Chefredaktør frikendt i aflytningsskandale

Spindoktor tog skraldet i News of the World-skandalen.

Tidligere chefredaktør ved News of the World, Rebekah Brooks, er blevet frikendt for anklager om telefonhacking. Fold sammen
Læs mere
Foto: LUKE MACGREGOR
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det faldt vidt forskelligt ud for de to hovedtiltalte, da en domstol i London tirsdag afsagde dom i sagen om aflytningsskandalen på den nu hedengangne Rupert Murdoch-avis News of the World.

Mens Rebekah Brooks, der var chefredaktør på tabloidavisen fra 2000 til 2003, blev frikendt i alle anklager om telefonhacking, bestikkelse og i at have forhindret politiets efterforskning, gik det stik modsat for Andy Coulsen.

Premierminister David Camerons tidligere pressechef og Brooks’ medredaktør på News of the World blev således fundet skyldig i at have deltaget i den ulovlige telefonhacking, der skulle føre til eksklusive historier til tabloidavisen. Det skriver Reuters.

Aflytningsskandalen på News of the World begyndte at rulle i 2011, da The Guardian afslørede, at avisen havde hacket og aflyttet telefonsvarerbeskeder på en 13-årig forsvundet og myrdet piges mobiltelefon.

Efterfølgende afslørede politiet, at avisen systematisk hackede og aflyttede hundredvis af kendisser og toppolitikere og bestak embedsmænd.