. Og eftersom premierminister Malikis samlingsregering på det seneste er blevet alvorligt svækket, er weekendens håndslag mellem premierministeren og landets præsidentskab langtfra en garanti for, at olieloven nu kan gå igennem parlamentet.

Her har Maliki måttet vinke farvel til flere af de partier, der har været med i samlingsregeringen, ligesom premierministeren også har været nødt til at tage afsked med flere af sine ministre, der er gået i protest.

Desuden er det ikke kun sunnimuslimerne, der er bange for at blive snydt, og som derfor er ekstra på vagt i forhandlingerne om olieloven. Også Iraks kurdere gør sig ud til bens.

Endelig kan man spørge, hvor meget det egentlig betyder, at der bag weekendens aftale står repræsentanter for alle Iraks tre store grupper. Den sunnimuslimske vicepræsident, Tariq al-Hashemi, siger, at han netop deltog i forsoningsmødet som vicepræsident. Til gengæld sagde han efter aftalen ikke noget om, at hans sunnimuslimske parti, Iraks Islamiske Parti, vil slutte sig til det, der nu er tilbage af premierminister Malikis parti.

»I Irak er samarbejde ikke et mål i sig selv. Man samarbejder kun, fordi man er tilstrækkeligt presset. Det heldige i Irak er, at der foreløbig ikke er nogen, der er stærk nok til at vinde over de andre,« påpeger Helle Lykke Nielsen.